I dag havde vi Sidse og Søren på besøg. De ringede og inviterede sig selv, det er nemlig en vildt hyggelig måde at få gæster på 🙂
Sidse og jeg lavede aftensmaden (bruchetta til forret, skinkeschnitzler med ris, cafe de paris sauce og frisk salat til hovedret) og tog derefter ud med hunden. Vi gik næsten samme tur som jeg gik i går, men tog en smutter til højen, og tog så omkring marken tilbage. I dag havde vi ikke set et rådyr, men til gengæld så vi spor efter en rævs måltid, nemlig en masse fasanfjer, samt en hare. Den kom lige så hyggeligt på den ene side af marken med højen, og jeg bad bare til at hunden ikke vendte hovedet i den retning og spottede den. Heldigvis var Tjalfe på vej i netop den modsatte retning. Pyha…
Drengene havde imens ryddet op efter aftensmaden, så der var dejligt med plads til at kunne lave desserten – Margarita-is. Der er en rest tilbage i fryseren, som ikke kunne være i maskinen, og det betyder at jeg har is til i morgen, hvor Thomas skal ind til Søren og se Formel1. Jeg håber at få lavet lidt orden på mit værelse i løbet af den tid. Det trænger virkeligt til det.