Så er varmen på 🙂 Vi har bestemt os til at tænde for det i aften.
Tak for de små glæder i livet 🙂
Vi har bestemt os for at tænde for varmen i morgen, når Thomas er hjemme det meste af dagen og kan sørge for at der ikke sker ulykker med alle de her el-radiatorer. Hvem ved om de ikke lige pludseligt kunne gå i brand eller noget, de har jo ikke været brugt hele sommeren. Vi må hellere være der de første timer, bare for en sikkerheds skyld.
Og ja, jeg ved godt at normale mennesker har haft varme på i cirka en måned nu – men hvad skal jeg sige? Vi er ikke normale 🙂
Glæder mig 🙂
PS. Der sidder en kat på min vindueskarm (altså den udenfor). Mystifistisk.
Der er godt nok ingen kyndelmisse lige nu, men koldt, det er der!
Når det ser sådan her ud udenfor, er jeg glad for at sidde i nærheden af brændeovnen med en kop te og en god bog 🙂
Jeg er pakket, forberedelserne til vikarerne er så godt som lavet, min tutorial om at gøre billeder mindre er postet og nu er der kun én ting at sige og det er “Godnat”.
På vejen kan jeg jo smide det her billede herud – det viser meget godt at efteråret ikke behøver at være så slemt endda 🙂
Natnat.
Ja, jeg er forkølet! Det er altså ikke verdens bedste tid at være forkølet i, når man tænker på at I går var jeg til fest (hvor det hele startede at udvikle sig) og i morgen skal jeg på seminar med to dejlige piger fra arbejdet. Det vil jeg altså ikke misse! Håber så bare at jeg er så nogenlunde frisk i morgen, så jeg kan tage afsted.
Indtil da kan I se hvad mor her har lært (næsten helt selv)
Ja, nemlig, ja! Mor har lært at lave huller i sit strikketøj helt uden hjælp af en saks 😀
Det her på billedet er så udbyttet af mine anstrengelser i tirsdags, da vi havde LP møde (gaaab).
Jeg har også anstrengt mig på en anden måde i torsdags, og jeg kunne mærke det flere dage efter – jeg samlede valnødder.
Træet udenfor vores terrasse har sluppet de sidste nødder, og så gjaldt det at få dem samlet (venligst husk gummihandsker på), pillet ud af skallerne (med samme handsker på), skyllet af og proppet i vand med atamon, så alle de trælse og ødelæggende svampesporer blev dræbt. Nu ligger de til tørre i naboens dejligt varme fyrrum.
Jeg endte med at samle nødder ved måneskin, men der kom også noget godt ud af det (og baljen er dyb):
Til allersidst får I lov til at se mit nye påfund: et panoramabillede. Da jeg var på tur med Tjalfe forleden, gik jeg længere og længere væk indtil jeg vendte mig om og et smukt syn ramte mig:
Jeg ville så gerne kunne dele det overflod ag grønne, gule, røde og gyldne farver med jer og fandt så løsningen: der måtte ude i den store vide internet-verden være et program, der kan hjælpe mig med at vise det hele frem på én gang! (Desværre kan man se hvor billederne er blevet sat sammen, åbenbart var der forandringer i lysforholdene lige da jeg klikkede… har ikke fundet en løsning på det endnu.)
PS: der er snart en ny omgang billeder med forklaringer på vej til lillevuf – jeg skal bare lige forberede mig til i morgen inden 🙂
er fuldt optaget. Jeg skal til LP-møde i Hadsten, fordi jeg ikke kan være med på mandag, hvor vores LP møde ligger. Strikkepindene er klar.
Thomas er væk i morgen, hvor han også skal til LP møde. Vi ses nok på torsdag…
Der var nødder og frø på menuen i dag. De skulle behørigt tjekkes, nippes til og gemmes til dårlige tider 🙂
Nu er der også blevet samlet lidt valnødder. De er blevet skyllet og er nu hængt til tørre. Glæder mig til at se hvordan de bliver og glæder mig over at have så meget guf til de små 🙂
Ja, jeg ved at sådan et orde ikke findes. Nej, jeg vil ikke lave det om. Og hvad så, jeg er da lige nu fuldkomment ligeglad med den danske grammatik! 😀
Se her:
Det er altså også hygge (selvom luften herhjemme blev lidt FOR forpestet af diverse prutudladninger fra TO store hunde…
Jeg vil så gerne have hunde på besøg… Hvornår kommer der flere?
MIN MIN MIN! Nemlig ja 😀
(var der nogen, der sagde “ejerfornemmelser”? Ja, og hvad så? :P)
Geografien er blevet behørigt læst, så jeg rent faktisk har en idé om hvad jeg skal snakke med eleverne om 🙂 (jeg ville nok ikke tage i skolen uden, dertil er jeg altså alt for samvittighedsfuld), hunden har slappet af hele aftenen, Peter Plys kørte i fjerneren to gange, hvoraf den ene blev set og nydt – det er sådan en dejlig fortælling :), og lige nu er billederne faktisk blevet udvalgt og gjort mindre. Nu skal der bare laves posts til dem.
Den første kommer her.
Som bekendt har Anne haft fødselsdag i tirsdags. Hun er en dejlig pige, og ikke mere bange for mig (det har hun ellers været), hyggelig og sød. Der siges at hun har et temperament der siger spar fem når hun vil, heldigvis er jeg ikke så ofte i nærheden af hende når hun får et anfald :).
Hun fik legetøj i fødselsdagsgave – selvfølgeligt, siger folk så, hvad andet kunne man give sådan en dejlig lille pige?
Tja… hendes forældre forærede hende et – for mig – torturinstrument beregnet på at more de små og stresse de store personer i husholdningen.
Ved første øjekast er det et fint stykke legetøj, klare, friske farver og en del bolde man kan putte ind for så at se dem hoppe ud igen. Super legetøj, barnet kan nærmest beskæftige sig selv en hel eftermiddag. Anna nød det også, uden tvivl, hun syntes at det var hyggeligt og dejligt og grinede da boldene hoppede ud helt af sig selv. Det var fantastisk at se hende glæde sig over det som – ja, som et lille barn 😀
Problemet er så når det fine stykke legetøj spiller sit fine stykke musik uafbrudt, fordi der hele tiden er nogen, der trykker på en knap for at få de farverige bolde op. Boldene, ja, fint, de larmer ikke – men hvorfor har en eller anden hjerteløs person ikke lavet en “sluk-for-musikken” knap? Har de stakkels voksne ikke fået nok larm i løbet af en dag fyldt med andres børn, der skulle snakkes med, tages sig af og væres opmærksom på? Dejligt legetøj, dum musik! Jeg tror at det må være svært at forstå for nogen, der ikke selv lever i den verden fyldt med en masse stemmer, råben, skrigen (ja, også det engang imellem) og larm, men jeg føler at jeg gerne vil have ro omkring mine ører når jeg ikke er på arbejde.
Nogen gange tænker jeg på om jeg overhovedet egner mig til at arbejde i sådant et miljø, hvor mit hoved bliver så stresset af larmen. Og om jeg vil orke at have børn – hvis vi engang skulle bestemme os for det? Bare tanken om alt den slags legetøj stresser mig nok til at slå enhver tanke om børn ud af mit hoved. Det er faktisk skræmmende.
Når det så er sagt (et ret så træls opstød, men det skulle ud, det fyldte bare lidt for meget), var der god mad og dejligt selskab omkring bordet. Vi fik spist alt for meget og jeg fik resterne af kyllingen med hjem – der spiser de nemlig ikke rester, heller ikke kødet som der altid er nok af siden der er to store kødspisere (Rico og jeg) ved bordet, så jeg får ofte resterne med hjem, uhmm dejligt 🙂
Der var lagkage og sang til fødselaren, som ikke helt forstod hvad der skete og hvorfor, men kunne godt se at der skete noget specielt for hende. Hun så bare så sød ud i hovedet, da vi sang for hende, det var super sjovt at se. Hun er virkeligt ved at udvikle sig med fuld kraft fremad nu, bliver større og smartere for hver gang vi ser hende.
I'm tesshedall on Ravelry.