Ud på nettet igen….

I dag sidder jeg i min lænestol, hjemme i MIT EGET HUS og skriver på min hjemmeside. Vi har fået internet igen!!! Jubiiiii 🙂

Jeg kan også se, at jeg har været meget pligt-u-opfyldende på det seneste. Det er lang tid siden jeg skrev her på siden. Skamme mig! Det har noget at gøre med at jeg jo skriver på siden når jeg har lyst til det, og den lyst indfinder sig bare ikke når man sidder på arbejdet og tænker på alt muligt andet end hygge (som for eksempel alle de elever, der ødelagde ens humør i sidste time 🙂 Nu er jeg forhåbentlig tilbage med fulde omdrejninger.

Den der trøje vil altså ikke strikkes, den vil ikke… Jeg har fået købt garnet, det kom faktisk allerede dagen efter – det eneste lyspunkt i en ellers træls dag med ægløsning og nerverne på højkant. Jeg kan altid mrke at jeg har ægløsning… det kan alle de andre mennesker omkring mig også, desværre… Nå, men – jeg fik garnet, som viste sig at være fra sammen indfarvning som den ene nøgle, jeg købte til strikkeprøven. Det betød, at jeg ikke behøvede at bruge en forfædelig masse tid på at sætte 360 masker på en pind. Igen. Yej 🙂 Så begyndte jeg at strikke for alvor. Tror I så ikke, at den ene af mine strikkepinde knækker? Jo tak, det skulle da ikke være noget problem, det kunne den sagtens klare. Knæk, sagde det og så sad jeg med en hel masse masker, der ikke så ud til at høre til nogen steder. Det lykkedes for mig at samle dem alle sammen op (nogle blev måske drejet i farten) og så fik jeg lukket wiren af, så de ikke gik nogen steder. Maskerne, altså. Fik ringet til butikken, sendt den knækkede pind afsted til hende og nu håber jeg på gode nyheder snart. Hun sagde godt nok at det kunne tage noget omkring en uge at få en ny pind tilsendt, så jeg må vente lidt. I morgen tager jeg til Fandango i Århus for at skaffe mig de andre pinde, jeg skal bruge. Jeg skal nemlig bruge strømpepinde til ærmerne og siden jeg ikke kan strikke på selve tunikaen, må jeg strikke på ærmet, når jeg skal til pædagogisk dag på lørdag. Mange timer tilbragt med at lytte til ting, som ikke ligefrem kommer til at indbyde til jubii-følelsen… Håber bare at få det overstået nogenlunde smertefrit.

Nu slutter jeg, der er blevet skrevet nok for i dag.