I STUPID WOMAN!

I over en uge nu har jeg ledt efter mine pinde nr 3.

Ledt herhjemme. Ledt på Vinkelvej (ja, i alle de store kasser!).

Ledt i kasser med garn, med gamle garnprojekter, med papirer, stof, perler, med alt muligt og umuligt. Jeg har fundet mange andre ting, men pindene kunne jeg ikke finde.

Jeg har endda gjort hovedrent i mine garnkasser, så jeg nu har styr på det hele deri (tror jeg nok).

Til sidst blev jeg enig med mig selv om at jeg nok havde dem banket op i et strikketøj et sted og at jeg nok ville finde dem engang ved lejlighed om en fem år eller ti.

Kort sagt – jeg havde givet op at finde dem og skrev et nyt par op som “pinde der skal købes” lige ved siden af nogle par metalpinde af samme firma.

Fjols.

Jeg har fundet mine pinde.

De var hele tiden på mit skrivebord…

De sad inde i den fine lille syboks, jeg har lavet for lang tid siden og som jeg har brugt til at opbevare mit jeg-skal-have-strik-med-til-møde-og-det-skal-ikke-kræve-tænkning-og-være-lille-samtidig strikketøj – pulsvarmere fra Irene… som jeg ikke har strikket på siden foråret og som jeg derfor ikke har skænket en tanke.

Fjols.

Nå ja – så sparer jeg de 40 kroner 🙂

Nie moglam znalezc drutów nr 3, a szukalam ich wszedzie od ponad tygodnia. Dzisiaj je znalazlam na moim wlasnym biurku. Byly schowane w tym jablkowym jak-by-to-nazwac, razem z robótka, której nie ruszalam od wiosny… Chora krowa…