Endelig

I dag har Lars taget sig sammen og samlet de andre (mureren, vvs’eren, maleren) for at få kigget lidt på vores hytte. Dejligt. Vi var efterhånden rimeligt meget utålmodige, det er svært at begynde at bestemme noget, når man ikke kender prisen på tingene.

Vi skal regne med at fliserne og resten af gulvene skal ned (eller rettere op), fordi mureren kan ikke lægge nye fliser på de gamle. Og så ville han ikke helt være med til at gipse vores væg til – det er bedre og mere holdbart at mure den op, hvilket ikke burde være meget dyrere. Og maleren sagde bare “O Gud” da han fandt ud af hvordan vores tapeter sidder – det eneste rigtige er at tage dem ned, men han er bare glad for at det ikke er ham, der skal gøre det. Hvis bare jeg kunne sige det samme – men vi har heldigvis fundet ud af sammen med Henrik i går en måde hvorpå det måske kan gå uden alt for mange tårer – det kommer bare til at tage en fandens masse tid. Som i besværligt, men ikke nødvendigvis umuligt.

Jeg kunne meget bedre “se” huset før det blev smadret, lige nu er det en uoverskuelig kaos og rod alle vegne. På den ene side ved jeg at meget af det er nemt at lave og tager ikke lang tid, men på den anden side er det meget svært at forestille sig nu, at man kommer til at bo der og det kan blive hyggeligt. Og så er det svært at vente, for vi er allerede begyndt at glæde os til at have mere plads og sådan – en god sofa ved fjernsynet, et lækkert køkken, et spisebord, der er god at sidde ved og sådan 🙂

Nareszcie jest troszke ruchu kolo domu. Nasz stolarz byl tam dzisiaj razem z murarzem i reszta i zobaczyli co i jak trzeba zrobic. Mamy nadzieje ze w piatek bedzie juz mógl nam podac cene.

Ja juz tak bym chciala zeby to juz bylo zrobione, bo teraz to ten dom przypomina najbardziej pobojowisko i ciezko mi jest sobie wyobrazic jak to bedzie kiedy skoncza…

Dzieki za komentarze – zawsze jest fajnie jak piszecie.