De er ude igen igen

Og jeg har opgivet. Jeg orker bare ikke mere. Lige nu har lukket for udgangshullet og gravet en masse jord og fliser væk ved indgangshullet bare for at finde ud af at de har en hule, som åbenbart går langt ned i jorden og det ser ud til at den går ned og skråt uden for indhegningen.

Jeg har flyttet reolen, som de boede i i vinters ud til forgangen. Der skal Fif være, jeg orker bare ikke mere at jagte ham alle vegne. Fie har Thomas forbudt mig at tage ind, så det må vente, men jeg er også næsten sikker på at hvis hun kommer ind i buret igen og hvis hun ikke har ham med, så bliver hun ved ungerne.

Det ser ud til at der er mindst tre unger, for jeg har været inde og kigge lidt med et par pinde til at rode i køkkenrullen med. Jeg så tre hoveder, men kan ikke garantere at der ikke er flere. Jeg har faktisk tænkt over om hun måske havde flyttet dem til deres hule, men det ser ikke ud som om. Forhåbentligt.

De giver mig grå hår i hovedet, de små skiderikker…

UPDATE: Nu er de begge inde i volieren. Fif kom på et tidspunkt og ville gerne ind, men ville helst ikke i nærheden af mig i starten. Det tog et par minutter hvor han forsøgte at komme ind på alle andre måder end hos mig, men til sidst gik han ind i transportkassen og blev sluppet løs inde i volieren. Det føltes bare så forkert at adskille Fie og Fif, hun kom ud af hulen og fulgte hans anstrengelser for at komme ind – næsten som om hun bare ventede på at han kom ind, så hun kunne løbe hen til ham. Hvilket ikke passede, fandt jeg så ud af 🙂

Det er stadig gravet helt op, men nu håber jeg at han vil være tilfreds med at have en jordhule og vil ikke grave nye gange ud. Håbet er som bekendt de dummes moder og har for vane at dø som det sidste. Ellers må vi jo fange dem igen i morgen…

Det ser ud til at vores weekend kommer til at stå i jordegerntegnet. Der skal laves en kasse med jord, som de kan grave sig en hule i, der skal ryddes op på alt det her ombygning, jeg har lavet og så har jeg tænkt at der må være en måde at få vores unger til ikke at forlade buret på, men jeg ved ikke hvor man skulle skaffe så store mængder af fint tråd, at man kunne beklæde hele volieren. Til allersidst (men ikke mindst) skal der laves en platform, som ungerne kan komme ned på uden at falde halvanden meter ned. Så højt sidder deres hus nemlig oppe i luften.

Arbejde arbejde…