Lørdag.

Indkøb er altså tidsslugende… Hvorfor vil Thomas ikke ind i butikker?

Fik lavet billeder af lamper til pigerne, får dem ud på hjemmesiden snart, helst i dag.

Tror ikke, at jeg får lavet ret meget mere i løbet af dagen, fordi jeg kan allerede nu mærke, at forkølelsen har gjort mig træt. Skal ind og sove om lidt.

Får forhåbentlig strøget alle mine firkanter senere i dag, så kan man håbe på at det kommer til at gå fremad med tæppet.

Posted in Fra det virkelige liv, Malerkunsten, Patchwork | Comments Off on Lørdag.

Fredag aften…

Er ved at blive forkølet – træls træls.

Jeg føler lidt at jeg er lidt meget bagud med alt det syning, specielt fordi der er mange småreparationer, der skal udføres på en del tøj. Det er ikke “my favourite thing”, men gøres skal det. Det gør bare, at jeg ikke synes at jeg kan tillade mig at arbejde med patchwork inden jeg har fået lavet i det mindste en del af det. Den sure pligt først, I guess.

Glæder mig lidt til jeg finder tid til at gå i gang med mine bukser – har købt stof til to par bukser, det ene stof er sort med striber, det andet en fantastisk shade of red. It’s gonna be nice!

Posted in Patchwork, Syting | Comments Off on Fredag aften…

Fik dem skåret…

Fik alligevel mig selv til at skære de sidste firkanter til græstæppet.

Nu mangler jeg bare at sy dem sammen i laaaange baner 🙂

Posted in Patchwork | Comments Off on Fik dem skåret…

Det går så laaaangsomt…

Kan ikke få mig selv ud af starthullerne. Man skulle tro, at jeg ville have haft min græstæppe færdigt nu, men kan ikke helt tage mig sammen til at skære de manglende firkanter til – surt show! Ved ikke helt, hvad der er galt…

Posted in Patchwork | Comments Off on Det går så laaaangsomt…

Nem patchwork på maskine

Forleden, da jeg var på biblioteket og gennemsøgte deres hobby-hylder, faldt jeg over en gammel bog kaldet “Patchwork, Snedige symaskineteknikker” af Rikke Mørk.

Bogen er fra 1989, med gode illustrationer samt farvebilleder indeni, og den forklarer meget godt og billedligt hvordan man kan nemt sy flotte patchworkmønstre. Den åbnede mine øjne for alle de mange muligheder, der findes for nemhed og overskuelighed inden for patchworkarbejder 🙂 Mindre arbejde for et godt resutat – så kan det næsten ikke være bedre!

Posted in Patchwork | Comments Off on Nem patchwork på maskine

Græstæppet

Jeg er nogenlunde godt i gang med mit log cabin tæppe, men må indrømme, at det er faktisk ret hårdt at beskæftige sig med det samme hele tiden. Derfor havde jeg brug for at have noget andet i baghånden – noget nemt og ukompliceret. Dertil er der i patchworks verden kun et svar – firkanter! Ikke fordi firkant-mønstre ikke kan være svære og komplicerede, men fordi de kan være det nemmeste, man kan komme til i løbet af kort tid.

Mit græstæppe er inspireret af Karens kaffetæppe, som jeg synes er fantastisk flot. Selve mønsteret består mest af kvadrater omringet af rektangler, men hendes valg af stofnuancer gør det til et flot og levende tæppe.

Jeg kunne selvfølgeligt ikke nøjes med at lave et lille, enkelt tæppe fra starten – nej nej, det ville være alt for nemt. Derfor gik jeg i gang med et større gennemgang af længder og bredder på mine stofstykker, for at finde ud af om jeg havde nok til et stort sengetæppe til en dobbeltseng. Vores seng er i øjeblikket 3/4 seng, og dertil har jeg beregnet, skal der et 2×2 meter tæppe.

Jeg vil hilse og sige, at ingen i hele verden kan påstå, at kvinder ikke har forstand på matematik – der skal en del til for at få det hele til at passe, når man designer sit tæppe fra bunden. Jeg fik i hvert fald brug for mine evner 🙂

Det inderste af tæppet er færdigt, jeg har været ude og købe ekstra stof til rektanglerne, og har regnet mig ud af, at der bliver behov for fire strimler på 180×25 cm hver af kristtjørnstoffet til den yderste ramme. Meget godt, for mere har jeg bare ikke. Jeg kan også huske, at jeg tømte Karens rulle med det stof, så der er der heller ikke mere at hente.

Det kan godt være jeg skulle overveje at finde på en måde at gøre tæppet større på, da jeg ville være meget ked af det, hvis det ikke passer til den nye seng, vi ønsker os at købe 🙂

Posted in Patchwork | Comments Off on Græstæppet

Patchwork

Det halve af at arbejde med patchwork er at vælge stoffer, som man synes, passer sammen. Jeg har efterhånden opbygget en flot samling af forskelligt farvede stoffer. De fleste har jeg også en idé til, hvordan de skal bruges. Der er en del usyede tæpper imellem 🙂

Nogle gange opstår et mønster på grund af stofferne – hvor mange der er, hvilke nuancer jeg har og hvordan de ser bedst ud sammen.

På andre tidspunkter er det mønsteret, der bestemmes først – gerne pga et billede jeg lægger mærke til – og så må stofferne tilpasses mønsteret.

Det er tilfældet med mit log-cabin tæppe. Jeg så tilfældigvis et fantastisk flot mønster i log cabin (den var så i pink og blå), fandt røde og cremefarvede stoffer, jeg havde lyst til at arbejde med – og begyndte at sy. I midten har jeg ikke den traditionelle røde, men en lille gul firkant, som giver en pift til de stille og rolige røde og creme stoffer.

Jeg har heldigvis lært en måde at lave log cabin hurtigt på (det er stadig langsomt, men hurtigere end før), hvilket giver mig en forhåbning om at jeg vil måske blive færdig med tæppet engang i næste årti 😉 Der må jeg sige, at jeg er glad for min symaskine, jeg har ikke tålmodighed til at lave den slags ting i hånden…

Posted in Patchwork | Comments Off on Patchwork

Baby Patchwork arbejder

Billederne kan ses under – Det har jeg lavet

Der er tæppe og pude syet til Rikkes Lui, dynen til lille Anna og tæppe+pude til Søren og Mettes lille Jep 🙂

Posted in Patchwork | Comments Off on Baby Patchwork arbejder

Hello world!

Hello world! – Bræk mig for en kliche… Hvorfor skal man altid starte med at skrive Hello world?

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Hello world!