Hedall.dk

er forbi. I morgen skal vi have lidt hygge og en officiel afslutning. Jeg er lidt vemodig ved tanken. Jeg har haft nogle rigtig, rigtig gode arbejdskolleger herude, som hjalp mig og støttede mig alt hvad de kunne og igennem alle slags situationer. Håber at jeg finder nogle ligesom dem igen.

I dag har vi været ude ved Nors sø (eller, som de lokale kalder den: Loch Nors), hvor vi grillede pølser, hyggede i solen og vadede i vandet. Eleverne var ude og soppe, fange smådyr og frøer og har i det hele taget hygget sig gevaldigt. Jeg lugter af røg. Stod i et stykke tid og vendte pølser for en masse sultne elever. Det var en fantastisk hyggelig tur med lige så fantastisk vejr (og jeg har ikke husket solcreme…).

Nu skal jeg ind og bage kage for mine 50 førsteklasseselever og for Thomas’ 22 7-klasseselever. Derefter venter to kyllinger, som jeg har besluttet mig for at stege og pille (og smide det pillede kød i fryseren) og en tur hen til Thomas og hans elever med kage, de er nemlig ikke langt væk fra os. Mange ting at nå, ikke så meget tid 🙂

Hej dav igen

Jeg har været langt væk i de sidste par dage – helt ude i Azeroth, Warcrafts forunderlige verden. Maden blev ikke lavet, vasketøjet ligger stadig og mangler at blive lagt sammen og køkkenet lignede et bombet lokum siden søndag (fordi Thomas bagte kager og jeg ryddede ikke op). Endelig lykkedes det for mig her til aften at lande tilbage på vores planet og få gjort bare lidt. Derfor ser køkkenet igen beboeligt ud og køleskabet er fyldt med 1 og 1/4 pizza og et stort focacciabrød.

Jeg føler mig produktiv. 😀 Man skal bare ikke tænke på at jeg begyndte på at lave pizzadej ved halv ni tiden onsdag aften. Nå ja, man kan ikke få alt.

Men aftensmaden er klar til i morgen, hvor jeg (igen igen) er alene hjemme…

I går tog jeg modet til mig og ringede til Hornbæk Skole. Det var en meget positiv fornemmelse, da Morten (vice’ren) kendte mit navn og alt muligt, han havde mit (foreløbige) skema klar og jeg fik også lov til at få det 🙂 Så her, mine damer og herrer: MIT NYE SKEMA!

TA-DAAAA!!!!!!!!!

🙂

Umiddelbart er det som jeg forventede, jeg blev bare overrasket over idræt i 8. klasse, jeg håber bare at det går, da jeg umiddelbart deler de her timer med en mand, som også har en klasse. Alt afhængigt af hvor mange elever er der på den skole, bliver det fra 35 til 55 elever, vi skal deles om. Jeg er så i den situation, at jeg skal også have dem til både geografi, kristendom og historie, så vi må se hvordan det går. Ellers er det som jeg forventede.

I dag kom ejendomsoplysningerne om Høghgårdsvej 35, som vi kom ud og kigge på efter det famøse besøg i nummer 3 på samme vej. Føj, hvor kan billeder dog snyde! Nummer 35 så ud til at være et hyggeligt hus, hvor nummer 35 virkede kold. Jeg kunne ikke tage mere fejl – nummer 3 var sjusk på sjusk på sjusk, hvor nummer 35 virkede både hyggeligt og var i rigtig, rigtig god stand. Det var ikke alt for stort, men lige perfekt til os: En stor stue/alrum med frit køkken, et fint stort badeværelse, soveværelse, et bryggers, heller ikke alt for stort, men med alt det, der skal kunne være der, en lille indgang og to lige store, fine værelser med plads nok både til mit stoflager og til Thomas’ stjernekikkert og fuglekikkert. En fin lukket have med hæk, ud for hvilken var der en fantastisk flot udsigt. Huset er på en meget lukket vej med mange unge familier og virker bare rigtig perfekt. Desværre gør prisen det også. Det har vi ganske enkelt ikke råd til, har vi ikke. Vi kunne nok købe det, hvis Myrna og Poul Erik lånte os 400.000 til de første 20% og en bil (for der skulle vi i hvert fald have to biler) uden at tage renter. Men de penge er jo ikke gratis og skal også betales tilbage – ud over at vi skulle jo betale af på vores 30-års lån på 1.500.000. Ikke så nemt at få det hele til at passe, synes jeg.

Nå, vi må tage en dag ude i området og finde noget til leje i området – bare det er billigere end at skulle købe selv, for ellers kan vi jo lige så godt købe, kan vi… Det er bare så svært at se så stor en del af ens penge forsvinde ud af vinduet, når man ved at det kunne blive til en fin lille opsparing i et hus.

Det er vildt at tænke på, at jeg kun har 1½ uge tilbage i Thisted…

Derefter venter det store opgave at skaffe et sted at bo og flytte, flytte, flytte…. Åh Gud.

Jeg ved selvfølgeligt at jeg skal flytte endnu en gang eller flere, hvis man skal forestille sig at vi skal købe et hus engang, men det er altså bare så dræbende, den tanke…

Denne gang har jeg en stor lyst til at begynde at pakke allerede i begyndelsen af ferien for at have god tid til at sortere og smide ud. Ja, du læser rigtigt! Jeg vil af med masser af de ting, som vi ikke har brugt i løbet af disse to år og som vi derfor kan være rimeligt sikre på at vi ikke kommer til at savne. Nu når Thomas har lukket for sit firma, kan vi måske også komme af med en del af alle de gamle computerdele og kabler, som han havde liggende “just in case”. Ikke fordi dem var der ikke behov for, lige præcis derfor beholdt vi dem. Jeg havde selv sagt til ham, at det er en skidt ide at smide dem ud. Tre dage efter man han smidt noget ud, finder man ud af at man skal bruge det. Sådan er det bare.

På den anden side kan man jo ikke gemme alt. Alle de gamle plastikkasser og æsker ryger, en stor del af bøgerne ryger også, mine stoffer og garner skal sættes  sammen, så jeg ved hvor meget jeg har og hvorhenne. Der er en del køkkenting, der også kan finde ud til genbrug, måske lidt tøj, der skal bare ud (for her i huset er de ting, der ryger ud i sådan en stand, at andre kan ikke få glæde af dem :). Jeg glæder mig til at få sorteret og ryddet op i tingene.

Jeg kan se, at jeg er løbet helt væk fra min overskrift, for jeg vil altså ikke betragte et kommende flytningshelvede som hygge i vente. Nej, i dag skal jeg ud til Lisbeth fra min skole sammen med alle de andre lærere og pædagoger fra årgangen for at sidde, spise, hygge og grine sammen. Det glæder jeg mig til. Thomas har været så sød at lave en jordbærtærte til mig, som jeg kunne tage med. Mums.

Nu skal jeg snart til at køre – I må hygge jer. Og husk at reservere lidt tid til os og vores flytning 🙂

I dag har jeg faktisk ringet til Skolelederen fra Hornbæk Skole. Jeg følte mig totalt stresset, og det var bare ikke nemt ikke at vide noget. Men hun ringede her klokken 10.30 og fortalte mig at jeg er inde og at det måske ikke kan blive på fuld tid. Det har jeg det for så vidt fint med, jeg vil bare ikke have nedsat tid altid, for det kommer jo til at påvirke både min løn og min pension. Så længe det bare er for i år, gør det mig ingenting.

Nu skal vi bare finde et sted at bo. Østjylland, here we come!

Nu er det lørdag, sent om eftermiddagen. Skolen har ikke ringet endnu. Jeg tror simpelthen ikke at jeg har fået det. Kan til gengæld ikke forstå at lederen ikke har ringet endnu. Om det skulle være de gode eller de dårlige nyheder, vil jeg jo helst høre dem – det må han da kunne forstå?

De lød så sikre på at jeg kunne få et skema derude, at jeg tog det meget positivt, men når han nu ikke ringer, selvom han har lovet… Hvad skal man så tro?

Jeg fik en opringning i dag fra Hornbæk Skole – igen 🙂

De er ved at stykke et skema sammen, med matematik, n/t, billedkunst, geografi og biologi. De spurgte mig om jeg kunne tage de ting. Ikke fordi jeg har fået stillingen (som er, har jeg fået at vide, et barselsvikariat), men fordi de gerne vil have mig og “Du kan da godt se, hvor det bærer henad, ikke?”. Jeg mente at jeg ville vælge at opfatte det positivt, og det syntes de også at jeg kunne tillade mig.

Dejligt 🙂

I dag fik jeg en opringning fra Hornbæk Skole. De mangler en lærer til at udfylde det sidste, de mangler, og om det bliver mig eller en anden lærer afhænger af hvem af os to kan dække de manglende fag bedst. Jeg fik i hvert fald at vide at de godt kunne se mig på skolen og egentlig helst ville se os begge derude, men at de desværre kun havde én stilling ledig.

Jeg får besked senest fredag.

I dag sidder jeg og skriver på Ibens pc. Vi er i Århus til Ricos fødselsdag, og jeg fik en opringning om at de gerne ville have mig til samtale på Hornbæk Skole i morgen eftermiddag. Ups, tænker man så, for jeg skulle jo have Jettaen i morgen og Thomas skulle blive her med Mercedesen. Han skal jo til planlægningsmøde i morgen. Da var gode råd dyre. Jeg kunne ikke tage hele vejen til Randers i en ramponeret bil, det ville ikke være godt. Til sidst bestemte jeg mig for at ringe til Lotte fra skolen for at bede om at få fri – hun kan trække de her fem timer fra det regnskab, jeg har oparbejdet med håndarbejdstimerne. Det sagde hun ja til, så jeg skal bare blive her, køre Thomas til møde og selv køre videre til Randers. Der er en tyve minutters kørsel fra Søften, selve skolen ligger en to minutters kørsel fra motorvejen. Nu håber jeg bare 🙂

Det ville bare være dejligt, ville det.

På den ene side er jeg strandet i Århus uden makeup-boksen, uden skiftetøj og uden mousse til mine krøller. På den anden side har jeg en hel formiddag i Århus med bil og GPS… Det kunne gå hen og blive sjovt 🙂