Ret, ret og ret… Det er ikke højere matematik, men alligevel skaffede det mig tre fine vaskeklude 🙂
De blev strikket af garn, som jeg havde købt i Garngalleriet i Løkken sidste gang jeg var der. To nøgler Essentials Cotton fra Rico Design, til nogenlunde billige penge, men desværre med en flaw, som jeg først havde opdaget senere (fordi jeg ikke havde tænkt mig om) – der står at de kan kun vaskes ved 30 grader, og hvis jeg vil bruge dem i køkkenet, som det var planen, skal de tåle vask ved 60… Ups. Bliver nok nødt til at finde en anden anvendelse for dem 🙂 De er meget gode til at tørre støv af.
