Kilen

Lillemor og lillevuf var ude at gå i dag. Ved ikke helt hvad kom over mig, men faktum er at i slutningen af turen var jeg glad for at være hjemme (ENDELIG) og hunden kunne have fortsat en del videre.

Jeg har bare ingen kondi…

Men smukt var det, med temperaturen, blæsten, den friske luft og en hund, der nød det hele endnu mere end jeg gjorde.

Godt nok var kun den ene af os i vandet, men det var mest fordi jeg var ganske klar over at en lang gåtur i våde sandaler fører kun en ting med sig – avav i fødderne på et utal af måder.

Så vi valgte at tage den lange vej hjem. Lange (ikke laaange lange) vej. Alligevel var jeg lykkelig for at se broen ved vejen, for så vidste jeg at vi var næsten hjemme. Stedet med morgenmad og en kop varm te. For selvfølgeligt har jeg gjort som jeg plejer – gik med vuffen inden morgenmaden. Jeg kan godt lide at jeg bagefter må tage lige så lang tid over morgenmaden, som jeg har lyst til. Det er jo ikke sket ofte i de seneste år, at jeg havde god tid til at lave og nyde morgenmad 🙂

Aner ikke hvordan jeg fik lavet dette billede, men det ser godt ud alligevel 🙂

Z pieskeim na spacerze z rana. Takim dluuugim spacerze. Nie mam pojecia jak zrobilam to ostatnie zdjecie, ale podoba mi sie 🙂