Har jeg sagt, at vi har en sumpeweekend? Har jeg sagt at jeg ikke har lyst til det store gymnastik? Det skulle jeg aldrig have gjort. Kort tid efter at jeg havde skrevet disse ord, så jeg tre (eller rettere to en halv) heste gående lige så pænt på vejen ved vores indergård. Sh…..se, når de går alle tre ud sammen, kan de finde på at vandre rigtig langt væk! Jeg fik super travlt, fik kaldt på Thomas, tøjet på og så ellers var jeg ude efter dem. De ville dog ikke lystre, men løb væk med større hast end jeg brød mig om. Jeg sendte Thomas for at ringe til Jens, udlejernes søn, og selv rendte jeg til naboen, med det håb at hun vidste lidt mere om hvordan man fanger løbske heste. Det gjorde hun. Med hendes hjælp og en del held lykkedes det for os at få dem fanget alle tre og lukket inde i stalden. Sådan som jeg ser det, får de ikke lov til at komme ud på marken i morgen og hvad udlejeren gør på tirsdag (de kommer nemlig hjem mandag aften) rager mig ikke en pind. Jeg har fået heste nok i et pænt langt stykke tid. Pyyha….
Det var heldigt at de ikke løb langt væk og det var meget heldigt at hun nåede ud i sin gårdsplads med spande med mad lige før hestene gik forbi, så de drejede af hen til hende. Men jeg har fået både hjertebanken og en hel del motion i dag 🙂
Da vi kom ind og ringede til Jens igen for at sige at vi havde fanget dem, fik vi at vide at hans kone (som han havde sendt afsted i stedet, da han selv er syg) sad fast i en snedrive og at han derfor også var på vej herover. Vi tvivler dog på at de kommer over, vi tror at de tager hjem igen når nu hestene er fanget. Det er nok også godt nok.
Det er ikke sådan at passe bondegård hva’? 🙂
Jeg er lige kommet hjem fra infomøde med Hundepsykologen. Jeg må nok indrømme at jeg har mødt min guru – fantastisk kvinde. Jeg har verdens bedste mavefornemmelse og er ikke et sekund i tvivl om at jeg har valgt rigtigt – det var så sindsygt spændende. Og vildt at møde andre som siger som det mest naturlige i verden at de ikke vil have børn men hunde i stedet! Jubbbiiiii – der findes andre freaks derude!!! Vi var flere som var til info og det var ikke lige der jeg skulle spørge om tjalfes gø-problematik. Men hun giver også telefonrådgivning – det kunne måske være noget,.
Sikke da en julefrokost i har holdt…. Godt det varen fredag 🙂
Ja, jeg havde også set at man kan ringe til hende. Det vil vi forsøge en dag. Indtil videre holder vi ham væk fra de situationer, hvor han kunne reagere uhensigtsmæssigt.
Det er bare så godt for dig at du har fundet noget du rigtig, rigtig gerne vil! Jeg glæder mig til at høre mere om det hele på et tidspunkt. 🙂