Et garn-o-meter :)

Noget siger mig at jeg bliver nødt til at lave mig et garn-o-meter for at holde styr på alt det garn, jeg har og bruger (eller måske mere vigtigt – ikke bruger :)).

På den måde kan jeg nemlig se – også ude i butikkerne – hvilket garn jeg har og hvor meget af det er der. Ja nemlig ja.

I dag var jeg faldet for fristelsen, der hed “Debbie Bliss’ Pure Silk” i den mest fantastiske og skønne limegrønne farve. Min strikketaske skulle afleveres til reparation i Fandango (den blev så ombyttet til en ny), Thomas skulle hente sine bukser i jagtforretningen (nu skulle han gerne have nok til et stykke tid – tak for gaven, mor :)) og vi fik tilsammen en meget hyggelig eftermiddag i Århus centrum.

Garnet ser sådan her ud:

Denne skønne glans og følelsen af noget luksuriøst og blødt kunne jeg ikke stå for, så jeg købte de to nøgler garn, som hun havde på lager. (For at være helt ærlig, har jeg ikke spurgt efter flere, jeg ved i forvejen ikke hvad jeg skal med det…) Og så skal man ikke spørge mig om prisen, men ren silke er ikke billig, nej den er ej. Mere er der ikke sige om den sag.

This entry was posted in Kvinde med pinde. Bookmark the permalink.

2 Responses to Et garn-o-meter :)

  1. Anne says:

    Ååååh Tess – du er da bidt af en gal garnnøgle.
    🙂

Comments are closed.