Bollyfood

Nu er jeg stille og roligt ved at have fået nok. Min ryg kan ikke lide mig mere og det er en stille velsignelse at den indiske restaurant, jeg ville besøge her i Kødbyen, ligger skråt over vejen ved H.W. Larsen. Der røg lidt mere i kurven derinde end oprindeligt planlagt, men det kunne man jo sige sig selv. Den anden velsignelse er at her kan man halvt lægge, halvt sætte sig på paller, der er dækket med indiske tæpper og fyldt med puder udenfor restauranten. Det gør godt at strække ben og læne sig lidt tilbage. 

Efter maden regner jeg med at tage tilbage til Hovedbanegården og tage det med ro indtil jeg skal finde min busholdeplads. Bussen kører klokken 17.0dut og lige nu er det 13.50, så jeg har da et par timer at slå ihjel.
Jestem w indyjskiej restauracji po drugiej stronie ulicy od tego niebezpiecznego sklepu, wyciagnieta na indyjskim dywaniku i z poduszkami pod plecami. Nie jest zle, bo mnie juz krzyz zaczal porzadnie bolec, wiec jest fajnie ze moge wyciagnac nogi. Po jedzeniu i odpoczynku pojde z powrotem na dworzec glowny az bede migla znalezc moj autobus. Jest teraz prawie druga a autobus jedzie dopiero o piatej, wiec mam troche czasu do zabicia.