Nyt skema

I går tog jeg modet til mig og ringede til Hornbæk Skole. Det var en meget positiv fornemmelse, da Morten (vice’ren) kendte mit navn og alt muligt, han havde mit (foreløbige) skema klar og jeg fik også lov til at få det 🙂 Så her, mine damer og herrer: MIT NYE SKEMA!

TA-DAAAA!!!!!!!!!

🙂

Umiddelbart er det som jeg forventede, jeg blev bare overrasket over idræt i 8. klasse, jeg håber bare at det går, da jeg umiddelbart deler de her timer med en mand, som også har en klasse. Alt afhængigt af hvor mange elever er der på den skole, bliver det fra 35 til 55 elever, vi skal deles om. Jeg er så i den situation, at jeg skal også have dem til både geografi, kristendom og historie, så vi må se hvordan det går. Ellers er det som jeg forventede.

I dag kom ejendomsoplysningerne om Høghgårdsvej 35, som vi kom ud og kigge på efter det famøse besøg i nummer 3 på samme vej. Føj, hvor kan billeder dog snyde! Nummer 35 så ud til at være et hyggeligt hus, hvor nummer 35 virkede kold. Jeg kunne ikke tage mere fejl – nummer 3 var sjusk på sjusk på sjusk, hvor nummer 35 virkede både hyggeligt og var i rigtig, rigtig god stand. Det var ikke alt for stort, men lige perfekt til os: En stor stue/alrum med frit køkken, et fint stort badeværelse, soveværelse, et bryggers, heller ikke alt for stort, men med alt det, der skal kunne være der, en lille indgang og to lige store, fine værelser med plads nok både til mit stoflager og til Thomas’ stjernekikkert og fuglekikkert. En fin lukket have med hæk, ud for hvilken var der en fantastisk flot udsigt. Huset er på en meget lukket vej med mange unge familier og virker bare rigtig perfekt. Desværre gør prisen det også. Det har vi ganske enkelt ikke råd til, har vi ikke. Vi kunne nok købe det, hvis Myrna og Poul Erik lånte os 400.000 til de første 20% og en bil (for der skulle vi i hvert fald have to biler) uden at tage renter. Men de penge er jo ikke gratis og skal også betales tilbage – ud over at vi skulle jo betale af på vores 30-års lån på 1.500.000. Ikke så nemt at få det hele til at passe, synes jeg.

Nå, vi må tage en dag ude i området og finde noget til leje i området – bare det er billigere end at skulle købe selv, for ellers kan vi jo lige så godt købe, kan vi… Det er bare så svært at se så stor en del af ens penge forsvinde ud af vinduet, når man ved at det kunne blive til en fin lille opsparing i et hus.