Nu er det søndag aften

Jeg har været hjemme i Hvide Sande i går. Fik installeret en fuglekasse for far, nu håber jeg bare at der rent faktisk kommer nogle fugle, som gerne vil bo der.  Har fået snakket meget med mor, det var rigtig hyggeligt – vi gik først i seng 20 minutter i 2 🙂  Det var ikke meningen at sove der, men når nu Thomas ikke kom med syntes jeg at jeg kunne lave om på min plan. Turen derned var rigtig dejlig, der var forårssol og jeg var i et dejligt humør af at køre turen. Vejen hjemad var ikke så solbeskinnet, men alligevel kom der lidt sol frem efter Ulfborg. Man bliver i så godt humør af at se forårssolen skinne. Det har jeg savnet i lang tid…

Thomas var ved at lave ravage i stuen, da jeg kom hjem fra indkøb – så nu har vi B&O tv-bordet i stuen og den malede møbel er kommet ud i garagen. Den skal på lossepladsen.

I morgen skal jeg ud at gå med mine elever fra fjerde a. Vi skal ud og se efter forårstegn, det er også ved at være på tide – foråret er jo ved at udvikle sig “as we speek”. Glæder mig.

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.