Det første egern var dødt. Suk. Det forventede vi dog.
Det andet levende (!!!). Juhu, jubii, wahuu og alle de andre glade råb! Det forventede vi nemlig ikke. Nu sidder hun og gemmer sig inde i det lille bur ved siden af Fifs store bur. Hun må have lidt fred og gerne lidt sul på kroppen inden vi slipper det ud i volieren igen, vel at mærke hvis hun ikke dør af chokket, for hun blev jo vækket ved at der var en skovl (godt nok en lille én af slagsen), der gravede rundt omkring hende. Det kan egern ikke lide, at blive vækket på den måde. Hun skal gerne også vænne sig til Fifs lugt og vice versa inden de får lov til at vandre sammen.
Det tredje…… det tredje venter vi stadig på at finde. Den skræmmende tanke er at vi har gennemsøgt alt og det har ikke flere steder at skjule sig, dødt eller levende… Hmmm…
Kasper, var det ikke noget med at dette bur var flugtsikkert?