I dag er det…

Ja, så er man altså blevet tredive – det kan jeg ikke løbe fra længere 🙂

Det har været en super hyggelig dag, med sang og gaver, med hygge, overraskelser og varm kakao. Først blev jeg vækket af Thomas , der lagde en gul peber på mig, mens jeg ver ved at vågne. Tak tak, siger man så 🙂 Med peberet fulgte to gaver – en skridttæller og et gavekort til Bon Ami. Da jeg tilfældigt gik ind på mit egen værelse var der en peber på mit tastatur. Og da jeg kom ud i bilen for at køre på arbejde, var der en peber mere med en pose chili nuts og en lille sød vibrator-tingest. Frække, frække Thomas!…

På arbejde fik jeg en masse tillykker og en gave fra personalet (et gavekort til Uldma, en garnbutik – hun kunne huske mig derinde, og kunne også huske hvilket garn jeg kiggede så langt efter sidst :). Jeg fik også en ekstra gave – fra Jane, en af mine nye kolleger på skolen. En “sixpack” flødeboller fra Frellsens og en mini orkidé blev det til, det var bare så sødt af hende 🙂 Vi sad også og strikkede en times tid med alt muligt snak og hygge inden Faglig Klub mødet, det var så hyggeligt, det må vi gøre igen snart.

Da jeg kom hjem var der ikke kun en sød Thomas der ventede på mig, men en pose pebernødder, to gaver og 4 gæster!

Kan se at jeg ikke har tid til at skrive mere – jeg må hellere gå op og hygge lidt med min kæreste inden han falder i søvn 🙂

Resten følger senere.

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.