En lille fortsættelse af vores egern-historie, denne gang med billeder, for jeg har fået lavet lidt billeder af buret og har fundet de billeder, som Thomas har lavet med sin telefon i går. Den ene af dem er lidt sjov, da man ikke helt forventer at en jagthund opfører sig sådan over for potentielt bytte…
Her er Fif ved at grave i jorden – Thomas siger at han graver efter rødder, det ser bare lidt sjovt ud med halen i vejret.
Her kan man se ham udenfor buret. I går havde Thomas bare valgt at lade hullet blive, så de kunne begge vende tilbage når de havde lyst til det. Det mørke under hans hale er indgangen til den gang, han havde lavet.
Her har vi så resultatet af mine anstrengelser for at grave Fie ud. Ikke særligt vellykket. Lige nedenunder er der et billede af selve hullets indgang – kan I se den tykke rod øverst oppe? Den tog godt nok modet fra mig…
Smukt, ikke?
Her er Fif inden for buret, ser næsten lidt ud som en lille bitte straffefanfe i en lille bitte fængselsdragt…
Til sidst vil jeg bare indsætte et billede af Fie, som Thomas har taget i sidste uge. Det er taget gennem tremmerne, og jeg synes at det er bare fantastisk smukt – det er derfor, vi stadig har de små djævle… 🙂
Ih hvor hyggeligt med billeder. UTROLIGT det første billede med Tjalfe, det forstår jeg ikke helt hvordan det kan lade sig gøre, det ser nemlig ikke ud til, at han er i snor?
Der er han heller ikke 🙂
Det bedste er, at da Tjalfe blev kaldt ind til Thomas og rejste sig, blev han angrebet af Fif som hoppede op og bed ham i anklerne 😛 Fif fortsatte med at angribe selvom Tjalfe gjorde alt for at få sig selv fjernet.
Da Thomas prøvede at få Fif væk, fik han et sæt tænder i storetåen, så der kom blod ud. Voldelige fyr.
Jeg synes i skulle få “animal planet” til at filme et par dage på Thy 🙂