Barndommens….

nej, ikke gade – men mælk! Letmælk og minimælk. Samt yoghurt, cacaomælk og piskefløde (som man ikke kan se på dette her billede, men ligger helt ude i højre side).

DSC00205

For dem, der stadig ikke er helt med: En close-up!

DSC00206

JA!

Det, du ser på billedet på skærmen er intet mindre end MÆLK PÅ POSE! Nøj, jeg følte mig pludseligt fløjet tilbage til barndommens land, hvor jeg udmærket kan huske at sådan nogle badutter huserede. Godt nok havde de ikke sådan en fin rund bund at stille dem på. De havde heller ikke et håndtag fyldt med luft og heller ikke en (!) selvlukkende åbning (hvordan det så ellers kan lade sig give sig), men det er jo alligevel næsten som at komme hjem til de gode gamle dage… 😀 Nostalgi…

Posted in Fra det virkelige liv, Spiseligt | 5 Comments

Tjuhej, som det går…

Vi har nu haft to morgener med hestepleje. Det er ikke så svært, men jeg er til stadighed urolig, når jeg skal forbi de store dyr for at muge ud. Alt det gåen frem og tilbage foregår nemlig bag dem og det vil sige at hvis de ikke synes om mig eller bliver forskrækket, kan jeg ende på hospitalet. Grim tanke, meget grim tanke.

Til gengæld går det smertefrit med Elvira. Hun har været ude at gå med os i går, hvilket hun så ud til at nyde.

DSC00182

Tjalfe havde heller ikke noget imod at gå sammen med hende, hvilket er nu meget forståeligt, da de er ret så vant til at å sammen. Vejret var jo også så smukt. Solen skinnede og for en gangs skyld nød jeg al den sne.

DSC00192

Og se, hvem vi havde besøg af i går aftes:

DSC00200

Hun var ikke super tryg, men absolut ikke så ked af at være hos os som sidste gang. Hun turde komme op ad trappen (sidste gang skulle hun nærmest slæbes op og det var så synd) og nød at blive kløet på mavsen af Thomas, der satte sig i den blå sækkestol. Tjalfe var lidt jaloux. Alligevel var det ikke mere end der kunne klares med at jeg snakkede med ham og Thomas snakkede med Elvira. Efter et lille stykke tid fandt han sig til rette i den blå stol med noget gumleværk og så ikke ud til at Elvira bekymrede ham det mindste.

DSC00204

Vuf vov. Hun er da selvskrevet til at besøge os også i dag, hvordan kan du spørge?

Posted in Fra det virkelige liv, Tjalfe | Comments Off on Tjuhej, som det går…

Uhmmm…

Jeg ved ikke helt hvad der har taget mig…

Først syntes jeg at jeg havde lyst til at lave sådan nogle, så der blev bagt i går aftes:

DSC00169

Bjarne sagde godt nok at man skal helst vente med at spise dem i minimum et døgn efter bagning for at de er rigtig gode, men det’ jo løvn så det basker, de smagte fantastisk i går aftes, stadig lune… Nu er der lavet en fordeling i form af 5 stænger til fryseren og 4 (har det engang været) til spisning her og nu. Nu er der 2,5 tilbage. Heldigvis kan man ikke spise meget kransekage ad gangen, for ellers var jeg dødsdømt 🙂
PS: Bjarne, tak for dejen og opskriften!

I formiddags lykkedes det for mig at hive sådan en omgang ud af ovnen:

DSC00168

Sammen med lidt smør og gode oste var de slet ikke ringe bekendskab til frokost 🙂

For fem minutter siden blev jeg færdig med endnu en klump dej. Vi følte en pludselig trang til at spise pizzaer til aftensmad – så gæren og melet blev fundet frem sammen med den trofaste Magimix og et-to-tre stod jeg med en varm og dejlig blød klump dej i hånden. Der skal ikke meget til for at gøre en Tess glad.

DSC00173

Godt nok er jeg ikke jamie-olivianer mere (det er blevet for kommercialiseret det hele), men denne opskrift er afprøvet og god, så hvorfor ikke? Opskriften er fra “Jamies Italien”, selvom jeg er ganske sikker på at man kan finde den i et par andre af hans bøger også. Nu er der bare lidt ventetid foran os, så skal de flade stykker dej fyldes med hjemmelavet tomatsovs, løg, rød og grøn peber, cheddar og chili-gouda (i manglen af mozarella) samt skinkestrimler og pepperoni-skiver. Ind i ovnen indtil det hele har fået en smuk gylden farve og så… Kan du se det for dig? Jeg kan næsten smage 😉

Posted in Spiseligt | 1 Comment

Blasfemi

Det vil det være for nogen, når jeg siger at jeg er faktisk ret så træt af sne efterhånden. Jeg gider det ikke mere. Det kan godt være at folk synes at det er smukt og dejligt og vi har haft en hvid jul og bla bla bla, men jeg vil gerne have lov til at se på andet end sne nu. Sne er faktisk kun smukt når solen skinner på det.

DSC00086

Derfor er en dag som i dag ikke slem – jeg kigger ud af vinduet og ser et hvidt landskab. For det meste desværre ser sneen ud som en stor grå masse, der har lagt sig på verden for at kvæle det. Så er den ikke så sjov.

Jeg savner også visheden om at det snart er slut. Når man har sådan en vinterperiode i februar, er man klar over at det snart er forår, at snart kommer marts og vintergækkere, lunere luft og flere solskinstimer. Lige nu er vi bare kun i starten af januar… Savner forår… savner det kolossalt og enormt meget.

Heldigvis er der ikke lang tid til vinterferien. Efter det kan vi tælle ugerne til påskeferien og senere bliver det nemmere med solen, blomsterne og alt det nye grønne. Noget at glæde sig til. Bare et par måneder går forbi, så…

Posted in Fra det virkelige liv | 2 Comments

Lørdag aften

Baronessen fra benzintanken, Barnaby, Die Hard 4 og det nemme strikketøj er vist ikke den værste cocktail til sådan en aften…

DSC00160

Hmm… Cocktail… det minder mig om noget…

Posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde | Comments Off on Lørdag aften

Niece og strik

Nej, jeg er ikke begyndt at lære pigerne at strikke endnu, det venter jeg lidt med 🙂

Jeg har bare her på computeren et rigtigt, rigtigt godt portræt af Iben, vores ældste niece, som jeg ville dele med jer.

DSCF4982

Hvad angår strik, har jeg bare taget et billede af mit strikketøj. Jeg har forsømt det i den sidste tid, der blev ikke strikket så meget imellem juleaften, julefrokosten, fødselsdage og nytårsaften… Og så skulle jeg lige spille en wow-karakter op… Nu har jeg fundet tiden igen – så nu skal der strikkes 😀

DSC00147

Jeg kan se at blitzen på kameraet er en tak stærkt… Farverne er en del mere dæmpede in real life 🙂

Posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde | Comments Off on Niece og strik

Nytårsfesten – på den stille, hyggelige side

Det var en hyggelig, stille og rolig nytårsfest. Vi kørte hjem allerede klokken lidt i halv tre og var hjemme hos en meget, meget glad hund lidt over halv fire.

Her er nogle billeder fra festen, hvis noget skulle være interesseret 🙂 Videoerne sætter jeg ikke ud, tænk hvis jeg blev sagsøgt 😉 (de første fire er fra gåturen før festen – hunden skulle jo ikke mangle at gå en dejlig tur med os, heller ikke på en nytårsaften)

Det bette pus af et Sony kamera har gjort det rigtig godt og så er det så nemt at tage med overalt 🙂

Dagen i dag er for Thomas og mig rigtig afslappet. Jeg ville ønske at jeg havde min pc ovenpå, så kunne jeg sumpe sammen med Thomas og Tjalfe i varmen fra brændeovnen, til lydene af Wienerkoncerten og nytårskihoppene.

Desværre tager vuffen det ikke så afslappet, som vi. Jeg har lagt mærke til at han i et langt stykke tid har virket stresset og har nemt til gøen. Det er ikke rart at tænke på, specielt fordi jeg ikke aner hvad det skyldes. Går rundt og tænker over det, men kan ikke finde andet end at det startede efter flytningen… Er stedet og huset ikke godt for ham? Er det på grund af alle de lavtsiddende vinduer, så han kan følge med i det der sker udenfor og det er for meget for ham? Mangler han en indhegning, så han ved hvilket territorium er hans? Jeg er bekymret.

Jordegern fylder også en del i mine tanker. Jeg aner ikke om de kan overleve de kuldegrader, vi har haft indtil videre. Jeg håber at frosten er ikke nået så langt ned at det gør noget, men er samtidig slet ikke sikker. Tø! Mit kongerige for tøvejr! Det kan lige passe, med vores held, at det første år, hvor vi har jordegern til at overvintre udenfor, får vi århundredets vinter… Jeg gider ikke frost og sne mere, jeg har fået nok!

Hold da op, hvor udvikler denne post sig bare negativt… Må hellere holde op med at skrive, inden det går helt galt.

Posted in Egern, Fra det virkelige liv, Tjalfe | 4 Comments

Nyt legetøj :D

By the way – billedet i den sidste post er taget med mit nye, dejlige legetøj. Det lille kamera er simpelthen super dejligt. Det tager flotte billeder, selv i halvmørke har det været nemt. Det justerer selv hvad hvordan og hvornår, det kan optage video og er super lille og smart. En dejlig julegave at få! (Selv om jeg har selv betalt halvdelen. 2200 kroner syntes Thomas var måske lidt for dekadent som julegave kun fra ham 🙂

DSC00091

Det kan selv bestemme hvornår motivet er tæt nok på til at man skal bruge makro, kan genkende ansigter og man kan rent faktisk indstille det til at tage billedet når smilet er stort nok. Det sidste er nok lidt meget fancy-pancy stuff.

DSC00092

Det kan også selv bestemme hvornår der er behov for blitz. Det kan immervæk også tage billeder i modlys, som på det næste billede – solen er ikke særligt højt oppe over træerne 🙂

DSC00089

Det er et fantastisk stykke legetøj og denne gang er det mit, mit, MIT!

Der er kun et problem, jeg kan se – jeg synes faktisk at det er for lille!!! Jeg er jo slet ikke vant til sådan en lille størrelse – jeg er vant til Thomas’ skrummel af et kamera, der fylder minimum ti gange så meget. Dette kamera føles så lille og fint i mine hænder at jeg slet ikke ved hvor jeg skal holde for ikke at skade det 🙂 Det vil kræve en smule tilvænning, vil det.

Jeg kan kun forestille mig at der vil komme mange flere og anderledes billeder på siden, når jeg nu har sådan noget at tage med overalt. Glæder mig, ja jeg gør 🙂 Apropo at tage med overalt – jeg skal til at sy lidt igen – jeg mangler jo et lille etui til den. Jeg kunne nok købe det, men – jeg kan nok lige så godt sy et først.

Posted in Fra det virkelige liv | 1 Comment

Det er så dejligt herude på landet…

I går gik jeg en tur med begge vuffere – både Tjalfe og naboens Elvira. Naboerne var til 1-års fødselsdag, garanteret hos deres barnebarn.

Vi gik og gik og gik – begge hunde i snor, da Tjalfe skal helst være i snor og Elvira har det meget bedre med at være det. Hun bliver ligesom mere afslappet og tør gå uden at kigge hen på mig konstant. Hun lagde pludseligt mærke til noget på marken, for hun vendte sig om og kiggede interesseret derud. Da jeg også vendte mig om så jeg tre rådyr, der i fin ro og orden hoppede hen over den hvide mark, stille og roligt, helt uden at skynde sig. En dejlig oplevelse. Det var det specielt meget når man tænker på at marken var ikke en eller anden verdensfjern dut i midten af skoven, men den selvsamme mark, jeg kan se lige nu ud af vinduet og som jeg kigger på hver morgen når jeg går ud af hoveddøren.

DSC00086

Der er ingen rådyr på den nu. Jeg tjekkede 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Det er så dejligt herude på landet…

Endelig!

Tess is just SOOOOOOO excited!!!

Se hvad posten havde med til mig i dag:

DSCF5000

Nøjojojojoj!!!!!! Jeg glæder mig bare så meget til at prøve den og se om den virkeligt er lige så god som alle siger!

Den er fin, den er lille, den er let – den kan sagtens bæres med overalt og så håber jeg at den laver lige så flotte billeder, som den lover! Men men men –  batteriet skal oplades først – og det tager seks stive timer… VENTETID…..

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Endelig!