Skolestart

I går startede mit nye liv som lærer på Hornbæk skole. Det gik fint, selvom jeg kan altså ikke finde ud af at være hård og stram fra starten, så jeg regner med at vise mine grænser fra starten og holde fast på dem senere hen.

Da jeg så mine førsteklasse-elever for første gang, mærkede jeg for første gang virkeligt meget at jeg savner min gamle skole. Jeg manglede M., gjorde jeg. Jeg havde en elev sidste år, som jeg havde problemer med fra starten, men som jeg rimeligt hurtigt blev gode venner med. Jeg må indrømme, at hun var min kæledægge. Hun var oprørsk og ville ikke altid gøre som hun skulle, kunne finde på at opføre sig totalt idiotisk nogle gange og jeg savnede hende skrækkeligt i går. De andre elever i klassen var også søde og dejlige, men hun var MIN. Det var mig, der fik gjort en indsats for at forstå hende, det var mig, der holdt af hende og viste hende det specielt meget og hun holdt også af mig, det vidste jeg. Gad vide hvordan det vil gå hende fremover… Jeg havde jo tilladt mig selv at holde meget af mine elever sidste år, for jeg var jo sikker på at jeg kunne blive der. Buhu. Det gør ikke sagerne bedre, at jeg var rigtig, rigtig glad for mine kolleger også. (Den eneste grund til at det ikke er total nedtur er at jeg er ikke ked af at slippe af med min gamle ledelse.)

I det nye har jeg været nødt til at markere mig over for én elev, som ikke helt kan finde ud af hvad læreren vil og ikke vil snakke med om. Han virker sød nok, men skulle lige vise sig. Det lød som om det ikke var første gang, han gjorde det, for klassen reagerede også, ikke kun mig. Heldigvis har jeg en meget lille klasse der – kun 15 elever. Det er en kæmpe forskel fra de 28, jeg skal have i første klasse.

Nå, jeg må hellere samle sammen, har første undervisningstime om 5 minutter.