Sensommertis

Smukt var det nede ved Kilen i dag, det må jeg indrømme. Smukt, lunt, dejligt.

Lige indtil en vis firbenet herre mente at det ville passe sig fint at tisse på den snor, som hans mor har tabt…

Lad os bare sige at jeg ikke var super tilfreds med ham resten af turen…

På vejen hjem er der en lille samling valmuer, som en venlig havemand fra kommunen undlod at slå til plukfisk – nu pynter de og får et smil frem, hver gang jeg går forbi 🙂

Der er nu altså smukt ved Kilen, tis eller ikke tis 🙂

Pies mi dzisiaj na sznurek nasikal (nie na sam sznurek, na to plastikowe do trzymania). Bylam szczesliwa jak prosie w kartoflach. Albo co.