Lagkage:Tjek.
Citronfromage: Tjek.
Persillebuket: Tjek 🙂
Glæder mig til fødselsdag hos Myrna 🙂
Tesciowa ma urodziny.
I dag blev jeg færdig med mine sokker, som endte med at være sokletter i stedet for sokker. Jeg kan forestille mig at jeg kommer til at bruge dem rigtig meget. Og det bedste er – jeg har lige præcis garn nok til endnu et par 🙂
Skonczylam skarpetki dla mnie samej, i jestem z nich bardzo zadowolona. Sa krótkie u góry i ciutke przyduze w stopie, zeby mnie nie denerwowaly jak je bede miala na sobie. I zostalo mi wlóczki akurat na jeszcze jedna pare. Ale to nie teraz.
I dag fik jeg at vide at min far døde i søndags.
Godt nok havde vi ikke kontakt med hinanden i de sidste mange år – det gjorde simpelthen for ondt – men jeg blev alligevel ked af det, da jeg hørte om hans død. Lige nu er der en lille pige indeni mig, der husker alle de gode ting. Og græder.
Tak til dig, mor, fordi du er det dejligste menneske på jorden og fik sørget for hans begravelse. Du gør alt hvad du kan for at passe på os – og det er vi dig taknemmelige for.
Przykro.
Dziekuje, mamo, ze sie wszystkim zajelas, zeby nas nie obciazac. Jestesmy ci bardzo wdzieczne. I tobie, wujku Marku – za pomoc mamie.
Na samym poczatku zebrala 80 prawdziwków, ale nie pamieta kiedy.
23/8 – 285 sztuk
24/8 – 350 sztuk
26/8 – 435 sztuk
28/8 – 550 sztuk
29/8 – 460 sztuk
30/8 – 280 sztuk
1/9 – 223 sztuk
2/9 – 203 sztuk
Razem 2866 grzybów.
Ja juz nic nie mówie.
Mor har sammen samlet 2886 svampe. Mest karl johann, men også lidt kantareller, brunhatte og lidt andre svampe. Nu er de renset, og enten tørret, syltet eller frosset. Pyha…
Viborg var som altid hyggelig og fyldt med en masse kvinder på afveje (i hvert fald ifølge deres mænd, høhø). Jeg fik købt lidt forskelligt, både til papirarbejder, syning, strik og filtning. Specielt det sidste var jeg glad for, da jeg bare ikke kan finde mine gamle filtenåle. Jeg ved at jeg har flere, siden jeg tydeligt kan huske at have købt dem, men kan bare ikke huske hvor jeg har gemt dem. Man skal aldrig gemme tingene så godt at man ikke kan finde dem igen… Chancen er selvfølgeligt at siden jeg nu har købt nye (igen igen), finder jeg de gamle meget snart.
Det blev også til lidt striktilbehør. Det er altid sjovt at finde ting, men havde kigget efter længe, men ikke kunne finde i den rigtige farve/størrelse/pris. Fik også købt nogle perler, jeg vil bruge til strik. Har aldrig prøvet det, men vil meget gerne lære, og nu er vejen banet for afprøvningen.
Lidt stof kom også med hjem, jeg faldt pladask for nogle søde mønstre. Man skal altid købe det stof, man falder for – hvis man venter, til man har fundet et projekt, ender man med ikke at kunne finde det igen.
Og til sidst er der en stor bunke papir fra Magnolia, der fandt vej ind i min indkøbspose. Det var jeg meget glad for, da jeg var virkelig misundelig på Anbritts Magnolia-papir. Jeg havde været ude og kigge efter om jeg kunne få det købt på nettet, men det viste sig hurtigt at det koster mere at f det tilsendt end at få det købt… Og jeg fik det endda til tilbudspris 🙂
En enkelt hårspænde og lidt opbevaring er også kommet med og det var vist nok det. Alt i alt er jeg meget tilfreds med dagen i dag.
Zakupy w Viborg na wystawie. Troszke wszystkiego.
Det har tordnet i dag siden før vi stod op.
Det begyndte at regne lige før jeg åbnede døren for at gå en tur med hunden. God timing…
Det er gråt og kedeligt derude og det regner mere og mere.
Det tordner stadig og det er imponerende, når man tænker på at det er over tre timer siden det startede.
Det er sådan en dag, hvor man vil gerne have uldsokker på og varm kakao at drikke. (Også selvom drikken på billedet er kaffe.)
I dag har man en følelse af at være et lille dyr, der gemmer sig for naturens luner i sin lille hule, hvor man kan hygge sig med sig selv og hinanden.
I dag er dagen, hvor jeg trodser naturen, kysser Thomas “vi ses” og kører ud i verden. Nærmere bestemt til Viborg, hvor der i weekenden afholdes messen “Kreativ Fritid”, som jeg hygger mig med hvert år. På en måde er det jo skønt at tænke på at jeg ikke misser solskinstimer på at gå rundt og hobbyhygge. Vi ses på den anden side!
Pada, grzmi i jest w ogóle nieprzyjemnie. Thomas zalozyl welniane skarpetki a ja sie wybieram w swiat. W Viborg jest wystawa hobbystyczna i ja sie wybieram, tak samo jak w zeszlych latach.
Jeg havde i længere tid tænkt på at få taget et billede af det, der er min arbejdsplads for tiden.
Jeg sidder der i hjørnet, med dagslyset ind på bordet og næsten fin plads til det hele 🙂
Bordet er lidt lille, og det kan både jeg og Mette, der sidder ved siden af mig, godt mærke. Nogen gange breder vi os lidt ud. Vi er bare glade for at vi ikke sidder ved siden af de to herrer (hvoraf en af dem er min gamle efterskolelærer, Gunnar), fordi de har altid pinligt tomme skriveborde og orden i sagerne. Så er det bedre at man sidder sammen med én, der forstår ens problemer 🙂
For at være helt ærlig, så er det meget, meget flot orden, jeg har på bordet på billedet, det kan se en del værre ud. Bøger og papirer kan sagtens sættes sammen i bunker, og det er jeg den første til at udnytte 😀
Lige udenfor vores dør (der er god til at holde lyde ude) er afdelingens fællesrum og alle klasseværelser munder ud i den. Det giver god mulighed for at arbejde uden for klassen, hvilket jeg godt kan lide at benytte mig af.
Det fede ved dette arrangement er at jeg kan gå fra den ene time med bøger mm, smide dem på mit bord og tage de bøger, jeg skal bruge til timen efter uden at bruge mere end et par sekunder på det. Det tager heller ikke lang tid at hente det-jeg-nu-igen-igen-har-glemt, fordi vores forberedelseslokaler er midt i det hele. Samtidig har man sørget for at vi ikke bliver generet af larmen fra eleverne ved at isolere dørene godt. For mig er det det perfekte arrangement.
Jeg er rigtig glad for at være på Rolf Krake. Det hele passer mig fantastisk og jeg har det godt både med kolleger og elever. Selvfølgeligt ved jeg ikke hvordan det ville være i de andre afdelinger, jeg har jo kun arbejdet i F, men der er ikke det store tvivl om at jeg gerne vil fortsætte derhenne. Man kan jo kun håbe.
Moje miejsce pracy. Siedze obok Mette, która jest taka sama balaganiara jak ja (na zdjeciu jest ladnie posprzatane), i bardzo dobrze, bo sobie wzajemnie nie przeszkadzamy 🙂
Aftensmaden i dag bød på pasta med pestoost og kylling i cremet svampesovs. Slet, slet ikke dårligt!
Obiadokolacja dzisiaj – makaron z serem pesto i kurczakiem w kremowym grzybowym sosie. Wcale niezle!
Bitte små svampe.
Male grzybki, malutkie.
Både frøer og svampe 🙂
Zaby tez byly. I grzyby i zaby 🙂
Hunden blev også dejlig våd.
Pies sie zrobil caly mokry.
Jeg havde ikke styr på alle svampene, men dem med rørene nedenunder kunne ikke være alt for farlige. Specielt når jeg nu ville få dem tjekket igennem hos Myrna.
Nie znam wielu grzybów, ale te z gabka pod spodem nie mogly byc az takie straszne, i zdecydowalam sie przepatrzec je razem z Myrna.
Dem her holdt jeg mig lige så pænt fra. Hvis noget viser sig frem på den måde, må det betyde at det ikke har noget at frygte.
Tych sie nie czepialam. Jak cos sie tak pokazuje, oznacza to przewaznie ze nie musi sie niczego bac.
Der var ingen kantareller, der var til gengæld et multum af disse her snyde-svampe. Grrrr….
Nie bylo zadnych kurek, za to bylo duzo tych takich troszke do nich podobnych. Glupie grzyby…
Smuk, ikke?
Piekne, nieprawda?
Ja, på vejen tilbage skulle vi også i vandet. Hvorfor ikke?
Z powrotem mi znowu wlazl w wode. Dlaczego nie?
Denne her har jeg vist taget et billede af og plukket bagefter. Den ser også smuk ud. Er glad for at jeg fik taget mit kamera med 🙂
Tego chyba zrobilam zdjecie i potem zerwalam. Pieknie wyglada. Dobrze, ze zabralam ze soba kamere.
Lidt mere af det samme.
I jeszcze jeden, i jeszcze raz…
Og der blev da til nogle fine spisesvampe. Fik dem tjekket igennem sammen med svigermor og gav hende en del af dem, da jeg selv ikke ville kunne få spist dem alle sammen. Men jeg nød at være ude i skoven og plukke svampe, også selvom det var mest rørhatte og ikke så mange karl johann svampe, som jeg hører mor fable om (2440 stykker i år).
Plony. Nawet niemalo, i wiekszosc jadalna (pare tylko bylo takich nie do jedzenia i jeden dosyc duzy robaczywy). Przepatrzylam je jeszcze raz z tesciowa i oddalam jej czesc, bo sama bym nie dala rady ich zjesc. Nie bylo duzo prawdziwków, dwie garscie dosyc duze, nie to o czym mama opowiada (przeciez ona nazbierala w tym roku 2440 sztuk), ale mi starczy.
Ale bylo bardzo fajnie w lesie zbierac grzyby. Moze jeszcze sie zrobi ze mnie grzybiarka?
I'm tesshedall on Ravelry.