Mandag morgen. Solen skinner udenfor vinduerne, luften er frisk og jeg skal med Alicja og Thomas ind til Århus – dels for at bytte gaver (sko, der en smule for små og en taske som muligvis skal byttes til en anden) og dels for at finde på nye spændende ting til mig selv. Manden vil ud og købe bukser. Det er da også helt orden. Fjeldræven, det er klart. Kameraet mangler strøm, så det må vi hellere skaffe inden vi begynder at shoppe for alvor. Hvem ved, måske falder man over noget, som ikke skal med hjem liiige nu, men som gave til jul? Hvem ved?
Det bliver en god dag.
PS. Der er ingen der skal fortælle det til Thomas, men jeg regner stærkt med at besøge Fandango. Skal have skaffet mig en rundpind i str 2,5. Ja nemlig ja.