Nyt garn

I går var jeg i Randers. Der blev brugt lidt penge på at hygge om mig selv og der blev brugt en del gavekort. Nu er jeg den lykkelige ejer af nye eyelinere, mascara og skintonic, alle produkter, som jeg følte ikke at jeg havde så mange penge til på budgettet, men manglede. Det var dejligt at få købt lidt til mig selv 🙂 Når jeg nu tænker over det, så skal jeg have en eyeliner til, en turkis, tror jeg. Det må vente til en anden dag.

Det var dog ikke det, denne post skal handle om – den skal handle om mit nye garn. Jeg har fået et gavekort til Uldma, garnbutikken i Randers, fra mine nye kolleger. Indehaveren kan altså godt kende mig… Jeg havde en idé om at strikke lange strømper til mig selv (siger hende, der altid går barfodet) i Zauberball Fuchsia-farve og grøn. Striber. Ikke hvilken som helst grøn, det skal være en flot, klar, stærk grøn, noget i stil med græs om sommeren eller bøgeblade om foråret. Zauberball havde hun, det vidste jeg godt. Desværre kunne jeg ikke finde den grønne hos hende, åbenbart er der mode for pastelfarver lige for tiden. I hvert fald havde hun det ikke, så jeg købte i stedet for 2 nøgler Zauberball i Fuchsia farverne, til et trekantet tørklæde.

DSCF4462

Det er altså bare en flot sammensætning af farver, synes jeg. Lige nu er den ene nøgle ved at blive forvandlet til en lille strikkeprøve, så jeg kan se hvilken pind jeg skal bruge, for jeg skal strikke ret hele tiden, så det må jeg få til at se pænt ud. Jeg tør ikke give mig i kast med noget som helst mønsteragtigt endnu. Tørklædet skal nok blive flot bare i kraft af farverne. På den anden side – jeg er ikke startet på at strikke det endnu, måske bliver det alligevel til noget lidt mere kompliceret end bare ret hele tiden 🙂

Garn, pinde, en god stol og en lille orkidé ved siden af – hvad mere kan man ønske sig?DSCF4461

This entry was posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde. Bookmark the permalink.

2 Responses to Nyt garn

  1. Anbritt Post says:

    det er bare nogle lækre farve…

  2. anne says:

    Jeps… som tørklæde ville den klæde min hals eminent godt! 🙂
    Godt du husker på at hygge lidt om dig selv. Håber du havde nogle gode fødselsdage. Vi tager til Henne strand i weekenden, heldigvis må vovse komme med – synes jeg trænger til at gå nogle lange ture ved havet.. det er nu god terapi – som endda er ganske gratis,
    God weekend til jer til den tid.

Comments are closed.