Ih, hvor var det bare lækkert at se, at mine venner husker mig 🙂
Jeg er jo ikke verdens bedste til at skrive hver dag, og alligevel kan jeg se at jeg har fået dejlige kommentarer på det, jeg fik skrevet i går eftermiddags 🙂 det er godt at være til…
I dag står den på oprydning, rengøring og ikke mindst madlavning. Jeg har inviteret folk til lidt god mad og lige så god hygge, så der skal se ordentligt ud herhjemme og dufte af skøn mad når de kommer. Der kommer Sidse, Søren og Michael fra Struer og forhåbentligt Søren fra Grenå. Alicja vil også være der, hun tilbringer weekenden hos os, hun har problemer med bio-mekanik, det stakkels pus – det er godt at jeg har sådan en klog kæreste. Nogle gange tænker jeg at jeg har valgt ham ikke så meget for mig selv som for min familie – for han passer så fortrinligt ind i alle deres forestillinger om en mand til mig 😀 Han er klog og sød (det er til min mor), tager mine søskende alvorligt (det er til dem, selvfølgeligt) og så er han oven i købet jæger! (ja, det er så til far). Hold da helt op, hvor er det godt, at vi fandt hinanden…
Har været ude at gå med vuffen her fra morgenen af. Han mente at vi skulle gå den længere tur omkring, og på et tidspunkt tog djævelen bare over og jeg begyndte at gå ud i skoven. Ikke på nogen vej, men i “vildnisset”, bland tørre blade, knækkende grene, høje træstammer og fyldige buske. Solen skinnede på vej op på himlen, fuglene pippede lidt og hundens hale vajede stolt – han fik lov til at være den første til at betræde nye territorier! Det var en smuk tur, en halv times nydelse og en glad start på en dag. Problemet er bare at jeg – store pjok – ikke har taget et kamera med. Hvem skulle have troet at en helt almindelig morgentur ville udvikle sig sådan… Vores kamera er altså et stort skrog. Det tager fantastiske billeder, men det er tungt at bære på. Enten må jeg blive bedre til at huske det alligevel alle steder, jeg tager hen, eller må jeg købe et andet kamera, som vil være nemmere at bære rundt på og huske. Det må jeg lige tænke over.
Kiggede lige ind på siden – hvor der dette her indslag dog kedeligt ud ved siden af de to andre – der mangler lidt farver og ting i den – derfor gik jeg ud med kameraet og vupti blev det til to billeder – en af efterårsskønhed og et andet af Elvira – naboens søde hund. Hun skulle lige vise at hun kan sidde pænt 🙂