Bette pigen havde en hård dag i går (og det havde mor og far også). Hun sov kun en halv time i går eftermiddags, før hun vågnede og var meget meget ked af det. Det endte med at hun sov sin eftermiddagslur på maven af mig, fordi hver gang jeg prøvede at lægge hende ned, vågnede hun og blev igen lige så ulykkelig som før.
Thomas tog afsted til Elgiganten efter en pandetermometer klokken 16 (jeg er så ked af at skulle måle hendes feber i måsen hver gang, fordi hun bliver så ked af det, og oftest er der jo nok med en ca temperatur – og så er det dejligt at det kan også ses i mørket, hvilket vores termometer ikke kan), og Ronja delvist sov, delvist græd sig igennem tiden fra klokken 15 til 17, hvor hun faldt i søvn i mine arme, viklet fast til mig.
Da vi tjekkede, havde hun over 40 i feber, så da hun vågnede fik hun en portion medicin. Hun ville ikke spise aftensmad, men tog heldigvis imod noget is. Faldt i søvn igen, og da klokken var ca 19.30, vågnede hun igen og var glad og fuld af pep. Feberen var nemlig faldet helt ned.
Hun var så vågen helt indtil klokken lidt i ni, og sov heldigvis ret så godt i nat. Morgenen var også tilbragt med pep i krudtmåsen, og lige nu (søndag formiddag) sover hun udenfor i soveposen, og har sovet godt i et par timer nu.
Vi er bare bekymrede over hvordan det går med hende, fordi det vender tilbage igen og igen i bølger med feber og skidtmas. Håber at der snart kommer en ende på det hele…
Ronja byla tak dosyc bardzo chora wczoraj, nie mogla spac inaczej jak na mnie (dobrze ze mialam chuste blisko), miala goraczke, ponad 40 stopni, która na cale szczescie jej spadla kolo siódmej.
I'm tesshedall on Ravelry.