Hygge i vente

Det er vildt at tænke på, at jeg kun har 1½ uge tilbage i Thisted…

Derefter venter det store opgave at skaffe et sted at bo og flytte, flytte, flytte…. Åh Gud.

Jeg ved selvfølgeligt at jeg skal flytte endnu en gang eller flere, hvis man skal forestille sig at vi skal købe et hus engang, men det er altså bare så dræbende, den tanke…

Denne gang har jeg en stor lyst til at begynde at pakke allerede i begyndelsen af ferien for at have god tid til at sortere og smide ud. Ja, du læser rigtigt! Jeg vil af med masser af de ting, som vi ikke har brugt i løbet af disse to år og som vi derfor kan være rimeligt sikre på at vi ikke kommer til at savne. Nu når Thomas har lukket for sit firma, kan vi måske også komme af med en del af alle de gamle computerdele og kabler, som han havde liggende “just in case”. Ikke fordi dem var der ikke behov for, lige præcis derfor beholdt vi dem. Jeg havde selv sagt til ham, at det er en skidt ide at smide dem ud. Tre dage efter man han smidt noget ud, finder man ud af at man skal bruge det. Sådan er det bare.

På den anden side kan man jo ikke gemme alt. Alle de gamle plastikkasser og æsker ryger, en stor del af bøgerne ryger også, mine stoffer og garner skal sættes  sammen, så jeg ved hvor meget jeg har og hvorhenne. Der er en del køkkenting, der også kan finde ud til genbrug, måske lidt tøj, der skal bare ud (for her i huset er de ting, der ryger ud i sådan en stand, at andre kan ikke få glæde af dem :). Jeg glæder mig til at få sorteret og ryddet op i tingene.

Jeg kan se, at jeg er løbet helt væk fra min overskrift, for jeg vil altså ikke betragte et kommende flytningshelvede som hygge i vente. Nej, i dag skal jeg ud til Lisbeth fra min skole sammen med alle de andre lærere og pædagoger fra årgangen for at sidde, spise, hygge og grine sammen. Det glæder jeg mig til. Thomas har været så sød at lave en jordbærtærte til mig, som jeg kunne tage med. Mums.

Nu skal jeg snart til at køre – I må hygge jer. Og husk at reservere lidt tid til os og vores flytning 🙂

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.

4 Responses to Hygge i vente

  1. Anne says:

    Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget. For hvor er det altså dejligt når man har ryddet ud i de gamle gemmer!

    Vi fik lokal avisen i dag og der er altså ikke rigtig noget til jeres behov desværre – faktisk utroligt hvor få annoncer der findes med lejl med 100 (+) m2! Og kom da lige til at tænke på – hvor meget vil i give i husleje?

    Den eneste der lyder af noget er den her:

    Det lille hus i skoven
    Hus i skoven på¨rye Nørskov Gods nær Gl. Rue, skole, børenehave, idrætshal og indkøb udlejes fra 15/6 2009.
    Boligen er på 105 m2 og indeholder køkken/stue, 2 soveværelser og badeværelse samt stue på 1 sal.
    Husleje pr måned 6.500 + forbrug
    Depositum 3 måneders husleje.
    Skriftlig henvendelse til
    Rye Nørskov gods
    Tinghus vej 4
    8680 Ry
    Tlf 86891622
    email: kd@rye-noerskov.dk

    du kan også finde den HER: http://www.rye-noerskov.dk/

    I sidste ugens avis fra den 10 juni var der denne annonce:

    Fritliggende hus på landet
    – med skøn udsigt til Gudenådalen udlejes fra 01.07.09
    Tlf: 22 26 70 19

    Ja det var jo ikke megen info – det kan jo være lidt af hvert og hvor som helst 🙂 Men vi holder øjne og ører åbne ….

  2. Tess says:

    Øv, hvor er det bare ærgeligt!!! Nu har jeg fået en stor lyst til at leje det lille hus i skoven, det er bare så meget os at bo sådant et sted, men det ville bare være alt for langt til arbejdet!!! ØV øv øv!!!

  3. Anne says:

    Hov … jeg havde da helt glemt at “krakke” den lige mht rute plan.. ups… Blev da vist lidt forblændet, for huset så jo ret sødt og meget “Thomas, Tess, Tjalfe – agtigt” ud 🙂

  4. Tess says:

    Ja, det gør det nemlig 🙂
    Men jeg har tjekket på googlemaps og de siger at der ville være 55 minutter til mit arbejde, og selvom vejen fører lige ved siden af Thomas’ arbejde, har jeg ikke lyst til at have 77 km på arbejde… selvom vi kunne måske nøjes med 1 bil.

Comments are closed.