I dag har jeg igen taget mit garn og opskriften ud af tasken. Denne gang for at bestille noget garn på nettet, hos Tante Hanne (tror jeg), for der var garnet en del billigere – Tanten har det nemlig på tilbud til 18 kroner/nøgle. En forskel fra de 25, som de vil have i Uldma-butikken.
Jeg har lige kigget på billedet af tunikaen igen. Blev klar over at nu har jeg mistet gejsten for den opskrift. Jeg har ikke lyst til at lave den længere. Det er for så vidt ret surt, for det er nemt at strikke og jeg kunne garanteret få den lavet rigtigt flot. Nu har jeg bare ikke lyst til det længere. Det har sin begrundelse i at jeg kunne ikke komme i gang med at strikke, da jeg havde allermest lyst og det at jeg blev bremset i det har frataget mig lysten. totalt. Buhu.
Nu må jeg finde noget andet at tage mig til. Og så er der ingen grund til at bestille garnet.