En stille lørdag

i går fik vi ordnet en del arbejde, som trængte til det 🙂

Der blev gjort rent i soveværelset og i stuen, vasket tøj, vasket op, ordnet alt muligt andet og syet en dyne sammen. Tjalfe har bidt hul i sin dyne, og det er ikke så rart med en masse fjer rundt omkring…

En meget produktiv dag.

I dag lykkedes det ikke for os at gøre meget andet end at ødelægge vores dyne – vores vaskemaskinetromle er for lille til den og dynen kunne ikke holde til at blive kørt rundt – åbenbart fik friktionen mod glasset den til at smelte – altså yderstoffet – og det betød huller… 🙁 Øv. Vi må tage til Ikea og købe en ny dyne, de har åbent i morgen, hvor vi alligevel skal til Århus. Tjalfe får sig et fantastisk leje, når jeg får den syet sammen til ham. Jeg vil nu nok forsøge at sy den sammen i dag, det kunne være rart at kunne vente med at købe en ny dyne til måske efterår…

I dag har jeg været i Matas. Skulle kun have en pakke vatrondeller og en ny læbestift, men det blev lige pludseligt til en regning på 400 kroner for vatrondeller, læbestift, make-up-pensel, ny mascara og en neglelak fra Nilens Jord. Karen havde købt sådan én, og hun havde kunnet beholde den på i over en uge uden at den flækkede af eller blev ødelagt. Selv der, hvor den er mest udsat – ved spidsen af neglen – sad det stadig fast lige så flot. Selvfølgeligt blev det en smule slidt, men det var ingenting i forhold til hvor lang tid hun har haft den på.

Jeg har fået min neglelak på, den har en flot, men meget stærk lilla farve. Den skulle have to lag for at dække, men nu dækker den også meget flot og det tog ikke lang tid for den at blive tør. Jeg tør nu også at begynde at lave noget fornuftigt, det plejer jeg ellers aldrig i et par timer efter at jeg har lagt neglelak på 🙂 Der er kun gået en hvad? halv time? tre kvarter? siden jeg lagde det første lag på. Imponerende. Neglelakken er flot, skinner smukt og har mange forskellige farver, så hvis det virker godt med denne her, kunne jeg godt finde på at købe flere, selvom de koster 90 kroner stykket. Jeg kan godt lide at have neglelak på, og det er surt at den plejer at skalle af efter et par dage. Specielt fordi det tager normalt et par timer for neglene at tørre. Alt for meget spildtid i forhold til resultatet.

Der er også noget andet, jeg har set inde i Matas. Mine øjne blev fanget af en rund, mørkeblå flaske med påskriften “Midnight Poison”. En parfume fra Dior. Fik et prøvesprøjt og må sige at den er dejlig. Meget stærk, men alligevel frisk og dejlig sød. Kunne finde på at købe den, ku’ jeg. Jeg kan stadig dufte den ved håndleddet og kommer faktisk til at synes mere og mere om den, jo mere jeg dufter.

Det ender med at blive en dyr uge – først ødelægger jeg grillen, så ridser jeg Thomas’ telefon, så ødelægges dynen (den påtager jeg mig ikke, den var vi begge lige gode om) og nu vil jeg have en ny parfume. Hmmm…….

Anbritt og Jan kommer på besøg. Det glæder jeg mig til, det bliver dejligt 🙂

Det er lang tid siden, vi har haft gæster herude, og nu kan man næsten sige at huset er gæsteklar!

Må hellere tage og feje baggangen. God lørdag 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on En stille lørdag

Rengøringsdag

For det trænger virkeligt, virkeligt meget!

Ikke nok med at der var almindelig rod indtil i forgårs, Næ nej, Thomas tog nogle kasser og begyndte at rode rundt i dem, hvilket betyder at det almindelige rod er flyttet i baggrunden, nu er det hans “oprydning”, der dominerer. Hvad har jeg gjort, siden Gud straffer mig så voldsomt?… Jeg behøver vel ikke at sige at han rodede det hele til i forgårs og ellers rørte det ikke, vel? Det er en af den slags ting der giver sig selv. 🙂

I dag har jeg besluttet mig for at få dynen og puderne luftet godt ud  – og hvad kan man så forvente? Det er begyndt at dryppe, himlen er grå og der er ike meget sommer over dagene. SURT. Dynen mm er nu flyttet indenfor igen, håber at der bliver lidt sol senere.

Vores egern viser sig ikke frem. Der er kun 1, der nogle gange sidder på toppen af stubben. Har de gravet sig ud? Katastrofe.

Update: Jeg har nu set to egern ude på samme tid. Gad vide…

Update 2: Tre egern ude samtidig. Jeg tror at det er Fie og de to små. Spørgsmålet er nu om Fif har gravet sig ud alene, eller om Fie evt har skadet ham alvorligt, så han ikke kan/vil komme ud af hulen.

Update 3: For tre minutter siden så jeg fire jordegern inde i buret. Pyha…

Posted in Egern, Fra det virkelige liv | Comments Off on Rengøringsdag

Hjemkundskab

har haunted mig i dag, men ikke som den plejer. Jeg tog hjem tidligt, fordi en af de andre lærere har taget over. Jeg er glad for at det har hjulpet at råbe vagt i geværet, men på den anden side er det (og ledelsen) ved at ødelægge min selvtillid totalt. Hvordan kan de få sig selv til at sparke én, der allerede ligger ned?

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Hjemkundskab

En lang dag…

…er ved at være overstået. Det var en dejlig køretur til Randers med flot vejr og Lisa Ekdahl i højttalerne. Thomas’ nye Tomtom gjorde det nemt at finde vej, jeg er super glad for at han har pakket den op – og jeg ved at han gjorde det for min skyld… Søde Thomas.

Jeg var i god tid derude, faktisk så god tid, at jeg nåede at møde hende, der skulle til samtale før mig. Alligevel var det rigtig dejligt at være i så god tid, jeg havde tid til at komme lidt ovenpå efter køreturen – mere end to stive timer på bilsædet! – og nåede også at blive lidt stresset, som man nu gør inden en samtale. Jeg skulle bare have taget mit strikketøj med, så kunne jeg have fordybet mig i endeløse rækker af retstrik. Men det gik alligevel.

Lederen på skolen sagde, at han vil ringe inden midnat, eller rettere mellem klokken 10 og midnat. Lige nu er klokken 23.33. Samtalen havde været hyggelig og god, men noget siger mig at jeg ikke får den stilling. Det er den fornemmelse, jeg kom ud fra samtalen med – en af dem, der ikke kan forklares. Og jo længere tid der går før han ringer, jo mere overbevist bliver jeg om det.

Skolen er en rigtig by-skole, med tre etager og en asfalteret skolegård, men den så meget hyggelig ud ellers. Jeg kan ikke sige, at den mindede mig om en af mine egne, undtagen måske Hvide Sande Skole, den var bare mere positiv, på en måde. Det er svært at forklare. Ikke en skole, som jeg er vant til, men nok én, som jeg kunne have det godt på. Vi må se.

Vi endte dagen hos Fuzzi. Jeg siger vi, fordi – selvom jeg kørte alene til Randers – Thomas tog ind til Fuzzi i sin bil ,men Fuzzis nye pc, der skulle installeres. Jeg kørte hjem over Viborg (hvor jeg blev snydt for et besøg i Plantorama – slemme, slemme Tomtom!) og Struer. Fuzzi gav McD-mad, og jo, det er altså altid det samme underlige fornemmelse af oppustethed, man får af det og – som Fuz sagde – 1,2,3, så er det væk. Nu har jeg fået fyldt mit skrammel-mad behov i den næste måned eller tre.

Klokken er 23.43. Jeg tror ikke at han ringer i aften. Godnat.

Posted in Fra det virkelige liv | 4 Comments

Samtale i morgen

Jeg skal til samtale i morgen i Randers. Glæder mig 🙂

Hvis I skal ringe til mig, så er det fra 17.30 tidligst, så der ikke kommer nogle overraskelser eller noget, hvis jeg nu skulle glemme at slukke for lyden på mobilen…

Posted in Fra det virkelige liv | 1 Comment

Ingen blomster, ingen kød…

Han elsker mig slet ikke, gør han ikke, nej…

Men jeg fik da tiltusket mig den dejligste kaninpels-vest fra ham, og det helt uden at spørge 🙂 Han fik bare et kys og et “Tak for min nye pels, skat!” 😛

Så kan han lære at efterlade sin pung i min taske, så jeg kan bære rundt på den…

Posted in Fra det virkelige liv | 2 Comments

Når man griller en grill

Hvis man har en Weber-Q grill med sideplader der kan foldes ind. Er det en meget god ide at slå dem ud FØR man starter grillen. hi hi…

Posted in Fra det virkelige liv | 4 Comments

En, to, tre, fire……

Kan du gætte, hvad jeg skriver om?

JA! Det er det nemlig!!!

For fem minutter siden så Thomas at der nu var fire jordegern i vores bur – det begynder at føles crowded, gør det 🙂

Det passer også meget fint – der er altså fire jordegern i buret, men det er umuligt at tage et billede af dem alle fire på én gang. De har ild i halerne, har de… Render op og ned af stolper, hopper op på husene, ned ad nettet og op i træet. Fantastisk forestilling 🙂

De små (som Thomas mener at kunne kende fra de to gamle) holder sig stadig meget til moderen og de to gamle er på udkig efter farlige ting, så hvis Tjalfe kommer ud, fortrækker de små lynhurtigt ned i hulen. Det gør de også hvis de ser os, desværre… Det vil kræve en del tålmodighed fra vores side at få dem vænnet til os… Specielt fordi Fie ikke er specielt tam.

Huha, hvor det går… For en uge siden var der to, for tre dage siden tre og nu fire jordegern… Jeg er ikke sikker på om der evt var fem, for jeg så én forsvinde ned i hullet, men så vendte jeg mig om og først derefter så jeg at der var fire. Det tager jo ikke mange sekunder for et jordegern at smutte ud af hullet og op i en træstub…

Spændende, spændende…

Vi skal vist ud til Arnfred the Animal Man  og købe fem kilo foder, skal vi…

Posted in Egern | Comments Off on En, to, tre, fire……

Jeg er IKKE en Prize Trophy!

Det er da godt at vide 🙂

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Jeg er IKKE en Prize Trophy!

Beviser.

To er blevet til tre!

Kan du se? 🙂

Jeg har været inde i buret i aftes. Fif var ude og vi tror at den anden var Fie, for den var meget større end Fif. Han er altså blevet så bette, er han…

Vi har ikke set noget som helst af det tredje jordegern, selvom jeg var derude med valnødder og mad. Maden gik Fie og samlede op – jeg har fundet ud af at hun ragede græskarkerner til sig – kræsne element!
Fif kravlede op på mig og brugte mig som sit personlige springbræt, hvilket også inkluderede spring fra og på mit hoved. Da han fandt ud af hvor valnøddestykker kom fra (jeg havde lille glas med 3 valnødder i, skåret i små bidder), kravlede han bare ind i glasset og ragede til sig. Fyldte kindposerne, smuttede ud for at begrave dem, kom tilbage efter mere. Hele tiden ved at hoppe op eller kravle op på mig. Det kræver lidt ro i sig, hvis man ikke skal forskrækkes af det hele tiden.

Ville bare gerne have set ungen også… Måske lykkes det på søndag, hvis solen skinner…

Posted in Egern | Comments Off on Beviser.