Torsdag – OH MY GOD!!!!!!!!!!!!!

Har haft første klasse i fem timer i dag. Gud fader bevares. Jeg er færdig. Jeg kan ikke huske hvor lang tid siden er det jeg har været så træt oven i hovedet. Jeg har fuldstændig glemt hvor hårdt det er at have første klasse fra starten af året, hvor de skal lære at gå i skole. Tager nok og ringer til Malene for at græde ud på hendes skulder, hun kan nemlig bedst forstå mig, da hun har gennemgået det samme sammen med mig sidste år. Det tror jeg vil være en rigtig god idé.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Torsdag – OH MY GOD!!!!!!!!!!!!!

Hjemme

Sidder nu derhjemme, godt nok i gildesalen og skriver her. Det er dejligt. Thomas har været ude og købe en ny pc – en mini-bærbar hos 3, som kan både gå på nettet på 3’s net og finde vores trådløse router hos naboen. Godt nok er det ikke det store internet og det kan kun bruges på den her pc, men det er alligevel dejligt at kunne google og gå på krak, for ikke at tale om vores skoleintra. Lækkert lækkert.

Dermed lad det være sagt at man kan forvente en smule flere nyheder her på siden fremover. Ikke alverden, men alligevel en smule mere. Ikke alverden, for jeg tror at det bliver svært at få Thomas væk fra denne her baby 😀

Posted in Fra det virkelige liv | 2 Comments

Skolestart

I går startede mit nye liv som lærer på Hornbæk skole. Det gik fint, selvom jeg kan altså ikke finde ud af at være hård og stram fra starten, så jeg regner med at vise mine grænser fra starten og holde fast på dem senere hen.

Da jeg så mine førsteklasse-elever for første gang, mærkede jeg for første gang virkeligt meget at jeg savner min gamle skole. Jeg manglede M., gjorde jeg. Jeg havde en elev sidste år, som jeg havde problemer med fra starten, men som jeg rimeligt hurtigt blev gode venner med. Jeg må indrømme, at hun var min kæledægge. Hun var oprørsk og ville ikke altid gøre som hun skulle, kunne finde på at opføre sig totalt idiotisk nogle gange og jeg savnede hende skrækkeligt i går. De andre elever i klassen var også søde og dejlige, men hun var MIN. Det var mig, der fik gjort en indsats for at forstå hende, det var mig, der holdt af hende og viste hende det specielt meget og hun holdt også af mig, det vidste jeg. Gad vide hvordan det vil gå hende fremover… Jeg havde jo tilladt mig selv at holde meget af mine elever sidste år, for jeg var jo sikker på at jeg kunne blive der. Buhu. Det gør ikke sagerne bedre, at jeg var rigtig, rigtig glad for mine kolleger også. (Den eneste grund til at det ikke er total nedtur er at jeg er ikke ked af at slippe af med min gamle ledelse.)

I det nye har jeg været nødt til at markere mig over for én elev, som ikke helt kan finde ud af hvad læreren vil og ikke vil snakke med om. Han virker sød nok, men skulle lige vise sig. Det lød som om det ikke var første gang, han gjorde det, for klassen reagerede også, ikke kun mig. Heldigvis har jeg en meget lille klasse der – kun 15 elever. Det er en kæmpe forskel fra de 28, jeg skal have i første klasse.

Nå, jeg må hellere samle sammen, har første undervisningstime om 5 minutter.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Skolestart

Nøøj, vi drak igennem!

Jeg har det ikke supergodt i dag. Vi sad og drak og hyggede indtil klokken var halv fem i morges. Derefter sov jeg det imponerende antal timer på 2,5, da jeg var vågen og ikke i stand til at sove videre klokken 7. Nu er klokken et kvarter over 9 og jeg tror at jeg har det mere skidt af udmattelse end af sprut. Vi har beregnet at det burde tage mig omkring 13-14 timer at blive ædru. Vi startede klokken 10 i aftes så jeg burge være køreklar ca klokken halv tolv. Vi har jo ligesom en hund, der skal hentes, og jeg har lige fået at vide at vi får gæster til aftensmad. Håber at jeg kan få lov til at sove lidt inden de kommer.

Nu er morgenmad i færd med at blive lavet, jeg må hellere tage og hjælpe lidt til.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Nøøj, vi drak igennem!

Uden titel

Jeg vil ikke skrive meget i dag. Synes faktisk at mit liv er blevet så underligt lige nu, at jeg har svært ved at få sat det hele ned på skrift. Der sker så meget og alting er så nyt, at jeg har svært ved at overskue det selv, for ikke at tale om at videregive det til andre.

Alligevel er der noget, jeg nemt kan fortælle om – i aften skal vi til Søren og Mette for at grille og hygge. Anne, den dejlige sjæl har lovet at vuffepasse Tjalfe. Det er så dejligt, fordi jeg har på fornemmelsen at han har det svært for tiden. Han siger ikke noget og han laver heller ikke ulykker, men han er meget “mor-og-far-syg” og klistrer en del til os når vi er kommet hjem efter at have været væk. Det alvorligste, vi har kunnet observere, og det der er længst væk fra hans normale opførsel var at han tilbragte al sin tid i bilen da vi var ovre for at rydde op på det sidste i Hurup. Han plejer ellers aldrig at gøre det sådan, han er gerne ude og snuse, her havde han også en mulighed for at komme ud i marken, men han lå enten i den ene eller den anden bil kønstant. De eneste øjeblikke, hvor han gik ud af bilen var hvis vi begge forsvandt bag huset. Ellers lå han i bilen. Han forstår ingenting af al den flytning. Stakkels vuf.

Jeg må hellere slutte, skal til et fagmøde.

Posted in Fra det virkelige liv, Tjalfe | Comments Off on Uden titel

På arbejde

I dag er jeg kommet ud til min nye arbejdsplads, for at kigge lidt og for at vise arbejdsgiverne at jeg ikke bare sover i timen 🙂 Hilste på et par mennesker, er blevet oprettet i skolens edb-system, så jeg kan logge på og gå på nettet – i det mindste herude.

Jeg har nemlig en frygtelig, frygtelig nyhed – vi kan ikke få internet før engang i oktober!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Vi ved ikke hvorfor, men hos TDC står der at vores linie er optaget indtil den 3. september. Åbenbart bliver den først opsagt på det tidspunkt, og det er først DEREFTER, de vil kigge nærmere på om vi i det hele taget kan få internet. Hvem har internetforbindelsen derude og hvorfor det er der, aner vi ikke. Det er en ukendt internet udbyder, ukendt internet modtager og det eneste kendte i det hele er at vi ser ud som et par fjolser. Jeg fatter ikke hvorfor det skal overgå os, men jeg ved at vi ikke kan klare os uden internet. Man kan ikke være lærer i dag uden internet, det kan bare ikke lade sig gøre… Specielt fordi vores skoler bruger skolekom og lærerintra til al kommunikation mellem lærere og elever/forældre samt lærere imellem. Jeg er knust. Føljeton slut.

Det kunne måske interessere nogle mennesker,at vores fire egern befinder sig nu i fred og ro inde i deres nye bur. Det var en værre omgang at få dem derind, men nu ser det ud som om de har det godt der, selvom det er en kende kedeligt endnu. Vi har ikke fået grene ind og – hvad værre er – de har ikke fået en kasse med jord ind endnu. Vi regner med at ofre en af vores store, hvide spande til formålet (ofre, fordi vi bliver nødt til at bore huller i bunden for at evt regnvand kan løbe ud), så de har noget at grave i mens de venter på den rigtige kasse.

Da vi skulle fange egern, gik det meget nemt med de første to, Fie og Fif, da de er vant til os og var vist lidt sultne, så en lille snack fik dem hurtigt op i cornflakes-kassen (transport fra stor bur til det lille transportbur, som de blev kørt i). Den tredje kom rimeligt hurtigt ud og jeg bad Thomas om at lege ugabuga-mand, så den ikke smuttede ned i hullet inden jeg nåede at lukke for det med net. Derefter var det “relativt nemt” at fange det stakkels, skræmte dyr (som alligevel ikke var såååå skræmt alligevel, jeg fik lov til at ae hende da hun sad på en gren) og flytte hende ud til forældrene, hvor hun tog det med ro. Den sidste derimod (formodentlig også en pige) har givet os grå hår i hovedet. Hun ville ikke væk fra hullets indgang, var allerhøjest tre hop fra det og hver hgang jeg kom ind på et fem meters afstand smuttede hun ned. Efter flere timer blev vi enige om at hun skulle graves ud og jeg nåede da også at afdække en halv meter af tunnellen inden jeg blev for træt. Det afgravede blev afdækket med net og vi gik over for at pakke andet sammen. Vi var så heldige, at jeg så hende ude i buret og nåede at dække for indgangen udefra inden hun smuttede derind. Pyha. Det tog lidt tid at fange hende, men den stakkel havde ikke en specielt stor mulighed for at flygte inde i buret. Nøj, hvor var vi glade for at få det overstået.

Nu er egernene flyttet, huset rengjort, buret er ødelagt, vores hegn taget op og jeg vil aldrig mere se det sted. Punktum, færdig.

Posted in Egern, Fra det virkelige liv | Comments Off on På arbejde

Hej dav :)

Jeg sidder lige nu på værkstedet hos Myrna og Poul Erik. Har tændt for PE’s computer og er lige ved at ryste af spænding over at kunne bruge internettet igen! Jubiiiiiii!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Jeg har abstinenser, har jeg. Det var faktisk meningen, at jeg ville skrive en lille hilsen allerede i morges, da jeg sad ved Myrnas bærbare derhjemme hos hende (vi overnattede der efter Harry Potter filmen på lvl7), men så blev jeg frataget den mulighed i og med at Thomas tog computeren i sin besiddelse og jeg fik ikke lov til at bruge den mere. Dumme Thomas. Han har også abstinenser. Lige nu sidder vi ved hver sin pc, så det skal nok gå i et lille stykke tid. Jeg håber at jeg kan få suget nok internet til mig til at række nogle dage.

Vi ved ikke helt hvad vi skal gøre ved vores egern. Kasper har ikke tid før engang i næste uge, og så længe vil jeg altså ikke have dem i Hurup. Vi er ved at tænke tanken om at save det af, som er under jorden og tage det bur, vi har nu, selvom det er grimt, med til Randers. Det kræver bare en stur, stuur trailer. Vi vil sætte net i bunden af buret og bygge en kasse med jord til dem, vi har faktisk snakket sammen om hvordan vi forestiller os, kassen skal være. Det skulle gerne være muligt at tage kassen ind, enten i stalden eller noget lignende sted, så egernene ikke dør af kulde. De kan tåle temperaturer på ned til 0 grader, men så heller ikke koldere. Så kunne vi male buret i en eller anden pæn farve, grøn eller noget. Det ville nok gøre en del for udseendet.

Tjalfe har været hos dyrlægen, som befriede os for næsten 800 kroner (de 200 af det var min skyld, for jeg købte 3 tægetængesæt og en flaske olietilskud til flot pels). Jeg regner med at de næste 200 kroner eller mere var for 4 portioner loppe- og tægemiddel. Det betaler jeg gerne, i løbet af de sidste 5 dage fjernede vi 5 tæger fra Tjalfe. 3 af dem i dag. Klamme dyr. Man kan jo ikke regne med andet, når man bor så tæt på skoven, så derfor skal der andre midler i brug – kemiske. Nogle dråber og farvel tæger. Jeg er blevet helt vildt modig, jeg fjernede de tre tæger i dag helt selv. Er meget stolt af mig selv.

Når man nu ikke har internet at sidde ved, ikke kan spille wow (det savner jeg også) og der er to kanaler i fjerneren på en lille skærm (jeg ved det, to kanaler er da en klar forbedring fra ingen), skal man jo finde sig noget andet at lave, når man ikke er i færd med at pakke kasser ud, ikke? Jeg er faldet i den gamle fælde og er begyndt at læse bøger igen. Fandt nogle polske bøger, jeg ikke havde læst i evigheder, det var helt vildt hyggeligt at vende tilbage til barndommens venner 🙂 Da jeg ikke kunne finde flere polske bøger i alle de tunge kasser, jeg gad læse lige nu, faldt jeg over “Knogler” af Stephen King. Hvem som hvem, men han kan få én til at gyse. Det synes jeg i hvert fald. Den har jeg svært ved at frigøre mig fra. Fantastisk bog.

Det kunne være at der var også tid til en lille opsummering af vores flytning:
Thomas har taget sig af biblioteket. Bøgerne er nu ude af kasserne og på reolerne, som Rico hjalp os med at skrue sammen, så de nu har en vis stabilitet. Jeg har taget mig af alle de grusomme kasser til køkkenet og bryggerset, som nu er overfyldt (kun bryggerset, heldigvis, der er god plads i køkkenet). Det indebærer, at der lige nu ikke er flere fyldte kasser på gulvet i stuen. Dejligt. Vi har været ude for at kigge på senge. Det ender med at Thomas slet ikke vil have en ny seng, for han snakker noget om kiler og hvad ved jeg. Jeg nægter at blive ved med at sove i den seng, vi har nu, jeg gider ikke at stå op og være totalt mørbanket hver dag. Man kan passe på sine penge, men der er han altså lidt for meget nærigrøv til at jeg bryder mig om det. Den madras har udtjent sin værnepligt for årtier tilbage.
Nå, men for at vende tilbage til flytningen. TVet er kommet op på væggen i spillestuen. Akvariet er efterhånden helt fyldt op (vi hældte det op i to omgange, vi ville undgå en masse fisk, der døde pga chokket ved for rent vand) og der er kommet en smule op i badeværelset. Desværre kan jeg ikke finde mine eva-glas, jeg har fire, jeg burde have noget nær de 20. De må være i en af de kasser, der er nedenunder.  Mit værelse ligner noget, der er løgn, Thomas mangler en bordplade, spilleværelset er ikke brugbart endnu (der mangler vi også møbler) og der står en masse sorte sække i gæsterummet samt nogle få kasser i hallen. Vi er ikke flyttet helt ud fra Hurup endnu og har i dette øjeblik bilen fyldt med ting. Alligevel er jeg forhåbningsfuld. Det skal nok gå altsammen, vi skal bare bruge en smule tid.

Nu skal jeg lige se noget på nettet. Vi ses lige pludselig 🙂

Posted in Bøger, Egern, Fra det virkelige liv, Tjalfe | 1 Comment

Onsdag

Kaos. Kaos, kaos, kaos. Jeg hader at flytte…….

Lige nu sidder jeg på gulvet med tastaturet på knæene og musen ved siden af mig på en papkasse. Skærmen står ovenpå selve pc’en. Thomas ligger og sover på vores oppustelige madras. I lejligheden er der kaos.

Vi skal have pakket køkkenet samt værkstedet i aften. Forhåbenlig når vi det. Ellers må folket hjælpe til med det sidste.

Vi var godt i gang med at finde du af hvor mange biler og trailere vi har til rådighed i morgen. Mercedesen er blevet tilsat et anhængertræk, så den kan tage en lille trailer med til Randers.

Cahncen er stor for at det her bliver mit sidste indlæg i over tre uger (oh gru). Det glæder jeg mig ikke til.

Farvel for nu.

Posted in Fra det virkelige liv | 1 Comment

Ballonleg

Klokken er efterhånden ved at nærme sig halv to om natten. Vinduerne er mørke og vi har fået pakket nogle meget tunge kasser med bøger (en fejl, det ved jeg, men det er så svært at bedømme hvor meget er hvor tungt…). Tjalfe har fundet en blå ballon på gulvet, jeg tror at den har været der siden Thomas fik den af en af sine klasser i juni. Den er blevet godt blød nu, har ikke så meget luft i sig.

Kigger på den meget intenst, med det der udtryk i hovedet, ørerne helt fremad, øjnene kan man næsten forestille sig med en fure imellem, tænksom. Puffer lidt til den med poten. Den hopper op fra gulvet og lander igen. Puffer igen. Samme resultat. Hvad skal sådan én bruges til?
Mor kommer forbi og griner. Hvad er det, der er så sjovt? Hej, hvorfor tager hun den? Pyt, hun ved garanteret hvad man skal med den, måske vil hun vise det. Hun smider den hen til far. Han står ellers også og griner. Han puffer den op mod loftet, sender den afsted til mor. Puf, den er oppe i luften igen. Kan jeg mon også være med? Op og hop efter den. Øv, den smuttede op igen. Men mor og far morer sig gevaldigt. Jeg gør åbenbart ikke noget forkert. Det er godt, så prøver jeg igen. Mor, far, min næse, mor, far, næsen. Hej, den er landet på gulvet, så kan jeg jo godt tage den med på mit tæppe.
Øv. Jeg må ikke beholde den. De vil dog gerne lege lidt mere med mig. En ganske sjov leg, det må man sige. Jeg skal huske at sådanne bløde blå nogen er sjove at lege med. Selvom den er alt for nem at stoppe. “Slut”, siger mor. “Slut”. Ikke mere. Men den blå er der stadig, bare oppe på bordet. Måske kan vi lege lidt i morgen?

Posted in Tjalfe | Comments Off on Ballonleg

Anstrengende søndag

I går kom far, min lillebror og min fætter ud til os med en kæmpe trailer på slæb. Den var altså kolossal. På den kunne være hele vores sofastue, en masse hylder, 2 reoler, en del kasser, en kommode eller to og vores enkeltseng. Snak om en bred transport 🙂 En masse kasser blev pakket ind i mercedesen, den var fyldt til randen. Poul Erik var forbi fredag med kassevognen med en lille trailer efter. I kassevognen var der for så vidt mest luft, fordi der var der den hvide reol, 4 stole fra stuen, et nyt, ottekantet bord (fra genbrug) til Thomas’ pokerbord og diverse andre småting, som jeg bare ikke kan huske mere. Traileren blev fyldt totalt med kasser, kasser, kasser og ting. Sådan gebærdet begav vi os afsted til Randers, kørende i et mindre konvoj med Thomas først, mig i kassevognen (en bil uden automatik og med en trailer bagpå!!!) i midten og far med en kæmpe top på sin trailer bagpå. Det så helt sjovt ud, for vi skulle jo holde udkig efter om far drejede den rigtige vej efter os. Det var supernemt, man skulle bare holde øje med om et blåt bjerg kørte ind i den samme afkørsel som én selv (bjerget var blåt fordi presseningerne var det). Jeg blev, som tidligere nævnt, tvunget til at køre kassevognen frem, med en trailer – og det var først gang i mit liv – fordi Thomas kan jo ikke køre uden automatik. Jeg var totalt busted efter turen frem og tilbage, numsen gad ikke sidde på fladt mere. Specielt turen tilbage blev anstrengende – på turen frem havde jeg min fætter Marcin til at hygge og snakke med mig, turen tilbage var bare træls alene.

I dag har vi snakket rundt mellem en masse forskellige selskaber – vi skal jo ligesom have både internet og telefon derude og vi har ikke lyst til at betale de ca 2000 kroner der skal til for at overflytte nummeret. TDC er også alt for dyre med deres priser. Det ser ud til at vi vil gerne sætte os fast på Skyline 5/1 megabit til ca 225 i måneden og Tellio ip-telefon til et par og 80 kroner med gratis opkald til fastnet. Problemet er bare, at så få af vores venner har fastnet!!! 😉

Mit største problem er at Thomas siger at det vil tage tre uger at oprette internet i Randers – Yikes! tre uger uden mit spil? jeg er ikke sikker på at jeg kan holde det ud………

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Anstrengende søndag