Verified by Visa

PAS PÅ DET DER!

Jeg kan se at der er kommet endnu en mail til mig fra den bande svindlere. Lad være med at lave nogen kode, om det er til Visa eller til MasterCard, de vil bare snyde dig og tage dine penge!

Jeg blev selv delvist snøret i fredags, i hvert fald er der nu ingen penge på min konto (fordi jeg selv har flyttet dem væk) og den venter på at blive slettet lige så snart min bankrådgiver Mette kommer tilbage fra ferie. Mit Visa er også blevet spærret. Hvis der er noget som helst, der foregår på kontoen efter sidste onsdag, er det ikke mig og jeg hænger heldigvis ikke på regningen. Jeg har nemlig gjort min bank opmærksom på det. Alligevel vil jeg have slettet min konto og oprettet et nyt, Gud ved hvornår de skurke kunne tænkes at ville misbruge mine oplysninger. Jeg kan ikke leve de næste år i frygt for at nogen lænser min konto for penge. Hellere lære en ny kode at kende.

Det startede med at jeg fik – for længe siden – en mail med en brugerundersøgelse omkring M+, et matematikprogram til lærere. I fredags deltog jeg i undersøgelsen, hvilket gjorde at man kunne få et års abonnement for 99 i stedet for de normale 170 kroner. Efter at have udfyldt de normale oplysninger (kortnummer og kontrolcifre, blandt andet), snakkede hjemmesiden om noget der hed Verified by Visa der var bestilt af min bank, og jeg skulle skrive et par ting igen, bl.a. de sidste fire cifre i mit cpr-nummer. Jeg anede ikke at dem må man ikke give væk, jeg synes at der er mange personer og virksomheder der vil have de cifre at vide. Banken vil i hvert fald, det ved jeg.  Lige efter ville de have at jeg skulle vælge en kode mm, hvor jeg så slog bremserne i og ringede til banken, som sjovt nok slet ikke har haft noget med det at gøre. Derfor spærrede Mette mit kort og jeg vil have slettet den konto, som hører til kortet. Rico siger at de kan komme frem til kontoen og bruge den, derfor skal den bare væk!

Der skal altså siges at jeg ikke tror at M+ er bag det hele, jeg tror at de er blevet misbrugt af de svindlere – det kan ikke være super svært at finde en liste med modtagere af nyhedsbrevet hos M+…

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.

1 Response to Verified by Visa

  1. Anne says:

    Det er bare ikke rart det er det ikke .. har selv fået snuppet mit visakort i aldi engang. Jeg efterlod det ganske vist også selv på disken – men alligevel. 🙂
    tak for advarslen.

Comments are closed.