Søndag morgen – opdatering

I dag er jeg alene. Thomas er taget afsted med en kasket og en ordentlig dunk solcreme i bilen for at vise en masse små børn hvordan man fanger insekter. Det er Skovens Dag i dag, og da Karen Barfoed ringede, sagde han selvfølgeligt ikke nej 🙂 Det betyder dog at jeg har i dag hele huset til mig selv (og en masse gøremål i huset er der også). Heldigvis ser det ud til at det ikke bliver en fuld solskinsdag – det er vist grusomt at stå i fuld sol hele dagen.

Jeg har ikke set Fif siden han kravlede ind i sin hule i går aftes. Forhåbentlig sover han ud og jeg får lov til at se ham senere på dagen. Fie har allerede været ude og soignere sig, men er vendt tilbage til børnene. Jeg venter spændt på at finde ud af hvad det er for nogen og hvor mange der er, så jeg kan skrive om dem på jordegern.dk for at finde egnede købere. De skal jo afsættes de små, vi kan ikke have dem, det har vi ikke plads til. Jeg vil meget nødig afsætte dem til Arnfred, jeg ved jo at han ikke behandler sine jordegern godt. De har simpelthen ikke plads nok i burene.

Noget siger mig at jeg finder noget egnet musik og går i gang med køkkenet og stuen. Der er også lidt vasketøj at tage sig af. Jeg har lige pludselig fået lyst til at tørre mit tøj udenfor, men det er ikke verdens nemmeste job, når ens tørresnor er næsten ikke eksisterende 🙂 Jeg må se hvad det bliver til.

Jeg er begyndt at strikke igen. Det er en dejlig afslappende og nærmest meditativ følelse at klikke pindene mod hinanden, at udføre de samme bevægelser om og om igen og at se noget flot vokse ud af det. Indtil videre har jeg ikke ondt i håndleddene, det er jo det der fik mig til at stoppe sidste gang.

Jeg er faktisk blevet færdig med en sjal for et par dage siden. Den har været under opsejling de sidste tre år, tror jeg 🙂 Der manglede ikke meget, men det er faktisk svært at tage sig sammen til at gøre noget, specielt når man har så mange projekter, der ligger og venter på færdiggørelse. Jeg fandt den frem den anden dag, strikkede en række og afslutning og af det sidste garn lavede jeg en pompom (er det virkeligt sådan, det skrives???) til at hænge på midten. Den er blevet fin.

Nu kan jeg mærke at morgenmaden venter, jeg er sulten 🙂

This entry was posted in Egern, Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde. Bookmark the permalink.