Vi har i det sidste døgns tid fået et par tilføjelser til husholdningen.
Den ene er grå og firkantet, indeholder 1 terabyte plads (hvis du ikke ved hvad et terabyte er, så er det 1000 gigabyte, og hvis du ikke ved hvad gigabyte er, så kan jeg ikke hjælpe dig ;)) og er længe ventet.
Vi har flottet os og brugt 400 kr mere end på den billige version, så den kan snakke med alle vores computere på netværket uden at skulle sættes til eller noget. Lækker lækker. Det billede er taget den forkerte vej, det giver mig hovedpine…
Den anden tilføjelse er hyggelig og dejlig, men i øjeblikket er den også en del uventet besværlig.
Udlejerne er jo ude at rejse, de fløj til Portugal i går. Elvira er hos os og er heldigvis ikke mere bange for at komme ind, i går gik hun ud af sin dør og direkte ind til vores for at komme ind. Hun gider heller ikke at være alene.
Besværligheden består af at Elvira er kommet i en meget interessant tilstand så Tjalfe går rundt og snuser, går lidt væk og snuser, kommer tilbage og snuser… Og så æder han al maden fra madskålen så hun ikke skal have noget… Noget siger mig at han kommer på rationering i den næste uges tid, ellers bliver han alt for fed 🙂
Nu skal vi ud og kigge til hestene.
God lørdag til dig… 🙂

