CSI Miami

Jeg er faldet for den serie. Virkeligt.

Det er bare så skønt at kunne sætte sig til rette i stolen, med puder under albuerne og ild i brændeovnen, strikke lidt og fordybe sig i den varme, solbeskinnede verden, de har derhenne. Med sol, sommer, varme, palmer og det blåeste ocean. Alt imens vinden og kulden gør udendørslivet trælst her i Danmark.

Bliver nok nødt til at ønske mig dem i julegave 🙂

Thomas har været væk siden mandag, kommer først hjem i morgen eftermiddag, og jeg sidder alene med hunden og hygger. Heldigvis får jeg snakket med ham hver dag, det hjælper på det. Men én ting får vi ikke gjort, som jeg savner utrolig meget – at tie stille sammen. Den slags stilhed, man har med én, som man kan tie stille rigtig godt sammen med, en stilhed der på ingen måde er træls eller ubekvem, en stilhed der ikke skal fyldes ud med noget – en rar og blid og føjelig stilhed mellem to mennesker.

Jeg har engang læst et sted, at det er ikke nok at snakke godt sammen for at blive gode venner, man skal også kunne tie stille sammen. Det, synes jeg, passer.

Det er derfor jeg er så glad for min hund. Han er rigtig god til at tie stille sammen med mig 😀

Thomasa nie ma, nie bylo go od poniedzialku i wraca dopiero jutro. Ja spedzam czas siedzac w fotelu z ogniem w kominku i drutami w rekach, ogladajac CSI Miami. Tam jest zawsze slonce i blekitne niebo, palmy i wieczne lato. Dobrze jest sobie przynajmniej w telewizor popatrzec, skoro tytaj jest zimno i szaro dzien w dzien. Przypomina mi to ze zima nie bedzie trwala wiecznie.