Hmmmmm……

image

Nogen her vil vist helst i seng, tror jeg.
Ktos uwaza, ze czas isc spac.

Posted in Fra det virkelige liv, Tjalfe | Comments Off on Hmmmmm……

Masker.

image

Nu mangler der bare 4320 masker, halvdelen af dem vrang.
Hvor jeg dog glæder mig til den er færdig…
Nie moge sie doczekac konca…

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Masker.

kage er godt

20130311-150718.jpg

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on kage er godt

Duften bringer minder frem.

Det er nu synd, at kunsten at skrive med en fyldepen er forsvundet fra det daglige. Eleverne i skolerne lærer nok at skrive med en samlet skrift, men ingen i dag lærer at skrive med en fyldepen. Jeg kan huske, at min veninde Weronika var den eneste i klassen, der fik lov til at bruge en kuglepen fordi hun var venstrehåndet.

Sidste år havde jeg bedt min tante Jasia om at købe noget blæk for mig. Hun fik købt det og  sendt det med Marcin over, og jeg har haft fornøjelsen af at lege med blæk lige siden.

Der er nu noget skønt ved at forme bogstaverne ved at bruge en fyldepen, det går på en måde langsommere og mere tænksomt – og duften af lige præcis denne blæk bringer minder frem – den brugte jeg rigtig meget, da jeg gik i skole.

Det dufter af Polen.

Ten atrament pachnie szkola i Polska.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Duften bringer minder frem.

Bagedagen.

Først blev der bagt knækbrød efter Myrnas opskrift. De er rigtig lækre og forsvinder med lynets hast.

Så kom der små mazarintærter på bordet. Vi havde en stor portion linsedej i køleskabet (fra dengang vi bagte jordbærtærte) og det skulle i hvert fald ikke gå til spilde. Så små tærter blev det. Smager godt….. 🙂

Eftersom der er kun en begrænset mængde forme til de små tærter, havde jeg valgt at tage det sidste lille stykke af linsedejen og forvandle den til to hindbærsnitter. De blev behørigt konsumeret med te. (Note til sig selv: lad være med at putte glasur på snitter til dig selv.)

Apropos snitter – vi skal vist snart lave kokossnitter, vi har masser af kokos og kakao, der skal bruges…

Og til allersidst fik vi lavet en pizza (eller rettere tre) til aftensmaden. Med frisk mozarella, sort klosterost samt prosciuttoskinke og trøffelspegepølse lige lukt og direkte fra Italien (med et lille sving forbi Holstebro på vejen), var de superlækre. Næste gang sætter jeg dog ovnen på mere varme end 250 grader. Men når man tænker på at det er første gang i en ny ovn med ny pizzasten, så blev de rigtig fine.

Pieklam wczoraj. Duzo pieklam…

Posted in Spiseligt | Comments Off on Bagedagen.

Ja, den var!

Som jeg sagde – jeg havde puttet kameraet et sted, hvor jeg hurtigt kunne få fat på den, hvis jeg havde brug for den…

Den var i det lille bitte plads mellem sæderne i poloen… Thomas har fundet den 🙂

Znalzlam kamere (Thomas znalazl). Byla w samochodzie. Nareszcie.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Ja, den var!

Det var så det…

Og det var så den halsedisse…

Jeg aner ikke hvordan, men den endte i en helt almindelig vask på 40 grader samt en tørretumbling på mange flere (grader, altså).

Lige nu egner den sig ikke til at blive puttet blødt om halsen. Man kan til gengæld bruge den til at sætte om halsen på den meget stive og beskyttende måde, hvis man overhovedet kan få den over hovedet, hvilket kræver ingen frisure, for den vil alligevel blive ødelagt.

Pokkers også!

Det føles rigtig øv, når et elsket stykke egen strik (med mange timers arbejde i sig) sådan går og bliver ødelagt…

Dupa Maryni.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Det var så det…

45% morbærsilke, 55% supersoft merinould

Forleden faldt jeg over det fedeste tilbud. Det garn, jeg normalt skulle give mellem 64 og 69 kroner for pr nøgle, har jeg set sat ned til sølle 35 kroner – og så kunne jeg ikke gøre andet end slå til 🙂

Derfor blev det til lidt garnindkøb af den skønneste, dejligste garn, man kan ønske sig. Den er fantastisk blød at røre ved, skøn at strikke af og dejlig at bære. Det ved jeg, da min halsedisse består af lige præcis det garn. Jeg har strikket det i løbet af en varm sommer (hvilket siger måske noget om garnets lækkerhed, tænk på at det er uld!) og har elsket at gå med det lige siden.

Så jeg skaffede mig lidt grøn, lidt lilla, lidt brun og så også lidt (mindre) af både grå og mørkeblå.

Nu må jeg se hvad alt det garn skal blive til, om det bliver strikket til gaver til skønne kvinder eller om jeg bliver nærig og beholder det hele selv (Det er mit! MIT!). Lige meget hvad jeg vælger, er jeg sikker på at jeg vil elske at arbejde med det. Så helt skidt bliver det ikke 🙂

Znalazlam obnizke, taka na prawie pól ceny. I teraz mam duzo wspanialej wlóczki z jedwabiu zmieszanego z welna merino. Mmmmm…..

Posted in Kvinde med pinde | Comments Off on 45% morbærsilke, 55% supersoft merinould

I det små

De sidste dages sol har virkeligt sat ting i gang. Selv under vores store troldehassel skyder der grønt i vejret – og man skal jo tænke på at der faktisk ikke er noget direkte sol lige der.

Når jeg går med hunden, kan jeg se mange steder, at der er hvidt, grønt og gult piblet frem af jorden. Det er nu bare skønt at se – der findes ikke en bedre årstid end foråret.

Jeg overvejer lidt hvor vi skal have sat den lille troldehassel, der lige nu pryder vores indkørsel. Vi vil jo ikke have græs og bede der, der skal være parkering tæt på døren så det er nemt at bære ting fra bilen og ind og selvfølgeligt plads til begge biler.

Troldehaslen er for fin til at blive fjernet uden at vi forsøger at sætte den et andet sted og redde den. Den skal da have muligheden.

Den gør i hvert fald alt hvad den kan for at gøre sig selv fin og i stand 🙂

Nareszcie wiosna! Przebisniegi i erantis (te takie male zólte kwiatki) rosna w oczach. 

Nasz troldehassel (nie mam pojecia jak to sie nazywa po polsku, takie bardzo powyginane galezie ma) sie juz zabiera do roboty. Bedziemy musieli sie postarac o przeniesienie go w inne miejsce, bo chcemy tam miec miejsce na parking, a szkoda byloby takie sliczne drzewko zniszczyc.

Posted in Fra det virkelige liv, Haven og natur | Comments Off on I det små

Jamen dog, som hun kan…

Vejret er efterhånden blevet fantastisk, solen skinner, luften er frisk, der er nye forårstegn hvor man end kigger – og jeg kan stadigvæk ikke finde kameraet!

Hold da op hvor gør det mig irritabel. Jeg ved at jeg burde vide hvor den er, men kan for min død ikke huske det – og det gør også at jeg ikke får skrevet så meget her på siden, for jeg elsker at krydre indlæggene med fotos – og der er bare ingen!

Jeg gider ikke bruge min telefon efterhånden. Selvom den tager ok billeder, kan den ikke nær så mange spændende ting, som kameraet kan – og den kan jeg ikke finde! Grrrrrrr……….

Ciagle nie moge znalezc kamery i wkurza mnie to…

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Jamen dog, som hun kan…