Dagen var faktisk fin nok. Indtil eleverne skulle i bad. Det er da fantastisk, at de ikke er i stand til at forstå at de skal i bad efter idrætstimen. Sådan er det bare. Ingen undskyldninger og ingen svinkeærinder.
I sidste uge var der én, der mente at hvis hun fik sin mor til at skrive en “Min datter skal fritages fra bad efter idræt”-seddel så var den i orden. Kæmpe diskussion, frem og tilbage, store ord og en masse, jamen, min mor skrev en seddel…. I denne uge kom der så en anden én, der sjovt nok havde været der i sidste uge og havde hørt diskussionen, og prøvede samme nummer. Hun havde ikke engang sørget for at finde sin kontaktbog til formålet, men skriblede en post-it seddel ned. Den kan jeg altså ikke bruge til noget. Eleverne skal i bad, og hvis man er rask nok til at deltage i undervisningen, så er man rask nok til at gå i bad derefter.
Det ender med at jeg kommer til at hade de her timer. Direkte hade. Jeg er begyndt, det kan jeg mærke. Og det er synd. Bare jeg tænker på at jeg skal have idræt i morgen, får jeg ondt i maven. For helvede, jeg orker ikke den kamp, for jeg kan ikke vinde den. Det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg kan sige det, jeg kan komme med lånehåndklæder (pt har jeg fundet to, hvad så hvis der er tre-fire-fem, der mangler i morgen? Skal jeg give dem viskestykker?), jeg kan true og være vred og sur, det hjælper jo ikke en dyt. Hvorfor er jeg dog blevet påtvunget den kamp? Jeg ville aldrig have taget den op selv, men som sagen ligger skal jeg tage den. Hader det allerede. Træls dag. Mangler en Thomas, som kan give knus og kys og få alt det trælse til at gå væk, om det bare for en stund. Han er forhåbentligt på vej hjem nu.
I'm tesshedall on Ravelry.