Hedall.dk

… men sikkert er tingene ved at komme på plads. Thomas har gjort et kæmpe arbejde ved at kigge igennem, sortere og lægge på plads med vores film og musik. Der kommer ting ud, der skulle have været smidt ud forlængst men samtidig kigger vi på andre ting og overvejer – har vi virkelig brug for den her?

Ikke alt er på plads endnu. Der mangler nogle få møbler (sengekommoder + den tredje), som skal fjerne de sidste flyttekasser i soveværelset. Og så (ja, jeg ved at man ikke bør starte en sætning med og så) reolerne i biblioteket. Det er det rum, der har brug for mest arbejde (nr 2 i rækken er nok mit eget), for det ser ikke ud som jeg vil have det og det kommer til at tage mange skruer og en hel del hylder før det gør. Thomas er ved at komme ovenpå på sit værelse og soveværelset er ved at være der, når man undtager kommoderne. Det synes faktisk ikke så slemt derinde, for de sidste kasser gemmer sig lidt på min side af sengen, hvor den fungerer som tøjlægningssted og sengebord. Og så har jeg fået købt en ny seng til Tjalfe, denne gang i den rigtige størrelse – ikke flere hvide kugler på gulvet!

Det rum, der synes finest er faktisk badeværelset. Jeg bliver glad af at komme derind hver eneste gang. Der mangler godt nok en lille reol, der kan gemme sig bagved møblementet og skufferne er en del rodet til, men på overfladen ser det flot og indbydende ud – og det andet bliver ordnet når “den tredje kommode” kommer. Det er nemlig min alt for store smykkesamling, der fylder og roder og den skal slet ikke være på badeværelset.

Lige nu arbejder vi i stuen. Det vil sige at vi arbejder på køkkenbordet og det ser derfor slet ikke så flot ud som det kunne, med stakke af cd’er, dvd’er og diverse, der skal findes fast plads til. Alligevel er der pænt – der er flot på og omkring spisebordet, der er flot på og omkring sofabordet, og det eneste der skæmmer hjørnebordet er de fem (!) fjernbetjeninger, der ligger der. Og selvfølgelig vores tv-bord, for det har vi ikke fundet en god løsning på endnu. Thomas’ stads fylder simpelthen for meget 😉 Vi må se. Indtil videre må det fungere som det kan.

Det fede ved det hele er at de steder, vi forandrer, de ting vi køber, skal ikke fungere som “vi køber noget billigt så vi ikke ender med at give for meget for noget, vi ikke skal/kan bruge om et-to år”. Det skal være ting, som vi er glade for (derfor må det stadigvæk gerne være billigt, hvorfor ikke) og som vi gerne vil beholde i lang tid fremover. Det betyder ikke så meget for mig, at soveværelset mangler de sengeborde – jeg ved hvordan de skal se ud, jeg ved hvor jeg kan købe dem og så er det bare at vente til vi kan komme derud og få det ordnet. På samme måde med biblioteket – jeg har et meget klart billede af hvordan det skal komme til at se ud og jeg har også fundet måden at gøre det på. Nu venter vi bare på at have tid og penge til at få gjort noget ved det. Det skal vi nok få gjort, alt i god tid. Nu har vi jo tiden til at få planlagt og besluttet, til at vælge til og fra – vi skal ikke herfra igen foreløbig. Vi kan skabe lige præcis det hjem, vi gerne vil have. Og delvis har vi jo allerede gjort det. Det er de små detaljer, der er vigtige nu.

Den største bekymring, jeg har, er garagen og værkstedet. De to steder skal ikke være skrammel- og opbevaringsplads. Det skal være sådan, at Thomas kan gå ind på værkstedet og arbejde, at bilen kan stå i garagen. Dertil er der lang vej endnu. Vi skal have fordelt, sorteret og smidt ud. Vi skal have styr på det og plads til det, der er nødvendigt at beholde, men som ikke nødvendigvis skal leve sit liv inde i huset. Og det andet skal vi spørge os selv om – er der virkeligt behov for at gemme det her? Når jeg nu skal bruge det igen – kan jeg være sikker på at jeg ved hvor jeg skal lede eller ender jeg alligevel med at købe nyt, fordi tingene gemmer sig for mig (ekhem, khem, khem) og så er det bare det mere rod at holde styr på? Jeg skal være 100% sikker på at jeg kan finde tingene. For hvis jeg alligevel ikke får brugt det, jeg har, men køber nyt – hvorfor gemme det, jeg har? Hvorfor ikke smide de rester ud, som ender med at skabe rod i sidste ende? Det er spild af ressourcer og alt det der – men hvis det ender med at rode mit liv til, har jeg ikke plads til det og det er ikke velkomment indenfor!

Noget siger mig, at både garagen og værkstedet får lov til at vente lidt, indtil vejret bliver bedre. Ingen har lyst til at arbejde udenfor i fem graders frost (specielt når vi stadig har ting, vi skal have kigget igennem i huset).

Taka dluga tyrada o tym, jak sie zmienia nasz dom – powolutku i spokojnie, ale pewnie. Jeszcze brakuje paru rzeczy, ale juz wiemy jakie maja byc, i sie nam nie spieszy. Ma byc dokladnie tak, jak sobie wymarzylismy i nic nie szkodzi, ze to zajmie troche czasu. 

Lazienka jest bardzo fajna (balaganu w szufladach nie widac), a jak dokupimy reszte do sypialni (trzy komody nam brakuje), to tam tez sie zrobi porzadek, bo moja bizuteria ma byc w szufladach w sypialni – nie ma dla niej miejsca w lazience i balagani mi w szufladach. 

Thomas porzadkuje swój pokój i mu bardzo to fajnie idzie, mi nie at tak bardzo z moim, czesciowo dlatego ze sa u mnie rzeczy, którymi nie chce “zasmiecac” duzego pokoju ale które nie maja byc u mnie. Duzy pokój jest tez w porzadku, troche balaganu jest przy stoliku telewizyjnym (za duzo elektroniki), ale nie znalezlismy jeszcze innego, lepszego stolika. Na razie jak jest, tak jest. 

Kuchnia jest w porzadku tylko czesciowo, bo ciagle sie przy niej pracuje, sortuje rzeczy, odklada, uklada, wyrzuca. Stól kuchenny nie jest pusty. No ale nie mozna miec wszystkiego. 

Biblioteka jest zabalaganiona, ale to sie tez poprawi, na razie nie mamy czasu ani pieniedzy na zainwestowanie w pólki. Niedlugo. Najgorzej jest z garazem i warsztatem, bo sa dosc zapelnione, a nikomu sie nie chce pracowac na zewnatrz jak jest piec stopni mrozu. One beda musialy poczekac na lepsza pogode. 

W calosci mozna powiedziec, ze jest fajnie – do domu mozna wejsc i jest przyjemnie jak sie tu jest – sukces 🙂

No niby tak…

Chyba jest tylko te 5 kilo, ale tu sie nie ma z czego smiac, bo co ja mam zrobic z taka iloscia cebuli? Chyba zupe cebulowa, ale sie troche boje, bo mi ostatnim razem nie wyszla… Tutaj powinno byc zdjecie cebuli, ale nie mam. A tak poza tym nie ma nic ciekawego. Bede teraz przez nastepne trzy tygodnie jezdzic do Skjern, bo tam jest wikariat, który dostalam do pierwszego lutego, a potem zobaczymy co bedzie. Tutaj ciagle jeszcze sa kasy i kasy, wiec zdjecia sa tylko z duzego pokoju i z kuchni. I jeszcze musialam posprzatac, bo ten czarny prostakat na powyzszym obrazku to telewizor który kupilismy na udsalgu w elgigancie za male pieniadze i wlasnie dzisiaj powiesilismy na scianie. A ze nie lubie zdjec z blitzem, widac jak sie przytulnie mamy ze swiecami – ja lubie tak jak sie zywy ogien pali w paru miejscach. I na podlodze ocztwiscie rzadzi pies – sa jego loza, jego szmaty, jego zabawki – ale co zrobic, jak sie ma takiego 🙂 Kilka mebli w duzym pokoju jest nowych, nowy stól (krzesla sa jeszcze stare, ale wczoraj kupilismy nowe, beda w przyszlym tygodniu) i nowa lawa, ale wiekszosc jest starych. Lampy (oprócz tej nad stolem), stolik w kacie, stolik do telewizora (chociaz tam bedzie trzeba moze kupic cos nowego, nie jestesmy jeszcze pewni, bo burdel na tym stoliku jest straszny), sofy i fotel (te sa po babci Thomasa i jego rodzice nam strasznie ich zazdroszcza) zostaly wymyte, wywoskowane i przezyja pewnie jeszcze nastepne trzydziesci lat. Za to kuchnia jest nowa 🙂 Jeszcze nam troszke brakuje. Trzeba bedzie kupic komódki przy lózku i regaly do biblioteki, no i byc moze ten stolik tewizyjny, ale to juz ostatki. Te krzesla akurat przyszly jakby sie umawialy, bo sa fajne, debowe

O cho-ten-tego… Juz myslalam, ze bedzie kryzys. Pisze i pisze i mi sie komputer wylaczyl, bo cos tam musial zrobic. Myslalam, ze krewa i bede musiala wszystko jeszcze raz napisac, ale na cale szczescie wszystko prawie bylo.

No to dalej o tych krzeslach. Fajne, debowe i pasuja nam, i najlepsze zwe wszystkiego – sa tanie. 300 koron za takie krzeslo jest tanio, najmniej polowa ceny, a moze i wiecej. Tak chodzilismy i nie moglismy nic znalezc co by nam pasowalo. Znalezlismy wprawdzie krzesla, bardzo fajne, ladne, wygodne jak szatan, ale zaplacic 1600 koron za jedno krzeslo to ja sie nie pisze na takie rachunki, bo ja tych krzesel musze miec osiem. To troszke przyduzo.

Dobrze, ze mam Thomasa, bo on jednak duzo potrafi wyhandlowac 🙂

Ja nic nie kupuje duzego bez niego. On nawet w bilce potrafi sie targowac, chociaz ludzie sie troszke dziwnie patrza, jak on sie pyta o szefa i zaczyna sie targowac.

No juz chyba dosyc tego pisania. Juz widac troche jak to wyglada, a zdjec reszty domu nie poakaze, bo tam jeszcze duzo jest do poukladania i poustawiania. Przeciez nawet w kuchni jest kasa z rzeczami do genbrugu – troszke lyzek kuchennych sie zebralo, dwa noze i pare pierdolniczków do kwatów, swieczek, et cetera. Na pewno sie tego zbierze wiecej. Juz i tak kas wywiezlismy troche, bo sie rzeczy moga innym przydac, a my nie mamy miejsca. Troche ciuchów, poszewki, które ja sobie obiecalam ze na lózko juz nie wsadze (z Ikei sa, bo kiedys takie duze mozna bylo tylko w Ikei kupic, i smierdza mi jak sa uprane, ladnie poukladane i w szafie, nie wiem czemu ale nie podoba mi sie to i juz), troche starych doniczek ozdobnych no i tak w ogóle. Ja uwazam ze ja tego nie chce ale nie ma sensu wyrzucac na smietnik, po jaka cholere zasmiecac planete bardziej niz trzeba, moze sie to komus przyda, a pieniadze pójda na dobry cel.

No nagadalam sie dzisiaj. Bede musiala sie troche wziac za kark i zaczac tu znowu pisac, bo jakos nie mialam serca. Latwiej bylo zrobic zdjecie telefonem i napisac tylko pare slów ( a ja ciagle jestem leniwa).

Ale trzeba przyznac, ze fajnie jest miec miejsce, gdzie mozna powiedziec – tu jest porzadek, a do balaganu zamkniemy drzwi 🙂 Tego nam brakowalo.