Fif er bare ret så upopulær for øjeblikket. I går eftermiddags ville jeg give ham lidt appelsin og så gik han ellers til angreb på min hånd. Han bed sig rigtig godt fast lige der hvor min pegefinger og håndryggen mødes. Jeg var rigtig ked af det, for han har ikke været aggressiv endnu denne vinter og jeg håbede at det ville gå uden problemer.
Hånden begyndte at føles mærkelig og så begyndte den at hæve – og hæve – og hæve… Lige nu (og det er altså over 24 timer efter angrebet) ligner den mest af alt en oppustet gummihandske i en lyserød farve. Jeg har været hos vagtlægen i går aftes sammen med Sidse, som har været så sød at køre mig (vi havde Søren og Sidse som gæster i går aftes) både til sygehuset og til apoteket bagefter, jeg fik nemlig penicillin. I dag har Rico skræmt mig far vid og sans med en masse snak om rabies. I morgen ringer jeg og snakker med min læge, hører efter hvad han synes om det.
Thomas siger at jeg er ved at forvandle mig til et var-egern. Billedet er ikke super godt, men man kan alligevel ane at min højre hånd er ikke helt i samme shape som den venstre.
Jeg kan så heldigvis strikke, det kunne jeg ikke i går, men det går meget bedre i dag (ikke fordi jeg fik strikket SÅ meget).
Oooh my Gooood – det var da vildt- du godeste en effekt sådan et bid har – overraskende!
stakkels stakkels Tess.
Hvordan går det nu – større eller mindre hånd?
Det går bedre nu, tak 🙂
Hånden er ikke sig selv endnu, men tæt nok på. Jeg kan også sagtens bruge det, det gør kun en smule ondt når jeg rører ved håndryggen, så jeg overlever. Til gengæld klør min håndryg en del, den der underlige form for kløe jeg forbinder med et sår der heler. Jeg klør forsigtigt igen, så det ikke gør ondt.
Rico har skræmt mig fra vid og sans med en masse snak om rabies. Det kan han altså ikke være bekendt.
Så er det sandelig heldig jeg vil være hundeadfærdsinstruktør – bryder rabies’en ud skal jeg nok få styr på dig – no worries 😉
Det er godt at vide at jeg har dig til at ordne den slags 😀
Har du hørt fra hende du har ringet til?
Og Thomas siger at jeg ikke får rabies – jeg bliver til et var-egern i stedet for. Ved ikke om jeg skal synes at det er bedre – mine bukser er slet ikke forberedt til en hale…