Ingen snak i dag. Jeg vil holde halsen i ro så meget som muligt.
Det forhindrer mig jo ikke i at lave noget 🙂
Fik bagt bitte små mazarintærter i går 🙂 kunne være at jeg skulle overtrække dem med chokolade, men de smager også fantastisk uden noget. Det var godt nok verdens nemmeste dej at lave, mazarindejen. Der stod i opskriften, at man ikke skulle bruge piskemaskine, men det kan man heller ikke sige om min magimix 🙂 Brugte bare den store hakkekniv og fik tingene blandet i i den rigtige rækkefølge. Turde ikke helt plumpe det hele i på samme tid, som jeg ellers ville gøre med gærdej … Det største problem var at blande mel i, da det gjorde jeg ikke i maskinen, jeg tog dejen ud og gjorde det i hånden. Det kunne virkeligt ikke have været nemmere, dejen blev silkeblød og dejlig. Brugte mine gamle linseforme til linsedejen, som jeg endelig fik ud af fryseren. Troede ellers at jeg nok aldrig fik brug for de forme igen :).
Må tage de sidste med til Hvide Sande i morgen.