Med en smule dårligt samvittighed…

Der blev ikke skrevet i forgårs, og heller ikke i går… Skam dig, Tess!

Jeg har da en smule at fortælle fra de dage, men har bare ikke kunnet finde overskud til at gøre det. Ting tager altså tid.

DSC00271

Jeg ved ikke om forfatteren til whiskybogen synes at det er en fordel eller ulempe med sådant et navn, men jeg glippede med øjnene en ekstra gang 🙂

Til jul havde jeg fået to omgange Årsnisser fra TripTrap. Godt nok er jeg glad for dem, meeen… to sæt af samme nisser syntes jeg lige var i overkanten. Derfor tog jeg til Imerco for at bytte det ene sæt og kom hjem med noget, som Thomas syntes er super grimt, men som han kan godt leve med, hvis han bliver tvunget til det 🙂 Det sagde han selv!

DSC00273

Myrna bliver glad når hun hører at jeg endelig har skaffet mig nogle æggebægre, som jeg kan være bekendt at vise frem, for mine gamle (eller mangel på samme) har holdt hende vågen i adskillige nætter ;D

Og, til sidste med ABSOLUT ikke mindst:

Se hvad jeg fik lov til at skrive under på i går! Se! Se! Se!

DSC00276

Whuhuuu!!!! Endeligt! Og så må jeg håbe på at der snart kommer nyheder om endnu en baby, der vokser trygt og godt i mors mavse 🙂

Jeg kan nu tage på weekend med god samvittighed (fordi forberedelsen er i hus) og ro i sindet (se billedet lige ovenover). Der er altså ikke noget så dejligt som et tomt lærerværelse fredag eftermiddag – når man nu ved at man selv også er fri til at tage hjem og nyde at i morgen er der ingen vækkeur-tyranni. Jeg har fortjent det, har jeg – med syv lektioner og alt det der…

DSC00274

God weekend, allesammen!

Posted in Fra det virkelige liv | 2 Comments

Hmmm…..

Er det mig der tager fejl eller er det snart fastelavn?

Og tid til hjemmebagte fastelavnsboller?

Uhmmm. Glæder mig – bare tanken om dem får mig til at savle!

Posted in Spiseligt | 1 Comment

Prøvemad

Man tager en dyrebov (jeg havde en fra et krondyr, courtesy of the Svigermor, men man kan nok bruge oksekød uden problemer).

Man fjerner senerne (selvom det var nok mest for synets skyld, de resterende var ikke-eksisterende efter varmebehandlingen), salter og pebrer kødet og bruner det på en pande. Det kan være en god idé at tænde for ovnen nu.

Man tilsætter et par kopper vand eller tre, en ordentlig portion timian, lidt ekstra salt og peber, et enkelt enebær og et par svish paprika (en svish er sådan noget når man ryster noget paprika ud af dåsen én gang og synes at der var lidt for lidt, så man gentager lige bevægelsen for at få et par svish).

Man tager ud i fryseren og henter frossen rodfrugt-blanding med gulerødder, selleri, jordskokker med mere (min er købt i Rema 1000) og hælder et par håndfulde grønsager ned i vandet ved siden af kødet.

Man finder ud af at man kan desværre ikke finde det låg, der passer til den brugte pande og bander lidt over det. Så finder man et glasfad med låg, som må være god nok i stedet for og sender svigermor en varm tanke, for det er hende der forærede mig det vist nok sidste jul. Eller julen før. Man flytter kødet og hælder vandet, krydderierne og grønsagerne over i glasfadet.

Man sætter låget på og sætter hele molevitten ind i den nu varme ovn.

Man går fra ovnen i halvanden time.

Efter halvanden time ser man efter om kødet nu er gennemstegt ved at skære det i to dele. Det er det. (Så stor var den dyrebov altså heller ikke.) Man åbner for en stor dåse tomatkoncentrat og smider halvdelen af det i vandet. Tager kødet ud, rører rundt i sovsen og smager til. Smager gooooodt 🙂 Kødet ind, låg på og ind i ovnen igen. Koncentratet i en lille skål og ind i køleskabet – det kan nok bruges i morgen til noget tomatsovs.

En halv time senere varmer man gårsdagens kartoffelmos i mikrobølgeovnen og fordeler det i to dybe tallerkener. Man tager kødet ud og skærer det fantastisk møre kød ud i store strimler af hensyn til at man kun skal bruge en gaffel og ingen kniv. Man sætter kødet ind ved siden af kartoflerne og hælder sovsen (dvs det tomatvand med grønsager, som var ved siden af kødet) over.

Man ender med sådan noget her:

DSC00270

Jeg var tilfreds, Thomas var tilfreds og Tjalfe, som har fået lov til at få lidt rodfrugter med kød og sovs, var også tilfreds. Ingen gik sultne i seng. (Specielt fordi jeg troede ikke at der ville være kartoffelmos nok og lavede lidt pommes frites og rodfrugter ved siden af – jeg behøver vist ikke at sige at jeg tog fejl :))

God mad. 😛

Posted in Spiseligt | 3 Comments

Drømme

Jeg vil lave Vestpå en dag.

Og Bagtanker.

Og Topstykke.

Og…

Men allerførst nok Hvirvelstrømmen. Ja nemlig ja. Når jeg er blevet færdig med de to projekter jeg har gang i lige nu (projekt 1 og projekt 2). Og de strømper jeg planlægger til lige bagefter. Hmmm…. Det kunne være at jeg bare skulle tage og starte på den Hvirvelstrøm en dag, for hvis jeg ikke gør, ender det med at jeg aldrig bliver færdig nok til at begynde på den…

Og når jeg nu tænker over det, så er der en del projekter i “Strik, naturligvis!“, som jeg godt kunne tænke mig at få pindene i…

Pyha, så meget dejligt strikkeri og så lidt tid og overskud til det…

Posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde | Comments Off on Drømme

Mandag morgen

I dag ser det ud til at vi bliver hjemme.

Hvorfor? Derfor:

DSC00263

Og en lidt tættere close-up:

DSC00264

Hvis du undrer dig – ja, det der er faktisk vejen, vi skulle køre på. No way kunne vi komme igennem…

Thomas er ved at uploade en video til Youtube, men det tager en del tid med vores upload-hastigheder….

(En lille time senere.) Her er den klar 🙂

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=gwfmbJkP4ek[/youtube]

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Mandag morgen

Piger!

KIG HER!

(og klik på linket!)

DSCF4481

Bare at ved at se på det her billede, får jeg lidt af varmen 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Piger!

På slap line

Har jeg sagt, at vi har en sumpeweekend? Har jeg sagt at jeg ikke har lyst til det store gymnastik? Det skulle jeg aldrig have gjort. Kort tid efter at jeg havde skrevet disse ord, så jeg tre (eller rettere to en halv) heste gående lige så pænt på vejen ved vores indergård. Sh…..se, når de går alle tre ud sammen, kan de finde på at vandre rigtig langt væk! Jeg fik super travlt, fik kaldt på Thomas, tøjet på og så ellers var jeg ude efter dem. De ville dog ikke lystre, men løb væk med større hast end jeg brød mig om. Jeg sendte Thomas for at ringe til Jens, udlejernes søn, og selv rendte jeg til naboen, med det håb at hun vidste lidt mere om hvordan man fanger løbske heste. Det gjorde hun. Med hendes hjælp og en del held lykkedes det for os at få dem fanget alle tre og lukket inde i stalden. Sådan som jeg ser det, får de ikke lov til at komme ud på marken i morgen og hvad udlejeren gør på tirsdag (de kommer nemlig hjem mandag aften) rager mig ikke en pind. Jeg har fået heste nok i et pænt langt stykke tid. Pyyha….

Det var heldigt at de ikke løb langt væk og det var meget heldigt at hun nåede ud i sin gårdsplads med spande med mad lige før hestene gik forbi, så de drejede af hen til hende. Men jeg har fået både hjertebanken og en hel del motion i dag 🙂

Da vi kom ind og ringede til Jens igen for at sige at vi havde fanget dem, fik vi at vide at hans kone (som han havde sendt afsted i stedet, da han selv er syg) sad fast i en snedrive og at han derfor også var på vej herover. Vi tvivler dog på at de kommer over, vi tror at de tager hjem igen når nu hestene er fanget. Det er nok også godt nok.

Posted in Fra det virkelige liv | 2 Comments

Sumpeweekend

Det ser stille og roligt ud udenfor, og det er godt nok – fordi vi har ikke det store overskud til at gøre noget som helst. Det er en sumpeweekend, vi har os her, er det.

Endelig kan vi få julepynten væk. Vi holdt jo julefrokost i fredags og det skete i en rigtig juleatmosfære med julepynt, juletræ, julemusik, pakkegaver og en masse julehyggelige julemad.

DSC00244

Søren var ikke verdens gladeste menneske. Han endte med at få begge omgangsgaver – både whisky-golfkuglen og peanutfuglen. Derudover fik han pakkegaven fra os – et par jule-herre-g-string i rød, med hvidt plys og juleklokker. Han syntes ikke at det var morsomt og truede med at sende dem med til pakkeleg til næste år. Vi ved ikke hvorfor… ;D

DSC00251 (2)

Der er nu noget meget godt ved at have den dejlige 6-&-1-regel… Når du slår en sekser, må du tage en gave – når du slår en etter, må du give en af dine egne væk! Det er meget, meget populært…

Vi var nogle der følte os heldige da uret ringede da vi havde lige præcis nul og niks gaver på bordet foran os – selvom jeg kunne da godt tænke mig at vinde den bog, Anbritt vandt eller de bolsjer, som blev Henriks lod. Men alligevel – det var godt nok at få lov til at se Sørens ansigtsudtryk da han pakkede golfkuglen op – og lidt senere g-stringen…

DSC00250

Hvis nogen her ikke helt er med på hvad jeg snakker om, se efter en paprulle bagved glasset – der står “Du har vundet FUGLEN!”. Det var nummer et. Det grønne firkantede i forgrunden er whisky-golfkuglen og de famøse herretrusser holder Søren i hånden. Hehe…

Vi holdt stand til langt ude på natten. Jeg gik i seng da jeg begyndte at have kvalme af træthed, da var klokken ca 5.45. Jeg kunne ikke mere. De andre gik i seng en time senere – dog med Thomas som eneste undtagelse – han tog over for at fodre hestene, så han var i seng senere endnu. Bare spørg om vi sumpede hele lørdag 🙂

DSC00257

Hunden sumpede også. Han fik jo ligesom heller ikke lov til at sove ordentligt hele natten, han skulle jo passe på at der ikke skete noget…

DSC00260

Update: Sidste del af denne post er nu uforståelig, da jeg tog mig sammen og lagde billeder ind – men den er lige god at læse af den grund 🙂

Lige nu er jeg heller ikke oplagt til en masse sjov og ballade. Der mangler billeder i denne post, men det ville betyde at jeg skulle rejse mig og tage hele vejen op på første sal. Alt for meget arbejde. I må nøjes med et af de billeder, som Thomas har taget forleden. Det er både hyggeligt og julet, så det må være nok.

DSCF5025

Han er tosset, er han 🙂

Posted in Egern, Fra det virkelige liv | 2 Comments

Dagen i dag

Det var ret så nemt. Jeg var misundelig på Thomas hele dagen i dag, for han valgte at sige at det ville være ret så sindssvagt at forsøge sig med Fiestaen gennem de sneglatte veje og det var jo hvad der skulle til for at få det hele til at løbe op i en højere enhed. Så han blev hjemme.

Jeg kørte mercedesen på arbejde og fortrød det bitterligt med hver en fiber i min krop, der bare ville hjem til min kæreste hele dagen. Jeg kunne næsten ikke tænke på andet. Thomsen har hygget sig, spillet ps3 og gået med hundene. Han faldt på numsen ude på vejen (altså den del af vejen, der er lige foran vores gårdsplads) og var meget glad for at det ikke endte galt.

Jeg var en tur forbi i eftermiddags med forsyninger af mælk og fløde til risengrød. Efter mødet skulle jeg liiige forbi Rema og købe mælk og fløde igen – Thomas snakkede med sin mor da han lavede risengrøden og puttede salt i – og den var beregnet til ris a’la mande. Nu står vi med en kæmpe gryde med risengrød og udsigt til at lave en ny portion til ris a’la mande til på fredag. Herhjemme er der kun én, der kan lide risengrød…

Han har også leget med et kamera, men det fortæller jeg om senere. I mellemtiden – se hvad jeg har mødt i eftermiddags 50 meter fra vores indkørsel:

DSC00237

Smukt, ikke?

Posted in Fra det virkelige liv, Spiseligt | 2 Comments

Sne, sne, sne…

Vi troede næsten ikke at vi kunne komme hjem i dag. Det sneede så meget og så langt op ad formiddagen, at på vores skole blev eleverne fra dele af området sendt hjem tidligt, da de ellers muligvis ikke kunne komme hjem senere – busserne indstillede kørsel på flere forskellige ruter. Thomas tog fri fra mødet for at kunne være sikker på at vi kunne komme hjem og det var nu meget godt. Heldigvis har snevejret indstillet sit virke for nu, men der er meldinger om at den efter endt pause fortsætter i det næste 24 timer medbringende omkring en halv meter sne.

Det sure ved det hele er at hvis vi ikke møder op, bliver vi trukket i løn eller skal have vores timer på et senere tidspunkt. Det er fuldkomment ligegyldigt om der er blevet sendt en “Vi fraråder unødig udkørsel” varsel, skolen er åben og vi skal møde op hvis vi vil have løn. Tak for kaffe.

Her hvor vi bor er det ikke nemt at komme frem. Jeg ved ikke helt hvad vi gør i morgen, håber måske på at vores bil kan klare det. Det store problem er at vi begge har en lang dag i morgen, med møder og andet crap og vores hunde kan ikke klare sig fra klokken 7 om morgenen til klokken 7 om aftenen. Vi havde tænkt at køre i to biler, sådan at Fiestaen skulle køres til min skole i dag i dagslys og Thomas kunne tage den på arbejde hvilket ville have givet mig en mulighed for nogenlunde sikkert at komme hjem og lufte hundene inden mødet fra 16 til 18. Den plan er nu blevet kuldkastet af vejforholdene. Vi tør ikke køre ud i Fiestaen i det her vejr. Jeg ved ikke hvad vi skal gøre. Simpelthen.

Posted in Fra det virkelige liv | 3 Comments