En fredags-tanke

Det er da fantastisk, så mange ting, man kan klare sig uden!

Kom lige til at tænke på det i dette her øjeblik, fordi der kom en reklame i fjerneren om en eller anden brødbakke til en hundrede-lap eller mere. Hvad er der dog galt med en dyb tallerken? Jeg har klaret mig uden en brødbakke i rimelig lang tid! Faktisk så gav vi vores til genbrug, da de altid fyldte og blev aldrig brugt.

Har været forbi Sinnerup i dag. Bare for at kigge lidt. Og gøre ligesom den kinesiske vismand – at se hvor mange ting jeg kan leve uden 🙂

Det føles lidt svært at skrive ønskeliste for tiden. Jeg føler at jeg har det jeg behøver og også det, jeg ønsker mig. Har ikke lyst til at få en masse nye ting når jeg nu ved at jeg skal snart flytte igen (forhåbentligt til vores eget) og ikke ved hvor meget og hvilken plads der kommer til at være. Får jeg plads til alle de nødvendige køkkenting? Bliver der masser af plads til pynt eller skal jeg indskrænke mig?

Derfor består min ønskeliste af nogle få ting i år. Enten ting, der har praktisk betydning for mig eller kreative ønsker, fordi dem ved jeg at jeg godt kan få brugt. Et gavekort til garn vil gøre det muligt for mig at købe noget af det garn, som jeg synes er så inderligt smukt, men som jeg selv ikke vil købe til mig selv, fordi det føles som “for meget forkælelse” af mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg vil strikke, har ikke noget bestemt i tankerne, jeg ved bare at hver gang jeg åbner min garnkasse og ser på de lækre garner, jeg har fået samlet sammen (så meget garn er der heller ikke i forhold til mange andre, ved jeg ;)), bliver jeg glad. Sådan godt, gammeldags glad. Helt inde i låget.

Sjovt. Jeg har to typer af garn. Der er dem, jeg fik købt fordi de var billige og jeg skulle have noget at øve mig på samt nogle få fejlkøb, og så er der dem, jeg fik købt fordi de var smukke og lækre. De kunne da også være på tilbud, det er slet ikke det – men de er blevet købt fordi de var smukke. De opbevares faktisk også i hver sin Ikea-kasse 🙂

Jeg har før skrevet et lille digt her på bloggen, om stof – jeg havde fundet det på nettet. Nu tror jeg at den skal laves om til et garn-digt:

Garn isolerer skabet, hvori det opbevares.

Garnkøb hjælper med at holde konjunkturen oppe.

Garnkøb er billigere og sjovere end psykoterapi.

Garn skal ikke mades, pusles eller motioneres.

Garnkøb er ikke umoralsk, ulovligt eller fedende.

Garn beroliger nerverne og giver fred i sjælen.

Garner godt til at dække tidligere bare overflader, halsen, hovedet, fødderne ….

Garn tilfredsstiller din længsel efter skønhed og inspiration mindst fire gange:

– Når du køber det,

– Når du kikker på det,

– Når du strikker i det og

– Når du beundrer den fantastiske kreation det blev til.

Garn er oftest billigere end autodele, lystbåde, golfartikler og software.

Den som har mest garn vinder.

Du bør købe mere garn – thi det er du værd.

Det er jeg nemlig 🙂

God fredag til dig også.

PS. Nu har jeg fået hæklet alle fire oldemors-firkanter og hæklet dem sammen 🙂 De skal nu vaskes, spændes ud og monteres i et baby-tæppe.

Troche gadaniny o rzeczach bez których mozna sie obejsc i o prezentach na swieta. I wiersz o tym dlaczego welna (wlóczka) to jest dobra rzecz.

Posted in Fra det virkelige liv, Hjemmelavet, Kvinde med pinde | Comments Off on En fredags-tanke

En god sag

Vil du støtte en god sag og samtidig få en unik ting hjem til dig selv? Så kig her.

Mozna na tych aukcjach kupic domowej roboty koce patchworkowe, a pieniadze beda wszystkie szly do “Julemærkehjem”, domów dla dzieci które musza schudnac i dostac troche wiary w siebie.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on En god sag

Book Seat?

Dette her er, synes jeg, meget smart 🙂

Billedet er “lånt” fra Hannes og bookseatet er kommet på min ønskeliste 🙂

To wyglada na fajna rzecz 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | 2 Comments

En citronmåne til Pia?

Jeg er ikke ret godt med i nyhederne for tiden…

Har hørt DF’s udtalelse, men ikke hvad den har fået med sig af protester – og denne her føles som en meget hyggelig og velsmagende én 🙂

Måske vil den gøre kære Pia lidt sødere?

Hmmm…. Nu har jeg fået lyst til en citronmåne… :/

Jedna z partii w dunskiej polityce wypowiedziala, ze z powodu wielkiego apetytu ludzi pochodzacych z innych krajów nie ma w dunskich szpitalach i u lekarza gratisowego soku, kawy i owoców albo ciasta. Dlatego, jako protest, ta sama partia dostala poczta ponad dwiescie citronmåner (bardzo syntetyczne i w Danii lubiane ciasto wygladajace jak cytrynowy pólksiezyc, od czego powstala nazwa tego ciasta), wyslanych przez wielu Dunczyków. To jest protest 🙂

Jest tez inna grupa ludzi, którzy zbieraja ciasta dla szpitali az do pierwszego grudnia. To moze te partie nauczy sie wypowiadac.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on En citronmåne til Pia?

Nå…

Jeg snorker.

Det er der en vis personage i husstanden, der syntes i nat. Jeg nævner ingen navne, men det var ikke hunden.

Værre endnu, jeg snorker kun når jeg ligger på højre side. Og så bliver man bare en lille smule mere bekymret. Og går ned og kigger sig selv i halsen med en lommelygte, så kan man nemlig bedst se mandlerne. Fy for fa’en… Den halve mandel, jeg har tilbage har lige pludseligt fået vokseværk og fylder det halve af halsen. Og så er den hvid.

Nu sidder jeg herhjemme og spiser dagens første måltid (havde hverken brød eller mælk i morges :(). Skulle have været på Randers Kunstmuseum  for bagefter at tage over i Gaia museet og spise frokost med de to fjerdeklasser jeg arbejder med i denne uge. Har også glædet mig til det, men det bliver ikke til så meget. Lægen sagde at det er et virus, så der er ikke så meget at gøre ved det, jeg skal bare være god ved mig selv og vente til det går over. Måske er det godt nok at det kommer nu i temaugen i stedet for i en almindelig uge, hvor jeg skal forberede ting til vikaren?

I hvert fald er der noget der siger mig at jeg bliver hjemme i dag og i morgen – og så må vi se hvordan jeg har det derefter.

Zapalenie gardla. Wirusowe. 🙁

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Nå…

En fødselsdag i familien

I dag har vi været til fødselsdag 🙂

Rico og Jessicas aupair-pige havde fødselsdag, og vi blev inviteret til brunch med mere (vi kom først afsted igen lidt over fire). Der var gaver fra familien, fra os og fra Myrna og Poul Erik, hvilket forbløffede og glædede den søde pige meget, hun forventede det slet ikke.

Den ene af Maridels gaver har ventet længe, det var tre syede bokse, jeg fik lavet for lang tid siden. De er håndsyet og håndquiltet med min egen blomst (helt hjemmetegnet :)).  Meget ens, men alligevel forskellige, fordi quiltet i siderne er forskellig fra boks til boks. De kan gå ind i hinanden (nærmest ligesom babuschkaer) og Maridel blev rigtig glad for dem.

Den anden gave hun fik fra os var en puslespils-rulle, som gør det muligt at gemme sit ufærdige puslespil væk. Nok meget praktisk, siden Maridel er meget glad for puslespil 🙂

Det er den store pakke i gult bagved.

Fra Myrna og PE fik hun chokolade og et krucifiks og fra familien en masse slik og chokolade og to rigtig gode og lækre knive, hun skal have med hjem til Filippinerne.

Og – så fik hun også sine første i livet fødselsdagskort 🙂

Et hjemmelavet ét fra os og et fra Myrna, hvor Myrna selv – på engelsk – havde fået skrevet en fødselsdagshilsen. Maridel blev bare så rørt over det, hun ved at Myrna har lidt svært ved engelsk, selvom det går jo meget fint når de snakker sammen.

Og Thomas fik hygget sig sammen med sine niecer og Lego 🙂

Ikke fordi jeg ikke gjorde det samme lidt senere, vi sad alle omkring sofabordet og lagde Hama-perler på plader 🙂 Det blev for mit vedkommende en oste-gave til nogle sultne julemus og to små sommerfugle, en til Lærke og en til Iben.

En rigtig hyggelig dag 🙂

Maridel, au-pair u brata Thomasa miala dzisiaj urodziny i bylismy zaproszeni na brunch.

Prezenty od nas to trzy male, domowej roboty kosmetyczki, wchodzace jedna w druga, jak babuszki i takie cos umozliwiajace schowanie ukladanki bez rozwalania jej, zeby móc pracowac przy niej takze pózniej. Od Myrny i Polu Erika czekolada i krucyfiks na sciane a od rodziny slodycze, cale multum, i dwa dobre noze nierdzewne. Dostala tez karty urodzinowe, pierwsze w zyciu, od nas te na zdjeciu, tez domowej roboty i jedna os Myrny, na której Myrna sama napisala zyczenia po angielsku.

Thomas bawil sie klockami Lego, a ja potem sie troche bawilam perlami Hama z dziewczynkami.

Posted in Familien, Hjemmelavet, Patchwork | Comments Off on En fødselsdag i familien

Andedagen

Da jeg kom hjem i dag ved totiden, blev jeg mødt af en meget glad vovse (som altid) og en overstrømmende og absolut fantastisk duft af stegt and. Mumsfilibaba, som det kunne dufte!

Og med både hvide og brune kartofler, rødkål med en smule andefedt rørt ud i det samt en fantastisk andesovs lavet udelukkende på sky, fløde, lidt timian og merian samt selvfølgeligt sovsekulør og jævner, blev det hele fortæret og nydt i stor grad 🙂

Andeskyen har jeg kun brugt en del af, den anden halvdel endte i fryseren, så den passer til en anden god dag, hvor vi måske kun har andebryst og derfor ingen mulighed for sky. Det bliver også godt, det kan jeg allerede mærke 🙂

Det er ikke sidste gang, jeg laver langtidsstegt and i en stegepose (den direkte grund til den store mængde stegesky plus selvfølgeligt de små 120 grader i ovnen), den skal nok bare ikke have hele dagen, en fem-seks timer kan nok gøre det – den i dag har fået omkring 9. Det var lang tid nok i hvert fald.

Og Thomas er kommet hjem, med hundemad og det hele. Hele ugen her har jeg manglet hundemaden, så Tjalfe levede mest af rugbrød med leverpostej. Godt at nu er hundepillerne tilbage 🙂

Kaczka sie udala, chociaz byla w piekarniku 9 godzin (na 120 stopniach i w specjalnej plaskykowej torebce, zeby nie wyschla), sos sie udal pieknie i wszystko jest calkiem dobrze 🙂

Posted in Hjemmelavet, Spiseligt, Tjalfe | Comments Off on Andedagen

Torsdagsplaner

En and der bliver sat i ovnen på 100 grader (i en pose, så den ikke tørrer ud) og får lov til at hygge sig der længe.

En tur til Ikea i embeds medfør. I næste uge har vi på skolen en emneuge, som fjerdeklasserne bruger på kunst. Den ene klasse skal bruge spejle, den anden skabe. Spejlene kan man købe billigt i lige præcis Ikea, og til skabe har vi bestemt os for at bruge Ikeas papkasser, fordi de har et låg der sidder fast på dem, er nemme at arbejde med (for ikke at sige billige) og, ved at vende dem op på siden, bliver de mest fantastiske skabe.

Det er ikke hver dag man tager ud til Ikea på grund af arbejdet 🙂

Og når jeg kommer hjem, er der en Thomas, der får et kys og en velkomstkram og en and, der forhåbentligt sender skøn duft ud over hele huset.

Kan torsdagsplaner blive bedre end det?

Jutro jade do Ikei w Århus, kupic rzeczy potrzebne w szkole w przyszlym tygodniu, a jak wróce, bedzie Thomas w domu i kaczka w piecyku i wszystko bedzie dobrze. Czwartkowe plany na jutro sa perfekcyjne 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Torsdagsplaner

CSI Miami

Jeg er faldet for den serie. Virkeligt.

Det er bare så skønt at kunne sætte sig til rette i stolen, med puder under albuerne og ild i brændeovnen, strikke lidt og fordybe sig i den varme, solbeskinnede verden, de har derhenne. Med sol, sommer, varme, palmer og det blåeste ocean. Alt imens vinden og kulden gør udendørslivet trælst her i Danmark.

Bliver nok nødt til at ønske mig dem i julegave 🙂

Thomas har været væk siden mandag, kommer først hjem i morgen eftermiddag, og jeg sidder alene med hunden og hygger. Heldigvis får jeg snakket med ham hver dag, det hjælper på det. Men én ting får vi ikke gjort, som jeg savner utrolig meget – at tie stille sammen. Den slags stilhed, man har med én, som man kan tie stille rigtig godt sammen med, en stilhed der på ingen måde er træls eller ubekvem, en stilhed der ikke skal fyldes ud med noget – en rar og blid og føjelig stilhed mellem to mennesker.

Jeg har engang læst et sted, at det er ikke nok at snakke godt sammen for at blive gode venner, man skal også kunne tie stille sammen. Det, synes jeg, passer.

Det er derfor jeg er så glad for min hund. Han er rigtig god til at tie stille sammen med mig 😀

Thomasa nie ma, nie bylo go od poniedzialku i wraca dopiero jutro. Ja spedzam czas siedzac w fotelu z ogniem w kominku i drutami w rekach, ogladajac CSI Miami. Tam jest zawsze slonce i blekitne niebo, palmy i wieczne lato. Dobrze jest sobie przynajmniej w telewizor popatrzec, skoro tytaj jest zimno i szaro dzien w dzien. Przypomina mi to ze zima nie bedzie trwala wiecznie.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on CSI Miami

Farvefotos

Der er efterhånden mange indlæg i træk uden billeder 🙂

Nu skulle det være nok, og derfor fandt jeg nogle billeder af den tur, jeg og vuffen tog på i sidste uge. Faktisk har jeg ikke tømt mit kamera så længe, at der også ligger billeder fra en tidligere tur, hvor bladene stadig var på træerne og for de flestes vedkommende var grønne. Det er svært at tænke sig frem til at der imellem de to billeder kun er gået fjorten dage… Hende Moder Natur er en hurtig én 🙂

Hele denne weekend har solen skinnet og himlen var blå – det var skønt at få lov til at genopdage sollysens forskønnelse af alt omkring os. Det trængte vi lidt til herude.

I morgen er der atter en arbejdsdag, men i dag skinner solen og verden er smuk 🙂

Zdjecia z zeszlego tygodnia. Wczoraj i dzisiaj byla piekna pogoda, slonce i blekitne niebo bez jednej chmurki. Przydalo nam sie to, bo przez jakis czas bylo tu juz tak szaro, ze czlowiek zapominal jak wyglada nasloneczniony krajobraz 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Farvefotos