14.40 samles min verden igen

fordi 14. 40 er der weekend 🙂

Jeg skal hjem til Hvide Sande i dag, er glad som en gris i en kartoffelmark. Smider Kristians nye mobil over – jeg tror nok at jeg bliver nødt til at køre gennem Holsteby, hvis jeg skal det, men jeg har ikke hjerte til at lade ham vente mere, han har fået opbrugt al strøm fra telefonen, stakkels dreng 😉

Glæder mig til at se onkel Marek og tante Grazynka. Maciek er der også, så det bliver nok den store familiegenforening. Har ikke set dem i årevis. Det er så fedt at mor har fundet ud af hvordan man nemmest holder kontakten med folk og at hun er ikke bange for at bruge hverken selve pcen eller internettet. Det er utroligt, hvor mange penge jeg har sparet hende for i årenes løb ved at introducere hende til det.

Fif er en bandit, er han. I går ville jeg give dem lidt hø og mad. Vil helst undgå at gå ind hvis de er ude, specielt Fif, da han har en tendens til at ville ud, dumme egern. Derfor gik jeg ind om aftenen, hvor de er gået i seng.  Hvad jeg ikke havde set var at jeg skulle ud af buret igen for at vaske skålene af, og da jeg kom tilbage var Fif ude og i fuld vigør. Han slap selvfølgeligt ud af buret mens jeg forsøgte at gå ind, hvilket afstedkom en større forvirring med Fif, der løb væk og Thomas og mig på jagt efter ham. Det tog flere minutter og en del stress inden han blev fanget igen. Dumme egern. Han forstår ikke at nu er det farligt at være ude, der er både fremmed hund og to katte, som hellere end gerne vil stifte bekendskab med ham. Not in the good way, though. Tjalfe så på oppe fra altanen og stressede også lidt. Han ville også være med til at lege 🙂

Var ude i forgårs for at samle blommer. Det er altså bare det bedste. Fik samlet en ordentlig portion og gik ind for at lave en tærte. Skal huske at samle nogen i eftermiddag for at tage med hjem til mor. Hun vil nok også være glad for nogle æbler. Jeg kan forestille mig at jeg ikke vil gå af vejen for en gammel have med frugttræer i, når vi skal have vores eget hus. Til gengæld tror jeg ikke mere på køkkenhave hjemme hos mig. Sådan bliver man klogere efterhånden 🙂

This entry was posted in Egern, Fra det virkelige liv, Tjalfe. Bookmark the permalink.

5 Responses to 14.40 samles min verden igen

  1. Anbritt Post says:

    prøv at lave saft af blommerne, det smager bare rigtig godt….. Har du set den mail jeg har sent til dig?

  2. Tess says:

    Hej søde Anbritt 🙂
    Det er godt, at der er nogen, der engang imellem kigger herind, for jeg føler mig lidt alene på siden her.
    Nej, jeg har ikke set mailen, jeg har jo kun min outlook på min egen pc og den har jo som bekendt ingen internetadgang. Det er ulempen ved ikke at have en hotmail-adresse. De er altså rimelig praktiske engang imellem.

  3. Anbritt Post says:

    Det jeg havde skrevet i mailen var, og det var dig der engang havde lavet noget æblemarmelade?

  4. Tess says:

    Nej, det havde jeg ikke, men hvis du finder opskriften, vil jeg da gerne have den 🙂
    Jeg kan tilbyde opskriften på ferskenmarmelade med hvidvin i stedet.

  5. Anbritt Post says:

    jeg har prøvet at lave blommemarmelade, det smager også god. Blommesaft er også godt.

Comments are closed.