Og så alligevel – jeg er ikke sikker på at jeg er tilbage for fuld drøn, eller om jeg er tilbage i det hele taget… I aften følte jeg bare at jeg havde lyst til at skrive og fandt også midlerne til det (fars bærbar, som jeg har fået lov til at låne til jeg selv får en ny pc, min er nemlig død – den strejkede lige før jul).
Det er lang tid siden jeg sådan virkeligt havde lyst til at skrive. Til at dele ud af mit liv. Når der nu ikke var noget godt at dele ud af – hvorfor gøre det så? Mellem depressionen og depressionen var der ikke meget sjov og så kan jeg ikke se hvorfor jeg skal dele ud af sorgerne. Folk har nok i deres egne og jeg får det i hvert fald ikke bedre, når jeg engang om nogle år vender tilbage til de her indlæg (det er jo trods alt min dagbog). Chancen er at jeg ville bare blive ked af det. Så ingen indlæg om det.
Der er sket meget på det sidste – vi skal giftes den 17. maj, jeg har på nuværende tidspunkt både min kjole, slør og sko på plads, vi har købt hus, til hvilket vi nu er i gang med at vælge køkken, farver og gulve (på en måde glæder jeg mig og på en måde er der bare så mange valg der skal tages) og jeg kæmper stadig med depressionen mens Thomas arbejder for hårdt og for meget. Pyha. Alligevel føles det lidt som om der er et lys for enden af det hele 🙂 Vi skal nok komme igennem.
Så nu er det bare at vente og se om jeg igen er på banen med skriverier eller om det bare er i dag, jeg har lyst til det 🙂
Tak til dig, der kigger ind 🙂
Mialam ochote dzis cos napisac. Dawno juz nie pisalam, nie bylo co pisac, skoro nie mialam nic dobrego do powiedzenia. To juz lepiej nic nie mówic. Depresja to jednak jest straszna choroba.
W miedzyczasie stalo sie duzo. Suknia, welon i buty sa juz na miejscu. Kupilismy dom, do którego teraz wybieramy kuchnie, podlogi i kolory na sciany. Ja ciagle walcze z depresja a Thomas pracuje zbyt ciezko i zbyt duzo. I jeszcze ma mnie na glowie 🙂 Ale jakos idzie to wszystko do przodu.
Dziekuje, ze tu zagladasz 🙂
I'm tesshedall on Ravelry.