Tjuhej, som det går…

Vi har nu haft to morgener med hestepleje. Det er ikke så svært, men jeg er til stadighed urolig, når jeg skal forbi de store dyr for at muge ud. Alt det gåen frem og tilbage foregår nemlig bag dem og det vil sige at hvis de ikke synes om mig eller bliver forskrækket, kan jeg ende på hospitalet. Grim tanke, meget grim tanke.

Til gengæld går det smertefrit med Elvira. Hun har været ude at gå med os i går, hvilket hun så ud til at nyde.

DSC00182

Tjalfe havde heller ikke noget imod at gå sammen med hende, hvilket er nu meget forståeligt, da de er ret så vant til at å sammen. Vejret var jo også så smukt. Solen skinnede og for en gangs skyld nød jeg al den sne.

DSC00192

Og se, hvem vi havde besøg af i går aftes:

DSC00200

Hun var ikke super tryg, men absolut ikke så ked af at være hos os som sidste gang. Hun turde komme op ad trappen (sidste gang skulle hun nærmest slæbes op og det var så synd) og nød at blive kløet på mavsen af Thomas, der satte sig i den blå sækkestol. Tjalfe var lidt jaloux. Alligevel var det ikke mere end der kunne klares med at jeg snakkede med ham og Thomas snakkede med Elvira. Efter et lille stykke tid fandt han sig til rette i den blå stol med noget gumleværk og så ikke ud til at Elvira bekymrede ham det mindste.

DSC00204

Vuf vov. Hun er da selvskrevet til at besøge os også i dag, hvordan kan du spørge?

This entry was posted in Fra det virkelige liv, Tjalfe. Bookmark the permalink.