En god weekend :)

DSCF4736

Med bolsjestrikkede sokker på og en velvillig chauffør tog jeg afsted til Holstebro. Jeg havde nemlig en aftale 🙂

Det blev ikke til så meget indkøb fra min side – en pæn t-shirt i pink og lidt flere bolsjestrikkede blev det til, for den beskedne sum af 150,- i alt. Jeg er billig i drift.

På den anden side har vi ikke besøgt nogen garnforretninger, så jeg skal måske ikke snakke for hurtigt 🙂

DSCF4738

Hjemme hos Sidse ventede en meget forsømt kat, der uden det mindste tvivl og med stor sikkerhed placerede sig hen over min skulder – han kravlede endda fra Anbritts skulder over på min lige så snart han fik chancen. Det er der en god forklaring på – jeg er nemlig allergisk! Det kan enhver kat mærke med det samme… Nogle gange er det bare surt at være mig: skal man være hård og skræmme den væk eller skal man risikere blokerede luftveje og kløende øjne senere? Godt at Sidse er forberedt og har Benadryler på badeværelset…

Vi fik hygget, snakket, lavet mad, strikket lidt og Sidse har lært at lave huller i sit strik! Jeg er totalt misundelig på det silkegarn, hun bruger, det har den mest fantastiske dybrøde farve. Jeg vil også ha’! I stedet tror jeg at jeg begynder at strikke mit tørklæde i det hvide silkegarn, jeg har, da jeg ikke er helt sikker på at det er en god idé at bruge garn, man ikke kan trævle op til et tørklæde, som jeg garanteret skal trævle op mange gange. Det er jo et nyt mønster og alt det der…

Drengene hyggede sig også. De så Bruno i sengen (var lidt utilfredse med at vi ville have sofaen for os selv…) Billedet er desværre uskarpt, taget uden blitz. Dumme Tess…

DSCF4753

Der blev også tid til en tur med vuffen, så vi følte i hvert fald at vi havde fået vores ½ times motion den dag (og lidt til).

DSCF4770

En vellykket og hyggelig dag, det må vi gøre igen, piger 🙂

DSCF4754

Og Anbritt, du må altså lære at vende dig med den rigtige side til fotografen! 🙂

This entry was posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde. Bookmark the permalink.

2 Responses to En god weekend :)

  1. Anne says:

    Godt billede af dig og kattemis – du er et godt menneske sådan at risikere stoppede luftveje med mere – tess, dyrenes ven 🙂
    Jeg er i gang med at gøre alvor af min drøm om at blive hundeadfærdsinstruktør.. det føles ret godt gør det. Har indtil videre kun indtalt en besked på en hundepsykologs tlf. svarer – men det er det første skridt – hurra!! 🙂

  2. Tess says:

    Det lyder spændende, det der 🙂
    Afventer spændt yderligere info!

Comments are closed.