Har fundet en ny hjemmeside i går aftes :)

Bedst som jeg sad der og kiggede igennem nogle af de hjemmesider, jeg normalt kigger på, faldt jeg over en ny. Det er en quilting hjemmeside med forskellige quilting mønstre. Sådan én savnede jeg faktisk enormt da jeg forsøgte at quilte mit store dobbelttæppe. Tæppet er jo som alle ved ikke færdigt endnu, men med den nye hjemmeside kan det være at jeg vil forsøge mig igen om ikke så lang tid, når jeg får lavet lidt mere orden på værelset.

Hjemmesiden hedder “365 Days of Free Motion Quilting Filler Designs” og kan findes her. Ophaversken er Leah Day, en amerikansk kvinde, der har sat sig selv en goal: at lave en ny quilting desing hver dag for et helt år. Derfor 365 dage 🙂 Hun er startet i sidste måned og jeg glæder mig til at følge den blog.

Mit tæppe har faktisk været en stort sten i min bagage. Jeg kan ikke lide at lade tingene være ufærdige alt for længe, men jeg synes at det var så svært at starte på at quilte det tæppe – bare selve tanken giver mig åndenød! Det er jo så stort og vildt, jeg aner ikke hvordan man quilter og jeg vil for alt i verden ikke ødelægge mit tæppe med dårligt arbejde!

Nogle gange er det altså lidt skidt at være så perfektionistisk, som jeg kan være…

Posted in Patchwork | Comments Off on Har fundet en ny hjemmeside i går aftes :)

Kreativitet?

I dag har jeg været på kursus med skolen. Et kreativt kursts om naturvidenskab. Det var sjovt.

Jeg har lært lidt om Cradle to Cradle – projektet, fundet 6 forskellige måder hvorpå man kan bruge en papirclips og lige så mange måder hvorpå man ikke kan bruge den, fundet ud af hvordan man kan – for 2000 kroner – lave en masse solceller, som kan for eksempel sættes fast på en hjemmelavet legetøjsbil, leget med bolde, kyllinger og papirsflyvere samt lavet min helt egen bold. Det var sjovt i dag.

I morgen venter der 5 timer med første klasse, hvor vi skal lave dukker til teater. Lad os se om det vil være lige så sjovt.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Kreativitet?

Ja, hvorfor ikke?

I dag fik jeg at vide, at de har aflyst kurset i morgen. På den ene side er det dejligt, for nu har jeg fri i morgen. På den anden side skulle jeg med til fødselsdag, som jeg så var nødt til at aflyse – kan jeg komme med alligevel? På den tredje side vil de så have os til at have kurset en mandag aften mellem klokken 17 og 21 – Hvem er den smarte personage, der havde tænkt på det, spørger jeg bare? Mon ikke vi bliver helt smadrede dagen efter…

På den gode side har Anbritt fået arbejde. Hurra for det! Og et stort tillykke til dig, søde! 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | 3 Comments

Ud på nettet igen….

I dag sidder jeg i min lænestol, hjemme i MIT EGET HUS og skriver på min hjemmeside. Vi har fået internet igen!!! Jubiiiii 🙂

Jeg kan også se, at jeg har været meget pligt-u-opfyldende på det seneste. Det er lang tid siden jeg skrev her på siden. Skamme mig! Det har noget at gøre med at jeg jo skriver på siden når jeg har lyst til det, og den lyst indfinder sig bare ikke når man sidder på arbejdet og tænker på alt muligt andet end hygge (som for eksempel alle de elever, der ødelagde ens humør i sidste time 🙂 Nu er jeg forhåbentlig tilbage med fulde omdrejninger.

Den der trøje vil altså ikke strikkes, den vil ikke… Jeg har fået købt garnet, det kom faktisk allerede dagen efter – det eneste lyspunkt i en ellers træls dag med ægløsning og nerverne på højkant. Jeg kan altid mrke at jeg har ægløsning… det kan alle de andre mennesker omkring mig også, desværre… Nå, men – jeg fik garnet, som viste sig at være fra sammen indfarvning som den ene nøgle, jeg købte til strikkeprøven. Det betød, at jeg ikke behøvede at bruge en forfædelig masse tid på at sætte 360 masker på en pind. Igen. Yej 🙂 Så begyndte jeg at strikke for alvor. Tror I så ikke, at den ene af mine strikkepinde knækker? Jo tak, det skulle da ikke være noget problem, det kunne den sagtens klare. Knæk, sagde det og så sad jeg med en hel masse masker, der ikke så ud til at høre til nogen steder. Det lykkedes for mig at samle dem alle sammen op (nogle blev måske drejet i farten) og så fik jeg lukket wiren af, så de ikke gik nogen steder. Maskerne, altså. Fik ringet til butikken, sendt den knækkede pind afsted til hende og nu håber jeg på gode nyheder snart. Hun sagde godt nok at det kunne tage noget omkring en uge at få en ny pind tilsendt, så jeg må vente lidt. I morgen tager jeg til Fandango i Århus for at skaffe mig de andre pinde, jeg skal bruge. Jeg skal nemlig bruge strømpepinde til ærmerne og siden jeg ikke kan strikke på selve tunikaen, må jeg strikke på ærmet, når jeg skal til pædagogisk dag på lørdag. Mange timer tilbragt med at lytte til ting, som ikke ligefrem kommer til at indbyde til jubii-følelsen… Håber bare at få det overstået nogenlunde smertefrit.

Nu slutter jeg, der er blevet skrevet nok for i dag.

Posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde | 2 Comments

Aldrig mere Uldma

I dag har jeg igen taget mit garn og opskriften ud af tasken. Denne gang for at bestille noget garn på nettet, hos Tante Hanne (tror jeg), for der var garnet en del billigere – Tanten har det nemlig på tilbud til 18 kroner/nøgle. En forskel fra de 25, som de vil have i Uldma-butikken.

Jeg har lige kigget på billedet af tunikaen igen. Blev klar over at nu har jeg mistet gejsten for den opskrift. Jeg har ikke lyst til at lave den længere. Det er for så vidt ret surt, for det er nemt at strikke og jeg kunne garanteret få den lavet rigtigt flot. Nu har jeg bare ikke lyst til det længere. Det har sin begrundelse i at jeg kunne ikke komme i gang med at strikke, da jeg havde allermest lyst og det at jeg blev bremset i det har frataget mig lysten. totalt. Buhu.

Nu må jeg finde noget andet at tage mig til. Og så er der ingen grund til at bestille garnet.

Posted in Kvinde med pinde | Comments Off on Aldrig mere Uldma

Lærerlivets glæder

Så kom den. Ugen, vi alle ventede spændt på. Ugen, man altid kigger frem til med længsel i blikket. Ugen med FORÆLDREMØDET! Og ikke bare én, nej… hele to skal jeg med til, både i første og i syvende klasse. Heldigvis slap jeg for forældremødet i ottende, de syntes at det måtte være nok med fire forskellige forældremøder (på tre aftener, men alligevel). Jeg vil også sige at det er ikke det, jeg prioriterer allerhøjest, for min skyld behøver forældrene ikke at se giraffen alt for grundigt. Jo, i første og femte er jeg matematiklæreren, der skal jeg selvfølgeligt være der, men de andre er ikke livsnødvendige. I hvert fald er jeg optaget både onsdag og torsdag. Thomas er væk mandag. Det vil sige at vi har EN HEL AFTEN for os selv sammen i denne uge. Jubii. Kan man ikke bare høre glæden i min stemme? Der er nok alligevel ikke meget andet at gøre end at nyde den aften, vi har. Og så skal vi til Thy på fredag. Det glæder jeg mig til 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Lærerlivets glæder

Mangler noget at strikke i… samt filosofiske betragtninger

Vi forsøgte at nå til butikken i dag men det lykkedes ikke – det er der ikke så meget at gøre ved. Jeg føler bare at det ville være dejligt at have noget fornuftigt at strikke…

Har været i Fredericia til familietamtam, næsten hele Thomas’ familie fra mors side var der. Nøj, hvor følte jeg mig forkert i hele den slæng… Det er nogle meget søde mennesker og slet ikke trælse på nogen måde, men de leger alle sammen far mor og børn med en ring på fingeren, og da en af dem spurgte mig om vi planlagde noget og jeg var nødt til at sige at det gjorde vi ikke, blev jeg ked af det, specielt efter at jeg begyndte at snakke med Jessica om det. Jeg er begyndt at mærke at jeg snart bliver tredive. Det er et skel af proportioner, jeg kan mærke at hver dag bliver jeg ældre. Jeg har på det sidste tænkt på om jeg virkeligt ikke har et ønske om at få børn nogensinde, og tredive år er for mig den grænse, der gør tingene tydelige. Det bliver jo sværere og sværere med årene. Jeg kan ikke tillade mig at vente i de næste otte år. Det er vist meget svært at blive førstegangsgravid som 35-årig. Der farer mange tanker rundt i hovedet på mig lige nu. Det kommer nok til at tage tid at få løst det hele og en tudetur eller to.

Jeg kan ikke lide at blive tredive. Det er måske derfor jeg ikke har lyst til at fejre det og egentlig helst ikke vil mindes om det. Hvis jeg kunne, ville jeg gemme mig væk fra alle ubehageligheder i verden, jeg er ikke god til at tackle den slags. Enten bliver jeg ked af det eller gal over det. Normalt bliver jeg først gal over det og så bagefter ked af det. Én ting er sikker – jeg føler at min forestående fødselsdag er noget ubehageligt.

Posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde | 2 Comments

Lilla drømme

Fik startet på min strikkeprøve i går og fandt ud af at det hjælper rigtig, rigtig meget at gå en halv pindstørrelse ned i en af pindene når man skal strikke glatstrik og vrangmaskerne er normalt alt for store. Jeg skal jo også strikke kjolens underdel i glatstrik på en rundpind, så det gør absolut ingenting at mine vrang er lidt til en side, men det er et problem med strikkeprøven. Det kunne være at jeg bare skulle prøve at strikke prøven som glatstrik-på-rundpind…

Her er et billede af tunikaen, for jeg kan mærke at jeg er begyndt at vrøvle – jeg ved hvad jeg mener, men har svært ved at forklare det på skrift. Det er en drops Design, drops nummer 112, opskrift 3. Den bliver fed i mørk violet. Det er jeg ganske sikker på.

Spørgsmålet er så hvornår jeg bliver færdig med den 🙂

Posted in Hjemmelavet, Kvinde med pinde | 2 Comments

Gad vide om jeg kan…

Har fundet er dejlig drops-opskrift på en tunika-agtigt stykke beklædning, som jeg håber at prøve kræfter med. Købte en nøgle garn i den dejligste violet, nu skal jeg hjem og få tilpasset strikkefastheden og pindene og sådan noget. Derefter tager jeg ud og køber resten af garnet. Det blev jeg rådet til af hende, der stod i butikken. Har bare lyst til at strikke noget fornuftigt med garn der passer og ingen bøvl. Håber at det bliver et godt projekt. Er lidt træt af at skulle finde på noget at lave af det garn, jeg har nu, ikke fordi det er specielt meget garn, men jeg synes at det er svært at få tilpasset garnet til det, som skal laves af det – passer det i strikkefastheden, er det den rigtige tykkelse, vil det opføre sig som det skal… Derfor et helt nyt projekt med nyt garn.

Posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde | Comments Off on Gad vide om jeg kan…

14.40 samles min verden igen

fordi 14. 40 er der weekend 🙂

Jeg skal hjem til Hvide Sande i dag, er glad som en gris i en kartoffelmark. Smider Kristians nye mobil over – jeg tror nok at jeg bliver nødt til at køre gennem Holsteby, hvis jeg skal det, men jeg har ikke hjerte til at lade ham vente mere, han har fået opbrugt al strøm fra telefonen, stakkels dreng 😉

Glæder mig til at se onkel Marek og tante Grazynka. Maciek er der også, så det bliver nok den store familiegenforening. Har ikke set dem i årevis. Det er så fedt at mor har fundet ud af hvordan man nemmest holder kontakten med folk og at hun er ikke bange for at bruge hverken selve pcen eller internettet. Det er utroligt, hvor mange penge jeg har sparet hende for i årenes løb ved at introducere hende til det.

Fif er en bandit, er han. I går ville jeg give dem lidt hø og mad. Vil helst undgå at gå ind hvis de er ude, specielt Fif, da han har en tendens til at ville ud, dumme egern. Derfor gik jeg ind om aftenen, hvor de er gået i seng.  Hvad jeg ikke havde set var at jeg skulle ud af buret igen for at vaske skålene af, og da jeg kom tilbage var Fif ude og i fuld vigør. Han slap selvfølgeligt ud af buret mens jeg forsøgte at gå ind, hvilket afstedkom en større forvirring med Fif, der løb væk og Thomas og mig på jagt efter ham. Det tog flere minutter og en del stress inden han blev fanget igen. Dumme egern. Han forstår ikke at nu er det farligt at være ude, der er både fremmed hund og to katte, som hellere end gerne vil stifte bekendskab med ham. Not in the good way, though. Tjalfe så på oppe fra altanen og stressede også lidt. Han ville også være med til at lege 🙂

Var ude i forgårs for at samle blommer. Det er altså bare det bedste. Fik samlet en ordentlig portion og gik ind for at lave en tærte. Skal huske at samle nogen i eftermiddag for at tage med hjem til mor. Hun vil nok også være glad for nogle æbler. Jeg kan forestille mig at jeg ikke vil gå af vejen for en gammel have med frugttræer i, når vi skal have vores eget hus. Til gengæld tror jeg ikke mere på køkkenhave hjemme hos mig. Sådan bliver man klogere efterhånden 🙂

Posted in Egern, Fra det virkelige liv, Tjalfe | 5 Comments