Mit arbejdsbord ligner Jerusalems ødelæggelse, så inden jeg kan sy noget som helst, skal jeg rydde op. Not good.
Føler lidt, at jeg mangler plads. Det kunne måske være på sin plads at lave en generel oprydning?
Mit arbejdsbord ligner Jerusalems ødelæggelse, så inden jeg kan sy noget som helst, skal jeg rydde op. Not good.
Føler lidt, at jeg mangler plads. Det kunne måske være på sin plads at lave en generel oprydning?
Jeg har været hjemme i Hvide Sande i går. Fik installeret en fuglekasse for far, nu håber jeg bare at der rent faktisk kommer nogle fugle, som gerne vil bo der. Har fået snakket meget med mor, det var rigtig hyggeligt – vi gik først i seng 20 minutter i 2 🙂 Det var ikke meningen at sove der, men når nu Thomas ikke kom med syntes jeg at jeg kunne lave om på min plan. Turen derned var rigtig dejlig, der var forårssol og jeg var i et dejligt humør af at køre turen. Vejen hjemad var ikke så solbeskinnet, men alligevel kom der lidt sol frem efter Ulfborg. Man bliver i så godt humør af at se forårssolen skinne. Det har jeg savnet i lang tid…
Thomas var ved at lave ravage i stuen, da jeg kom hjem fra indkøb – så nu har vi B&O tv-bordet i stuen og den malede møbel er kommet ud i garagen. Den skal på lossepladsen.
I morgen skal jeg ud at gå med mine elever fra fjerde a. Vi skal ud og se efter forårstegn, det er også ved at være på tide – foråret er jo ved at udvikle sig “as we speek”. Glæder mig.
Fik endelig syet alle de små firkanter i lange baner og fik dem strøget. De to første er også blevet syet fast :). Så langt så godt.
Nu mangler jeg at sy de sidste fast til tæppet, hvilket kræver lidt nålearbejde og påpasselighed. 6 stykker endnu. Det handler mest af alt om at få mig selv sparket i et vist sted, så det bliver gjort. Føler mig lidt doven for øjeblikket.
Kunne godt bruge et sybord, et af dem med elektrisk hejsesystem, for mit strygebræt er ikke længere stort nok til det kæmpe stykke stof, jeg arbejder med. Jeg vil nødig have at stoffet kommer i nærkontakt med gulvtæppet, for der er så mange hundehår på det, at det kunne være nok til en helt ny hund 🙂
Jeg vil egentlig gerne starte op på at lave en hjemmeside til dyrene, lillevuf.dk. Desværre er den ikke oppe på nettet endnu, jeg ved ikke helt hvorfor, men sådan er det.
Det bliver fedt at få en masse billeder og fortællinger ud – jeg vil ikke gøre det her, da Thomas siger at det kan jeg ikke bare flytte senere. Derfor sidder jeg og har sådan en kriblen i fingrene, for det kunne være rigtig fedt med en blog om Tjalfe, Fie og Fif. Der er altså en del ting, som kunne være fedt at “føre dagbog over”. Jeg har allerede en del billeder af Tjalfes “svømmesteder”, det kunne også være fedt at få billeder op af Laurits og Frigga og i det hele taget vil jeg bare gerne have den hjemmeside! 🙂
Ingen snak i dag. Jeg vil holde halsen i ro så meget som muligt.
Det forhindrer mig jo ikke i at lave noget 🙂
Fik bagt bitte små mazarintærter i går 🙂 kunne være at jeg skulle overtrække dem med chokolade, men de smager også fantastisk uden noget. Det var godt nok verdens nemmeste dej at lave, mazarindejen. Der stod i opskriften, at man ikke skulle bruge piskemaskine, men det kan man heller ikke sige om min magimix 🙂 Brugte bare den store hakkekniv og fik tingene blandet i i den rigtige rækkefølge. Turde ikke helt plumpe det hele i på samme tid, som jeg ellers ville gøre med gærdej … Det største problem var at blande mel i, da det gjorde jeg ikke i maskinen, jeg tog dejen ud og gjorde det i hånden. Det kunne virkeligt ikke have været nemmere, dejen blev silkeblød og dejlig. Brugte mine gamle linseforme til linsedejen, som jeg endelig fik ud af fryseren. Troede ellers at jeg nok aldrig fik brug for de forme igen :).
Må tage de sidste med til Hvide Sande i morgen.
Er ved at miste stemmen. Halsen gør rigtig ondt og har svært ved at snakke. Surt.
Har en idé om at jeg vil gerne få syet i hvert fald én række mere på mit tæppe. Det ser faktisk lyst ud, mangler kun de to rækker omkring tæppet og den yderste ramme. Det er altså ikke verdens største videnskab.
Har tænkt på om jeg kan bruge Thomas’ gamle sengetæppe som bagside på tæppet. Det er lysegult, en stor flade, som ser pænt ud og på den måde behøvede jeg ikke at bruge en masse tid til at lave en bagside jeg kan være stolt af – fordi jeg ville være ked af det, hvis min bagside ikke var bare nogenlunde flot. Sengetæppets bagside kommer man jo til at se rimeligt ofte, det er ikke noget, der bare hænger på væggen og aldrig bliver set. Det må jeg undersøge.
For det har dagen i dag bare ikke fortjent…
Thomas sover nu, han faldt i søvn på sofaen, mens vi så anden del af IT. Ikke særlig opmuntrende, når man tænker på at jeg er bange for gysere… Han kom hjem klokken 19.40 og sov efter en time. Jeg hader elevsamtaler! I næste uge er det min tur til at komme absurd sent hjem og være totalt smadret. I morgen fortsætter Thomas det gode arbejde, så jeg kommer egentlig til at se ham/snakke med ham på fredag – eftermiddag. Not so good…
Var i Struer for at bytte bil i dag. Tog ud til hundeskoven for at gå en tur med Tjalfe, men kunne bare ikke få mig selv til at nyde det. Er træt og irriteret i dag, ved ikke helt hvorfor. Håber bare at i morgen bliver bedre.
Alt i alt er dagen i dag en af de dage, hvor jeg burde nok have været hjemme i seng hele dagen (også fordi jeg rent faktisk er syg). Punktum.
Var inde i biffen for at se den i dag. Fantastisk film, fortjener alt det ros, som den får.
Gætter på at jeg skal til at læse en ny bog nu, eller tre…
Fik ikke skrevet noget i går, jeg havde det skidt og lå i sengen halvdelen af dagen.
Helt til aften fik jeg udnyttet lidt af min tilbagevendte energi til at sy den første række af firkanterne. det gik forbløffende nemt, fordi jeg havde (garanteret ikke med vilje) sat firkanterne til at være i to forskellige længder: på to modsatrettede sider skulle der være rækker med 6 firkanter i hver og på de to andre sider rækker med 7 firkanter i hver. Det gjorde det supernemt at sy på 🙂
jeg vil forsøge at finde et program, der vil gøre det muligt for mig at tegne hele tæppet for at kunne vise den her – men det kan tage sin tid 🙂
selvom klokken er kun 16. Føler mig syg og har været træt hele dagen.
Det lykkedes mig at få strøget alle stofstykkerne i dag. Det næste trin er vel at sætte symaskinen til og udskifte undertrådsspolen. Lige nu et uoverkommeligt arbejde.
Må hellere gå i seng.