Nu er den også skaffet. Det er altid godt med lidt inspiration 🙂
Der skal altså ikke kunne siges, at jeg aldrig bliver færdig med noget af mit håndarbejde!
Dette er et billede af det lange tørklæde, jeg har strikket til Thomas. Allerede under strikningen har jeg truet ham med at hvis han ikke vil have det, overtager jeg det gerne, fordi det er dejligt blødt garn og det varmer fint, selvom der er ikke en gram uld i og det hele er syntetisk. Det er strikket af det garn, jeg købte på udsalg hos Markno til en tier per nøgle.
Garnet er af to forskellige slags, den ene grå i grå i grå og den anden sort, grå og hvid. Strikket i lange farveforløb, med den grågrå i midten og yderst. Det var nemt at strikke med, mest fordi det gik så hurtigt og man kunne se resultaterne med det samme.
Nu mangler jeg bare et billede af Thomas med tørklædet på.
Min lille lille vuf er blevet en stor stor jæger nu…
Han har dræbt sit første bytte, som man kan se på billedet. Jeg blev helt paf, vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, men så fik jeg efter råd fra Thomas (mobiltelefoner er en god ting) rost ham, givet ham godbidder og taget den døde mus med hjem. Bare spørg om Tjalfe var interesseret i min hånd hele vejen hjemad!
(Hvis nogen spørger, ligger musen i skraldespanden nu, den kom med hjem fordi han skal ikke opleve at vi smider hans bytte ud, han skal opleve at han bliver rost for det og får gode godbider ud af det – og det blev han og han fik spegepølse!)
Billedet er hentet fra Lægårdens hjemmeside 🙂.jpg)
Først i dag har jeg fundet ud af at der er bogudsalg i dag i Bog & Idé. Det startede faktisk allerede i går i forskellige butikker landet over, men i Randers heldigvis først i dag.
Med en lille start-komplikation (manglende strøm på bilbatteriet) tog jeg afsted til Randers midtby for at finde ud af om de forskellige bøger, jeg havde fået et kig til, stadigvæk var der. Den ene af dem var der stadig, men den anden var væk. Øv. Heldigvis ved jeg at den er blevet indkøbt til skolen, og jeg planlægger derfor at låne den for at se alle de fine opskrifter på filtede figurer. Mig og mit kamera.
Ud over den ene bog, der bare var væk, så jeg alle de andre bøger, der var der, både med strik og syning, toppe og tørklæder og alt muligt andet. Jeg valgte så ikke at fylde op af hobbybøger med nemme opskrifter, jeg føler lidt at jeg er kommet lidt videre. I hvert fald har jeg nok af forskellige nemme opskrifter, og også nok projekter i gang.
Det blev til en lille bog om filt, lidt om decoupage, om kagepynt (!) og lidt af det helt anderledes:
Lidt til niecerne, lidt til fantasien og lidt til den historiske bevendthed.
Derudover fik jeg gjort noget, som garanteret er meget fyfy og slet ikke pænt. Jeg så en kogebog, og kiggedde lidt i den. Den eneste opskrift, jeg kunne tænke mig derfra, var opskriften på scones, for sådan en god én har jeg indtil videre ikke fundet på nettet. Jeg tog mit kamera og vupti – jeg har fået opskriften på scones!
Nu håber jeg bare at det er nogle gode scones, jeg får ud af det – men jeg kan ikke tjekke det endnu, for jeg har ingen fungerende ovn! Hmm…… Det må der gøres noget ved.
Jeg tror det næsten…
Den næste del af indlægget er rigtig, rigtig deprimerende, så hvis du ikke har lyst til at blive depri, lad være med at læse (man kan læse ved at markere teksten).
Normalt kommer vinterdepression over folk, fordi de ikke får sol nok, men det har vi da ikke kunnet klage over denne vinter. Solen var måske ikke fremme så meget, men der var og er meget lysere ude end det plejer, sneen sender jo en masse lys væk fra sig i modsætning til den normalt grå og sorte jord. Alligevel går jeg rundt og har svært ved at tage mig sammen til noget, er trist og kedelig, smådeprimeret og “putte-sig-ind-i-et-varmt-tæppe-og-sove-indtil-det-bliver-forår-agtig”. Det er simpelthen den følelse, jeg har inde i mig selv.
Jeg har det sværere og sværere ved at være frisk, og kan mærke på mig selv at jeg prøver på at muntre mig selv op ved shopping – for eksempel det dejlige og flotte strømpegarn, jeg snakkede om for ikke så lang tid siden. Det er også dejligt, både at drømme og at lære noget (strømpestrikning), men man kan ikke strikke hele tiden.
Jeg så et rigtigt flot billede af Fie på Thomas’ computer, og blev med ét rigtig, rigtig ked af, at hun garanteret er død og at jeg kommer ikke til at se hende igen frisk og frejdig, smuttende ind i hulen med en valnød i kinderne. Fuldstændig grædefærdig er jeg blevet nu, hvor jeg skriver om det. Det var da jeg så billedet og blev ked af det, at Thomas sagde at han synes at jeg er blevet meget ked af det og deprimeret på det sidste. Han satte ord på noget, jeg vidste og mærkede i forvejen og ikke kunne sætte ord på.
Det var lykkedes for mig at holde det på afstand, det med Fie og de to tøser, som har været udenfor i den kulde og som garanteret er døde derude, men vi kan ikke engang få vished om det før engang i marts måske. Vi har ikke haft mulighed for at gøre noget ved det, vi har simpelthen ikke haft mulighed for at tage dem indenfor, men det forhindrer mig ikke i at være rigtig ked af det over det. Det var så svært at få det på afstand og lade være med at tænke på det og så kom alt det tilbage da jeg så billedet. Jeg har jo faktisk rigtig, rigtig dårlig samvittighed over det og det har jeg haft hele vinteren. Gud, hvor er det her bare deprimerende.
Det føles som om jeg er ved at have fået grædt det ud af systemet, det hjælper også meget at få lov til at skrive det ud, de tanker, som bliver nedfældet, fylder ikke så meget indeni mere. Jeg ved at hele denne post er totalt usammenhængende og fyldt med vrøvl, men sådan bliver det altså når man skriver med tårerne løbende ned af kinderne. Nu har jeg fået grædt ud og har pudset næse og livet synes en smule lysere igen. Det er godt.
Jeg har gjort det! Det lykkedes for mig at knække koden for at strikke
to strømper på to rundpinde fra tåen og op!
Det er faktisk ikke sandt, jeg strikker ikke engang på to rundpinde – jeg strikker på to wirer og et sæt pinde fra KnitPro – jeg har kun to pinde i hver størrelse, og det viser sig at være nok, for jeg bruger de to wirer og skruer pindene af og på når behovet er der. Det tog godt nok et stykke tid, men nu har jeg vist fundet ud af hvordan man gør og det går faktisk rigtig godt.
Jeg har det specielt godt med at vide at jeg bliver færdig med begge sokker på samme tid 😀 Det er ski da smart, det er det altså!
Her er et par begyndende tæer til at bevise min påstand:
Stolt, stolt mig 🙂
Dette her er mest af alt prøvesokker og jeg ved ikke om det kommer til at passe med noget som helst, for garnet er ikke samme tykkelse som i opskriften og pindene er også forkerte, men indtil videre går det forholdsvis godt, så jeg fortsætter. I værste fald vil jeg forære sokkerne til én, der kan passe dem (jeg kan jo meget snart se om jeg kan passe dem, jeg kan jo bare prøve dem på når de bliver bare en smule større, og så kan jeg justere opskriften hvis de skal passe til andre mennesker). Ellers skulle det nok godt kunne lade sig gøre at fortsætte med tå-udvidelsen til jeg er tilfreds og kan passe dem. Det er altså også smart at strikke strømper fra tåen og op, på den måde behøver man ikke at være bange for at mangle garn – man slutter bare sokken når der ikke er mere, og så er det det. Det kræver selvfølgeligt at du har to garnnøgler i samme størrelse, hvilket vil sige at jeg skal have lavet min Papagei-garnnøgle om til to små. Skal altså have skaffet mig det krydsnøgleapparat… Kan ikke bede Myrna om en tjeneste hver gang.
De ligner altså dem på billedet i bogen, gør de ikke? 😀
Jeg havde næsten glemt hvor dejligt det er med friske blomster i huset 🙂
Tak til Anne for at have mindet mig om det!
Hos lægen havde jeg set noget nyt, som jeg ikke havde set før – nu ved jeg snart ikke hvad de skal med sekretærerne…
Og så havde jeg set noget, som jeg ikke var helt sikker på, passede – for jeg var ikke klar over at Finn og Jacob havde fortsat med Jydekompagniet. Men se der – de residerer på første sal i Dytmærsken 9 i Randers!
Sådan kan man blive en smule klogere for hver dag der går 🙂
Til sidst lægger jeg et billede ud, som jeg har taget for nogle dage siden og som jeg synes er rørende smukt, på trods af at jeg er godt træt af sne og vinter og kuldegrader…
Lige nu er Tess lidt til en side, det bliver helt hårdt at tage på arbejde igen efter tre sygedage, hvor jeg for så vidt kunne tænke klart og sidde ved computeren (det var så også omtrent det eneste sted, jeg kunne være), men hvor jeg ikke havde været på arbejde pga min ryg. Det går godt nok med ryggen lige nu – jeg har stadig lidt ondt, men ikke mere end at jeg skal bare passe på at lade være med at gøre bestemte bevægelser, så skal det nok gå.
En af mine venner på Facebook har skrevet det her i sin status:
Det tager 7 sek. for mad at nå fra munden til maven. Et menneskes hårstrå kan bære 3 kg. Længden af penis er tommeltottens længde x3. Lårbensknoglen er lige så hård som beton. Kvinder blinker 2x så meget som mænd. Vi bruger 300 muskler kun for at holde balancen når vi står……op. Kvinder vil nu have læst hele teksten…… – mænd sidder stadig og kigger på deres tommeltot!
Den er faktisk pretty morsom! 😀
Jeg har ikke kunnet købe biletter til AC/DC koncert i Horsens senere på året. Jeg ved hvor gerne Thomas ville ind og se dem, og er rigtig ked af at det ikke lykkedes mig at få biletter, selvom jeg gjorde alt hvad jeg kunne.
Jeg har lige nu lyst til at skrive en mængde meget meget grimme ting om billetlugen.dk, men jeg er klar over at det kun vil gøre mig endnu mere ked af det.
Jeg ville bare så gerne have gjort Thomas den tjeneste at skaffe de biletter! 🙁
I'm tesshedall on Ravelry.