
I dag har jeg været på arbejde, som jeg plejer, og – også som jeg plejer – har fået stærke plukveer og ondt i maven lige over middag.
En kollega har lagt mærke til at jeg gik meget langsomt og med besvær, og spurgte til det. Samtalen med hende har fået mig til at tage mig sammen og snakke med min afdelingsleder for at fortælle ham, at min krop kan ikke holde til at være på arbejde på den måde, som jeg skal nu.
Vi aftalte at jeg ringer til lægen i morgen og så må vi tage den derfra når vi ved hvad lægen siger.
Og hvad æblet angår, så tog hun nogle æbler fra fadet på lærerværelset og sagde til mig, at her på arbejdet har vi mange forskellige opgaver, og hvis jeg taber nogle af dem (æblerne skulle forestille glaskugler), så falder de og andre samler dem op for mig. Så tog hun et æble mere og sagde at dette æble/glaskugle – det er min familie. Og hvis jeg taber den glaskugle, så går det rigtig galt. Jeg bliver nødt til at prioritere og tænke på dem først – altid. Derfor er det verdens vigtigste æble.
Umówilam sie z szefem ze jutro zadzwonie do lekarza, zeby z nim porozmawiac na temat chorobowego z powodu problemów z ciaza.