Det er dog fantastisk, hvor travlt man kan have det, når man er arbejdsløs…
Jeg har været så heldig at få en del arbejde på det sidste, og det kan mærkes – er en del træt, når jeg kommer hjem…
Mam akurat teraz dosyc duzo roboty i czuje to po sobie – zmeczona jestem po powrocie z pracy…
OPRYDNING PÅ TESS’ VÆRELSE kunne være en Danmarkskrønike, men er heldigvis blevet indtil videre kun til en lille føljeton. Der er blevet tømt kasser, givet til genbrug, pakket om og til, fordelt og ompakket.
Der er også fundet et par ufærdige projekter (UFO’er – UFærdige Objekter), som uden det store tjuhej og faktisk også uden at bruge alt for meget tid er blevet til færdige projekter (FO’er – Færdige Objekter).
Men men men… fordi det er gaver, kan jeg ikke vise dem her. Det ville jo kunne ødelægge overraskelsen for modtagerne 🙂 Det eneste, I får her nu er sneakpeaks 🙂
Sprzatam w pokoju, i znalazlam pare nieskonczonych projektów, które zamienilam w skonczone projekty. Niestety sa to dwa prezenty, wiec nie bede mogla ich pokazac, az je dam. Dlatego zdjecia, na których nic nie widac.
Gik ude i svigermors have og plukkede de få ærter, der stadig hænger fast i hendes bed. De smager fantastisk.
Tjalfe ville ikke være dårligere, så han fik også plukket en… Som i bare plukket. Af planten. Tossede hund 🙂 Heldigvis smagte den ikke super godt for ham, så den fik et par gnask og spyt-ud.
Vi har altså en tosset hund. Forleden plukkede han pærer af den del af naboens træ, der hænger ud over vores græsplæne… Det gjorde ikke noget at han skulle hoppe op for det.
Jadlam groszek u tesciowej. Psu tez sie zachcialo, wiec sobie tez jeden zerwal…
Smukt var det nede ved Kilen i dag, det må jeg indrømme. Smukt, lunt, dejligt.
Lige indtil en vis firbenet herre mente at det ville passe sig fint at tisse på den snor, som hans mor har tabt…
Lad os bare sige at jeg ikke var super tilfreds med ham resten af turen…
På vejen hjem er der en lille samling valmuer, som en venlig havemand fra kommunen undlod at slå til plukfisk – nu pynter de og får et smil frem, hver gang jeg går forbi 🙂
Der er nu altså smukt ved Kilen, tis eller ikke tis 🙂
Pies mi dzisiaj na sznurek nasikal (nie na sam sznurek, na to plastikowe do trzymania). Bylam szczesliwa jak prosie w kartoflach. Albo co.
I går lovede jeg Poul Erik et kort, han kunne sende til Anna. Kunne ikke finde det, jeg havde i tankerne, så det endte med at jeg lavede et nyt 🙂
Det var hyggeligt – det er lang tid siden, jeg havde lavet et kort.
Tak til Anbritt for lov til at lege med hendes ProMarkers 🙂
Håber at Anna godt kan lide orange – for jeg havde hverken lyserød eller lilla på lager…
Vildt som lyset og baggrunden kan ændre farver og udtrykket af tingene.
Obiecalam tesciowi kartke do wyslania do najmlodszej wnuczki, ale nie moglam jej nigdzie znalezc, wiec zrobilam nowa. Sfotografowana w dwój róznych miejscach – zupelnie inaczej wyglada.
Lillemor og lillevuf var ude at gå i dag. Ved ikke helt hvad kom over mig, men faktum er at i slutningen af turen var jeg glad for at være hjemme (ENDELIG) og hunden kunne have fortsat en del videre.
Jeg har bare ingen kondi…
Men smukt var det, med temperaturen, blæsten, den friske luft og en hund, der nød det hele endnu mere end jeg gjorde.
Godt nok var kun den ene af os i vandet, men det var mest fordi jeg var ganske klar over at en lang gåtur i våde sandaler fører kun en ting med sig – avav i fødderne på et utal af måder.
Så vi valgte at tage den lange vej hjem. Lange (ikke laaange lange) vej. Alligevel var jeg lykkelig for at se broen ved vejen, for så vidste jeg at vi var næsten hjemme. Stedet med morgenmad og en kop varm te. For selvfølgeligt har jeg gjort som jeg plejer – gik med vuffen inden morgenmaden. Jeg kan godt lide at jeg bagefter må tage lige så lang tid over morgenmaden, som jeg har lyst til. Det er jo ikke sket ofte i de seneste år, at jeg havde god tid til at lave og nyde morgenmad 🙂
Aner ikke hvordan jeg fik lavet dette billede, men det ser godt ud alligevel 🙂
Z pieskeim na spacerze z rana. Takim dluuugim spacerze. Nie mam pojecia jak zrobilam to ostatnie zdjecie, ale podoba mi sie 🙂
I går ventede jeg. Jeg er ikke god til at vente hos lægen, specielt ikke når jeg ved at der er en nål eller kniv for enden af ventetiden. Og i går var der begge.
Heldigvis var der en spændende artikel at læse (en sjældenthed i bladverdenen, synes jeg), næsten ingen mennesker og de to babyer i baggrunden opførte sig eksemplarisk. Da jeg kom ud af konsultationen, følte jeg mig igen sikker på at jeg ikke kommer til at gå rundt med en barnevogn i den nærmeste fremtid (tre år, for at være præcis). Det gjorde godt, for på trods af alle mine tanker og slåsen med mig selv, er jeg bare ikke sikker på at det er det rigtige for Thomas og mig – også selvom jeg ved at på den måde får vi ikke de oplevelser, mange andre mennesker tager for naturlige. Så længe jeg ikke er sikker, skal det bare ikke være. Jeg ved godt at det kan ende med at det bliver for sent – det må jeg leve med. Det er min beslutning, jeg må tage konsekvenserne.
Imellem alle disse fine tanker og betragtninger er det stadigvæk en kendsgerning at jeg peb lidt og at jeg er meget pylret i dag over armen min. Hvad skal en pivskid dog gøre?
Wczoraj zabezpieczylam nas przed niechciana ciaza – zadnych dzieci przez nastepne trzy lata.
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=9PdJJ9Ry9Zo[/youtube]
🙂
I fredags havde jeg Anna og Myrna på besøg – og det var superhyggeligt! 🙂
Anna var bare så dygtig 🙂
W piatek z Anna i Myrna. Zdolne dziecko.
I'm tesshedall on Ravelry.